Opdateret med billeder.
Per-Anders Gråberg lagde hårdt ud i dag på Jägersro og vandt de tre første løb i V4-spillet. Hermed var det ikke slut. I dagens supersprint tog han dagens fjerde sejr.
I TEA CUP-LÖPNING over 1600 meter stillede TATOOSH (IRE) med Per-Anders Gråberg til start som V4’s kæmpefavorit. Hele 93 % af V4-bonerne havde hende som vinder. Det skulle snart vise sig at TATOOSH (IRE) fuldt ud kunne leve op til spillernes tillid. Det blev til en nem sejr foran White Cheek Fox(USA) med Shane Karlsson. Vinderen kom fra Niels Petersen stald, og ejes af Tanja Ravn Myhre og Camilla Eriksen.

Hvor der i første afdeling af V4 var en overlegen vinder, bød CLARENCE VON ROSEN-HANDICAP over 1730 meter på kamp helt frem til målstregen. MITO med Per-Anders Gråberg og STATE OF FREEDOM (IRE) med Oliver Wilson fulgtes ad ned gennem opløbet. Det lykkedes MITO, at få næsen foran i mål. Hermed kom en mindre overraskelse ind i V4-spillet.

I tredje afdeling af V4, 1730 meter SPILLEPENGENHANDICAP var der igen favoritsejr. Det lykkedes Jonna Larsson(a) trænet UNIQUE CASE med Per-Anders Gråberg at holde overraskelsen HAWKLEAF FLIER (IRE) med Dayverson De Barros bag sig. En halv længde skilte de to i mål. Ann-Charlotte K Nielsen havde HALF EAGLE (DEN) med Emilia Hvitved til start. Parret var sidst i mål.

Dagens hovedløb det 2400 meter SVENSKT DERBY TRIAL var henlagt til V4 sidste afdeling. De mest betroede var Wido Neuroth trænet FUNINTHESAND (IRE) og Fabricio Borges trænet ENERGIA EROI (FR). Ingen af de to havde endnu været ude på derbydistancen 2.400 meter. Efter frontrunneren PUYOL havde lagt tempoet, som den gjorde i Dansk Derby, og ført med adskillige længder, overtog FUNINTHESAND (IRE) føringen fulgt af ENERGIA EROI (FR), da der manglede 500 meter. Inde på opløbet trak FUNINTHESAND (IRE) med Espen Ski nemt fra, og det blev en overlegen sejr på 7 længder. ENERGIA EROI (FR) holdt andenpladsen foran feltets anden Wido Neuroth trænet hest KID CREOLE (DEN) med Fredrik Johansson. Vinderen ejes af Stall E og F.
V4 gav 376 kr.
V4-løbene kan ses her.

Dagen bød på et meget spændende 300 m sprintløb. Det blev et opgør mellem Niels Petersen trænet LIGHT THE FIRE (IRE) med Per-Anders Gråberg og Bent Olsen trænet KARAKORUN (GB) med Marcos Robaldo. Kun en hals skilte de to, i førstnævntes favør. Hermed havde Per-Anders Gråberg taget dages fjerde sejr.
I dagens 8. løb havde Bent Olsen DAWN RAID til start i 1907LÖPNING over 1200 meter. DAWN RAID endte tredje i mål. I 9.løb 2400 dt LIMHAMNSFÄLTETLÖPNING endte Ann-Charlotte Nielsen trænet HONGKONG CHAMP (DEN) syvende i mål.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar