Der var ni løb på programmet i dag på Bro Park, og de fire blev vundet af heste fra Sandra Brolin’s stald.

Træner Sandra Brolin
Sandra Brolin
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

Første sejr kom i dagens første løb det 1200 meter NOVISLÖPNING på dirten. Her sejrede HEAVENLY PULSE (IRE) med Carlos Lopez sikkert med 2 længder foran Arne Roy Kvisla trænet LUSHES LASHESBrolin, Andreasson, Eriksson, Hallén ejer vinderen som er opdrættet af Rangefield Bloodstock.

Heavenly Pulse vinder med Carlos Lopez løb nr. 1 på Bro Park 180502
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

Allerede efter dagens andet løb, et MAIDENLÖPNING  over1400 meter på dirten, var Sandra Brolin igen i vindercirklen til fotografering, da AMARA med Per-Anders Gråberg slog ALCHEMIST sikkert med 3 længder. AMARA var favorit i det ni hestes store felt. Der var 40.000 i førstepræmie til Stall Amara. Jan Hansson har opdrættet vinderen.

Amara vinder med Per-Anders Gråberg løb nr. 3 på Bro Park 180502
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

Efter sjette løb var en triple til Sandra Brolin en realitet. I GULDHANDICAP over distancen 2350 meter holdt MY ADELIA (IRE), med lærlingen Kajsa Lindsjö i sadlen, hele vejen hjem efter føring fra start. Efter at have en pæn føring ind på opløbet kom NINETY BULLETS (USA) tættere og tættere på, men MY ADELIA (IRE) holdt stand, godt nok knebent, og havde halsen forrest i mål. Sandra Brolin ejer selv vinderen, der er opdrættet af Desert Star Phoenix.

My Adelia og Kajsa Lindsjö vinder foran Ninety Bullets løb nr. 6 på Bro Park 180502
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

I dagens syvende løb, et SILVERHANDICAP over 2350 meter, tog SKYHAWK sin anden sejr i år. Med lærlingen Ina Veronika Toverud i sadlen, sejrede SKYHAWK, som favorit, efter kamp med DAPPLE (GER). Sandra Brolin ejer, og Caroline Söderberg ,Kraftkonsult Bromma har opdrættet SKYHAWK.

Skyhawk vinder med Ina Veronika Toverud løb nr. 7 på Bro Park 180502
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

En fantastisk flot dag for træner Sandra Brolin. I indløbne penge medførte de fire sejre den nette sum af 167.500 kr.

 

Af: Kurt René Madsen

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *