Flere overraskelser i V4’eren var medvirkende til pæne præmier. 

Ascot Hill vinder med Malin Holmberg | Täby 160214 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Ascot Hill vinder med Malin Holmberg løb nr. 1| Täby 160214 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

I første afdeling af V4-eren, det 2400 meter RIMBOHANDICAP, vandt ASCOT HILL og Malin Holmberg efter kamp med CARAVELLE med 1/2 længde. ASCOT HILL stod som den mindst spillede i vinderspillet til 15.02, og efter sejren havde V4’eren værdien kr. 525.

Det blev et ikke helt almindeligt løb. ASCOT HILL, med Malin Holmberg, sprang hurtigt af, og ned forbi publikum for første gang, udbyggede parret deres føring. Inde på den fjerne langside havde de hurtigt 15 længder foran det øvrige felt. Denne store føring skrumpede mere og mere ind, da de gik ind i motorvejskurven.  Da opløbet ramtes, havde feltet ført an af PATH CHANGER (FR) fået kontakt, og midtvejs i opløbet havde PATH CHANGER (FR) overtaget føringen, og ASCOT HILL så slagen ud. Men nej, den kom tilbage, afviste PATH CHANGER (FR), og kunne også afvise et angreb fra CARAVELLE, som kom stærkt ude i sporene. Et flot ridt af Malin Holmberg. Ricardo Ramallo træner vinderen

 

Løbet kan ses her.

 

 

Cool Look vinder med Max W. Friberg løb nr. 2.| Täby 160214 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Cool Look vinder med Max W. Friberg løb nr. 2| Täby 160214 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Anden afdeling, det 1600 meter BÅLSTAHANDICAP, blev også vundet efter devisen hurtig i front, og derfra styre løbet helt frem til mål. Denne taktik lykkedes også for COOL LUKE (GB) med Max W Friberg i sadlen, selvom THE INTRUSIVE og CONCORDE forsøgte sig ned gennem opløbet. Göran Schillström træner vinderen. Favoritten POISON IVY sluttede femte.

 

 

Magnetic South vinder med Malin Holmberg| Täby 160214 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Magnetic South vinder med Malin Holmberg løb nr. 3| Täby 160214 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galo

SUNDBYBERGHANDICAP over 1600 meter kunne Malin Holmberg for anden gang i dag ride tilbage til vindercirklen, denne gang efter at have sejret med MAGNETIC SOUTH. Efter at have ligget velplaceret tredje-fjerde udvendigt, rykkede MAGNETIC SOUTH frem, da de ramte opløbssvinget, og havde midt i svinget fået overtaget. Herefter kunne ekvipagen tage en sikker 4 længders sejr foran ZAMIR. MAGNETIC SOUTH  trænes af Alice Elmerskog.

 

 

 

GOTCHA med Tina Långström vinder af løb nr. 4. | Täby 160214 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
GOTCHA med Tina Långström vinder af løb nr. 4. | Täby 160214 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Sidste afdeling i V4-eren, TIBBLEHANDICAP over sprinterdistancen 1200 meter, bød også på en overraskelse, da Tina Långström  kunne ride sin 11-årige vallak GOTCHA til en sikker 1 1/2 længdes sejr.

Det blev herefter pæne præmier i V4’eren. 17 rækker med 4 rigtige gav gode 46.516 kr.

Dagen bød også på V5-spil og SUPERTRIO med 100.000 KR EXTRA I TRIOPOTTEN.

 

 

 

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *