Efter to overraskelser blev der ikke fundet V5-rigtige her til aften på Jydsk Væddeløbsbane.
Der blev lagt ud med Talisman Handicap, med distancen 1550 meter, for 3-årige og ældre klasse 4 heste her til aften på Jydsk Væddeløbsbane. SPELLO, fra Klampenborg træneren Ian Archer, der havde Per-Anders Gråberg i sadlen, var favorit i spillet fulgt af SWEDISH ERAGON (SWE).
Fra start var der hård kamp mellem HASEEN (IRE), med Nadeem Subrottee, SHANGHAI ELASTIC (GB) med Anna Pilroth, og CARLA PONTI og Kelvin C. Belc0urt, om spidsen. HASEEN (IRE) vandt denne kamp og holdt helt frem til “overspringet”, inde på opløbet, hvor den måtte slippe. Herefter var der mange om buddet, og “Racing Club Fyn” hesten FRANKTHETANK (IRE) med sin træner Linda Bro i sadlen, trak det længste strå, og havde lige akkurat hovedet foran en stærkt afsluttende SWEDISH ERAGON (SWE) med Marcos Robaldo.
FRANKTHETANK (IRE) stod til over 15 gange pengene i vinderspillet, og 1 afd. i V5’eren blev således indledt med en større overraskelse.

FOTO: © Ole Hindby
Der var vingave udsat af Jydsk Galophesteejerforening til vindende hests ejer
LASZLO, med Sabina Gammelgård, tog nemt spidsen i Aros Handicap et Klasse 4-løb over 2000 meter. En føring der holdt indtil feltet var inde i begyndelsen af sidste sving. Her gik MARGOT FONTEYN forbi fulgt af SUNDAY PEARL. Kort inde på opløbet så ud som det skulle være dagen hvor MARGOT FONTEYN skulle ride tilbage til fotografering, men Francis Waweru havde nu fået rigtig gang i SUNDAY PEARL, og gik ubesværet forbi ved “overspringet” til en sikker sejr. MARGOT FONTEYN måtte se sig slået til tredjepladsen af VERA VOLKOVA kort før mål.
Sejren var SUNDAY PEARL‘s anden på stribe og tredje i år i blot seks starter, og det er nok ikke den sidste i år. Træner Heidi Schmidt har virkeligt gjort et flot arbejde med SUNDAY PEARL.
Henrik Stork og Peter Knudsen har opdrættet denne dejlige fukse Layman-hoppe. Stald Sunday ejer vinderen.

FOTO: © Ole Hindby
Her var der også en vingave udsat af Jydsk Galophesteejerforening til vindende hests ejer.
I dagens tredje løb Queen Estoril Handicap. Klasse 3 over distancen 1550 meter blev det igen til favoritsejr.
Der var rigtig hård kamp om føringen ned mod første sving, en kamp som WELLINGTON med Sabina Gammelgård vandt. HONGKONG STAR(SWE) og Lea Olsen lå anden indvendigt ved rails. Ved overspringet gik HONGKONG STAR(SWE) forbi, og Lea Olsen havde ikke besvær med at styre HONGKONG STAR(SWE) til sejr. SHOW OF FAITH (IRE) med Anna Pilroth sluttede godt af, og sluttede anden 3/4 længde efter vinderen. Sejren var HONGKONG STAR (SWE)‘s første i år. Lea Olsen m.fl. ejer vinderen.

FOTO: © Ole Hindby
I Captain Morgan Maidenløb over 2000 meter kom dagens anden overraskelse. Efter at DEVILS DUST (USA) med Kelvin C. Belcourt havde ført an det meste af vejen endte det i et opgør med SEE ME FLY med Marcos Robaldo. Et opgør som SEE ME FLY trak sig ud af som vinder, med mindst mulige margin. Forinden havde der virkelig været trafikproblemer kort inde på opløbet mellem flere af de forreste.
SEE ME FLY trænes af Torben Christensen, ejes af Jørgen V. Christensen og er opdrættet af Beth Mallling.
Også her var der vingave udsat af Jydsk Galophesteejerforening til vindende hests ejer

FOTO: © Ole Hindby
Inden sidste afdeling af V5, dagens hovedløb, Kahyl’s Ærespræmie et Handicap for Klasse 2 med distancen 2000 meter, var der kun en enkelt dygtig spiller, der havde mulighed for fem rigtige. Det blev en tæt kamp MEDICEAN MELODY (GB) med Per-Anders Gråberg og KING CHARLES med Nadeem Subrottee, men MEDICEAN MELODY (GB) passerede stregen 3/4 længde foran KING CHARLES.
Ian Archer træner MEDICEAN MELODY (GB), som ejes af Tanja Moberg.
Træner Ian Archer er en flittig starter på provinsbanerne, hvor han flere gange har haft succes. I dag blev det også til to tredjepladser.
Udover Ærespræmie til vindende hests ejer samt fra Stutteri Kallehavegaard v. Berner Olsen var der også et gavekort til en fribedækning ved Kahyl(IRE)
(Galileo(IRE)-Song to Remember(USA) til bedst placerede hoppe som også var MEDICEAN MELODY (GB).
MEDICEAN MELODY (GB).sejr medførte, at der var udbetaling for 4 rigtige: 669 kr.

FOTO: © Ole Hindby
I dagens sidste løb det 1550 meter Sir Danzbo Handicap. Klasse 5 var træner Ditte Bundgaard tæt på en dubbel. MINUTY PRESTIGE med Lea Olsen vandt med 1/2 længde foran ELODIE (SWE) fra Jens Højbjerg og med Ditte Bundgaard trænet FLEURIE, som en tæt tredje.
Fam Bundgård & Erik Pedersen ejer vinderen
Vingave udsat af Jydsk Galophesteejerforening til vindende hests ejer

FOTO: © Ole Hindby
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar