Det var på flere måder dagen før dagen lørdag aften på Klampenborg, men på trods af det, fik vi flere spændende opgør.

 

Aftenløbene blev sat i gang med et løb for de yngste det 1200 meter GLAESNER COMPANY 2YO SERIES for 2-årige heste, som ikke havde sejret. 

Her lykkedes det favoritten KING’S SON med Oliver Wilson at udskifte en tæt andenplads, fra for små tre uger siden, ud med en tæt førsteplads her til aften. KING’S SON sejrede med en hals foran DESERT EAGLE med Nicolaj Stott. Marc Stott ‘s anden deltager QUEEN OF DREAMS, med Jacob Johansen, sluttede tredje.

Vinderen ejes af Jens Andersen.

KING'S SON med Oliver Wilson 1. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-07-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.
KING’S SON med Oliver Wilson 1. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-07-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

 

Aftenens næste løb var endnu et løb over 1200 meter, et SPRINT HANDICAP for klasse 5 heste. Her viste 10-årige GILBERTIAN (GB), med Francis Waweru, sig som den stærkeste, da det gjaldt, og sejrede med 1 længde foran STELLAR JET (IRE) fra Gunnar Ferdinand. GILBERTIAN (GB) trænes af Marianne Laurenborg, og ejes af Claus Gregersen.

GILBERTIAN med Francis Waweru 2. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-07-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.
GILBERTIAN med Francis Waweru 2. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-07-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Endnu et 1200 meter løb. Denne gang et AMATØRLØB. Her snuppede KONG VALDEMAR (SWE) ikke overraskende sin anden sejr på stribe. Lise Vest var i sadlen, og kunne holde sig i denne på trods af, at den venstre rem med stigbøjlen var gledet ned således, at hun måtte sidde helt akavet. I mål var parret 1 1/4 længde foran BOSS med William Segovia. Tine Hansen træner og Gitte & Jens Olsen ejer denne 5-årige Academy Award søn.

Kong Valdemar med Lise Vest vinder løb 3. på Klampenborg den 23. juli 2016. FOTO: © Galop News.
Kong Valdemar med Lise Vest vinder løb 3. på Klampenborg den 23. juli 2016.
FOTO: © Galop News.

 

I 4. løb det 1400 meter SEVEN FURLONG HCP fik man det absolut tætteste opløb, man kan tænke sig uden at der erklæres dødt løb. På stregen skilte kun et “mulehår”. NEGROAMARO trænet af Francisco Castro og med Jan Erik Neuroth i sadlen kunne ride tilbage, og efter granskning af målfotoet, erklæres som vinder foran DREAM’RUN (ITY) med Jacob Johansen. Et fantastisk spændende opløb.

Vinderen ejes af Stabulum Ecclesia Hb.

Målfoto af afgørelsen i løb 4 på Klampenborg den 23. juli 2016. FOTO: © Galop News
Målfoto af afgørelsen i løb 4 på Klampenborg den 23. juli 2016.
FOTO: © Galop News
NEGROAMARO med Jan-Erik Neuroth 4. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-07-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.
NEGROAMARO med Jan-Erik Neuroth 4. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-07-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

 

Aftenens næstsidste løb det 1400 meter SATURDAY NIGHT HCP fik en noget overraskende vinder i ELIOT NESS (GB) med Elione Chaves up. ELIOT NESS (GB) kom stygende ude langs rækværket, og sejrede sikkert med 2 længder foran MALTHO fra Bettina Andersen. Der var hård kamp om pladserne 3-5.

ELIOT NESS (GB) trænes og ejes af Annelie Larsson, som er en hyppig “gæst” på Klampenborg.

ELIOT NESS (GB) med Elione Shaves vinder løb nr. 5 på Klampenborg den 23. juli 2016. FOTO: © Galop News
ELIOT NESS (GB) med Elione Shaves vinder løb nr. 5 på Klampenborg den 23. juli 2016.
FOTO: © Galop News

 

 

I aftenens sidste løb det 1600 meter IKEYVET SERIES havde OMAR BRADLEY, fra Flemming Velins stald, fået et godt tilbud. ELEKTRA ART (IRE), stod med feltets næsthøjeste handicaptal på 82 og en vægt på 59 1/2 ,og OMAR BRADSLEY med 92 og 61kg i ridevægt. Det blev også disse to, som løbet kom til at dreje sig om. OMAR BRADLEY, med Oliver Wilson, afgjorde det først inde på de sidste 50 meter, og måtte virkelig animere OMAR BRADLEY for at afvise ELEKTRA ART (IRE), med Manuel Santos. Sejren blev med beskedne 1/2 længde. De øvrige var over 7 længder efter de to første.

OMAR BRADLEY med Oliver Wilson 6. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-07-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.
OMAR BRADLEY med Oliver Wilson 6. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-07-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Næste gang der er løb på Klampenborg er det DERBY-WEEKEND. Vi bringer som sædvanlig en gennemgang af derby-deltagerne, og giver vores bud på vinderen af det 2016 Derby.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *