Åbningsdagen på Klampenborg bød på fynsk dobbeltsejr, en import der levede op til forventningerne samt et spændende Åbningsløb 2016.

I går lørdag tog Klampenborg Galopbane hul på 2016-sæsonen. Det blev en flot åbningsdag, hvor de mange besøgende, der havde trodset det noget kølige aprilvejr, fik en hel række spændende løb at se.

 

I dagens første løb det 1400 meter  IKEYVET SERIES fik vi for første gang Flemming Velin’s OMAR BRADLEY at se. OMAR BRADLEY, der havde Per-Anders Gråberg i sadlen, levede fuldt ud op til forventningerne, og sejrede let med 3 1/2 længde foran Bent Olsen trænet ALL OF NOTHING med Jacob Johansen.

Det bliver interessant at se, om hans næste opgave bliver Tysk 2000 Guineas.

OMAR BRADLEY med Per-Anders Gråberg 1. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-04-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.
OMAR BRADLEY med Per-Anders Gråberg 1. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-04-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Træner Marc Stott kom til Klampenborg med en frisk sejr i bagagen fra Jydsk Væddeløbsbane dagen før. Her på Klampenborg blev det yderligere bekræftet, at stalden er langt fremme. I NINE FURLONG HANDICAP over 1800 meter for 3-årige og ældre heste Klasse 2 kunne CAPTAIN MORGAN, med Oliver Wilson i sadlen, vinde sikkert med 1 længde foran BROWNIE(FR) fra Bent Olsen’s stald. Der har altid været stillet store forventninger til CAPTAIN MORGAN, og det bliver spændende at se om han for alvor slår igennem i år.

Vinderen ejes af Stald Inco.

CAPTAIN MORGAN med Oliver Wilson 2. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-04-23. FOTO: © Galop News.
CAPTAIN MORGAN med Oliver Wilson 2. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-04-23. FOTO: © Galop News.

 

I det 1800 meter KLASSE 5 HANDICAP red Per-Anders Gråberg den skimlede 6-årige vallak VALIDUS til en sikker 1 1/2 længdes sejr foran TUMBLIN’ DICE(SWE) med Sara Slot. Hermed havde Per-Anders Gråberg sikret sig sin anden dagssejr. Maria Qvist Ladefoged træner og ejer vinderen.

VALIDUS med Per-Anders Gråberg 3. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-04-23. FOTO: © Galop News.
VALIDUS med Per-Anders Gråberg 3. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-04-23. FOTO: © Galop News.

 

I V4 afslutningen, det 1600 meter  MILE HANDICAP Klasse 3 for 3-årige og ældre heste, fik vi væddeløb at se for alle pengene. Kort før mål lå 6-7 heste med chance, men feltets højest handicappede RUN BY FAITH med Jacob Johansen skød frem, og henviste CERTINO til andenpladsen slået med 1/2 længde. En ny sejr for Fyenstræneren Marc Stott. Martin Svaneborg ejer vinderen.

RUN BY FAITH med Jacob Johansen 4. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-04-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.
RUN BY FAITH med Jacob Johansen 4. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-04-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Med flere favoritsejre gav V4’eren beskedne kr. 515.

 

I dagens 5.løb det 1200 meter ÅBNINGSLØB 2016 for 3-årige og ældre heste klasse 1 var der på forhånd lagt op til brag af et sprinteropgør, og publikum blev heller ikke snydt. Det blev et uhyre tæt opgør mellem HOKU fra Bent Olsen og Francisco Castro trænet LAND’S END. Kun et hoved skilte de to til HOKU‘s fordel. Manuel Santos var i sadlen på vinderen.

HOKU med Manuel Santos 5. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-04-23. FOTO: © Galop News.
HOKU med Manuel Santos 5. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-04-23. FOTO: © Galop News.

 

INVINCIBLE DANCER(IRE), med Martin Rodriguez lagde sig ret hurtigt i front i det 1200 meter FIRST MAIDEN 2016, og her blev den brune hoppen hele vejen ind i mål. Sejren var ganske let, med 2 længder foran Jessica Long trænet RED CHARM og Jacob Johansen. Elizabeth Gautier træner vinderen, der ejes af Stall Tre Plus E. Gautier.

 INVINCIBLE DANCER(IRE) med Martin Rodriguez 6. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-04-23. FOTO: © Galop News.
INVINCIBLE DANCER(IRE) med Martin Rodriguez 6. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-04-23. FOTO: © Galop News.

 

Dagen sluttede med et handicapløb for amatører og lærlinge. Distancen var på 1400 meter. Her var INDIAN FLYER favorit fulgt af FULL INDY(ARG) og FRANK THE TANK. Det blev dog AVONBEAR(SWE) med Cecilia Persson, der kunne ride tilbage til fotografering. Sejren kom efter kamp med 1/2 længde. Vinderen trænes af Maria Olsson T, og ejes af Olsson Maria T og Lundgren Charlotte.

AVONBEAR(SWE) med Cecilia Persson 7. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-04-23. FOTO: © Galop News.
AVONBEAR(SWE) med Cecilia Persson 7. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-04-23. FOTO: © Galop News.

 

Efter løbene var VOLATILE ude i en græsgalop. Det bliver spændende, at se ham i løb igen.

VOLATILE med Jacob Johansen på Klampenborg d. 2016-04-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.
VOLATILE med Jacob Johansen på
Klampenborg d. 2016-04-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *