
FOTO: © Ole Hindby
Den tidligere Jyllandsløbs-vinder FABINHO fik et flot comeback efter sin alvorlige skade i fjor.
PRIME GREY med Sabina Gammelgård skød hurtigt frem efter start og førte feltet an. Ned forbi publikum var det med tre Birgitte Nielsen hestene, PRIME GREY, GOLDEN ROCK og ROCKYTO i front. Hele den fjerne langside igennem dystede ROCKYTO og PRIME GREY om fronten. Da de ramte svinget havde FABINHO med Camilla Høegh Malachowicz forbedret deres position, og kort inde på opløbet havde de ude i fjerde femte spor taget en snæver føring. Indvendigt fulgte ROCKYTO og PRIME GREY stadigvæk godt med, og SIR HENRY med Lea Olsen, der måtte skifte spor, havde nu fået frit løb udvendigt for, og kom spurtende. Fire heste sluttede inden for 1/2 længde, med FABINHO hovedet foran PRIME GREY der slog SIR HENRY med en hals. Endnu et week-enden’s mange seværdige opløb. Favoritten sluttede femte i mål.
Vinderen ejes af Team Horze og trænes af Birgitte Nielsen.
Resultat (tre første):
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
9 | FABINHO | Camilla Høegh Malachowicz | 63(77) | 2.06,7 | 4,94 |
|
2 |
4 |
PRIME GREY | Sabina Gammelgård | 58(72) | 2.06,7 | (67) |
|
3 |
1 |
SIR HENRY | Lea Olsen | 68(78) | 2.06,7 | (53) |
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar