Her til aften blev Lone Bager’s Jumeirah en flot anden til Without Fear(FR) i Norsk St. Leger.

Der stillede seks heste til start heriblandt den danske St. Leger vinder Livingstone og kæmpefavoritten fra Arnfinn Lund’s stald Without Fear(FR). Den anden dansktrænet hest var Jetset fra Torben Christensen.

Det blev til en flot andenplads for Jumeirah med Cathrine Weilby 3,5 længde efter Without Fear(FR) med Fredrik Johansson. På tredjepladsen kom Livingstone. Jetset endte på sjette og sidstepladsen. Sejren medførte at Without Fear(FR) nu kan kalde sig Triple Crown vinder efter at have vundet de tre klassiske løb, 2.000 Guineas, Derby og St. Leger.

Vinderen af Norsk St. Leger Without Fear. FOTO:www.hesteguiden.com / Roger Svalsrød

Livingstone tog føringen fra start. Første gang ned forbi publikum var feltet vel samlet. Dette fortsatte med Livingstone, der satte tempoet og Without Fear og Jumeiah som anden tredje. I opløbssvinget førte Livingstone stadigvæk med Without Fear(FR) anden og Mikkelangelo og Jumeirah som tredje og fjerde. Inde på den lige strækning med 400 meter tilbage begyndte Without Fear(FR) sit angreb, og gik til en overlegen sejr på 3,5 længde. Jumeirah kom stærkt og tog andenpladsen.

 Se løbet her.

En flot præstation af Jumeirah, og jockey Cathrine Weilby og ikke mindst det træningsarbejde, der er gjort i det nordjydske. Det er ikke helt tilfældigt, at Jumeirah præsterer så flot her til aften. Den tog en god sejr på Gøteborg, og en flot fjerdeplads på Klampenborg den 28. september, hvor den var oppe mod ældre heste som bl.a Dustin, og kun blev slået med 5,5 længde i mål.

 

Jumeirah med Rafaael Schistl. Arkiv foto. © Kurt René Madsen

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *