Der blev budt på flot væddeløb på “Damernes Dag” på Klampenborg i dag søndag den 3. september.
Dagen startede med et maidenløb for de yngste, STUTTERI STORK 2-ÅRS MAIDENLØB over distancen 1500 meter. Her sejrede Bent Olsen trænet HONGKONG HEMI (GB), med Elione Chaves efter, at have ført fra kort efter start til helt frem i mål. SILVER SEAS, trænet af Søren Jensen, med staldens førstejockey Nicolaj Stott i sadlen, sluttede anden 1/2 længde efter Bent Olsens anden deltagere MIINTAKA (IRE), som havde Carlos Lopez i sadlen, sluttede stærkt, og var slået med 1 3/4 længde til tredjepladsen.

FOTO: © Burt Seeger
Vinderen ejes af Stald Hongkong, J Hansen & B Søderholm.
Det blev en knusende let sejr for KING DAVID fra Marc Stott’s træningskvarter i det 1400 meter CASINO COPENHAGEN DANSK KRITERIUM. Med Oliver Wilson på ryggen cruisede de hjem til en imponerende 2 1/2 længdes sejr foran Søren Jensen trænet BALTIC EXCHANGE. DONATELLA, med Martin Rodriguez, sluttede tredje mange længder efter. Næstfavoritten WORTHY BOY sluttede sjette.

FOTO: © Burt Seeger
Det var KING DAVID‘s tredje ud af tre mulige. Det tyder på en virkelig “kanon” Marc Stott har her. Der var 150.000 til vinderen, og ærespræmie til ejer, træner og jockey udsat af Casino Copenhagen og ærespræmie til vindende opdrætter, udsat af Dansk Galop.
Det var den anden sejr til ejeren Mme Fernande i denne weekend. I fredags sejrede SIR WINSTON på Fyens Galopbane.

FOTO: © Burt Seeger
Seks klasseheste havde sat hinanden stævne i det 1400 meter KHEF RACING BOWL med en samlet præmiesum på 100.000 kr. HOKU med Elione Shaves sprang hurtigst af, og satte et højt tempo. Et tempo næsten som gjaldt det en supersprint. KARMASTRIKESBACK med Per-Andes Gråberg lå forrest af forfølgerne. Hurtigt havde hoppen taget 4-5 længder. Føringen holdt indtil der resterede ca 200 meter, hvor der lå seks ekvipager på linje. KARMASTRIKESBACK fik et lille overtag, og kunne sejre med 1/2 længde foran indvendige COURAGE UNDER FIRE (USA) med Oliver Wilson, og udvendige HOKU med Elione Shaves en nakke efter. Også DANISH DESIGN (FR) med Shane Karlsson gik et fantastisk flot løb, og sluttede fjerde, kun slået med 1 1/2 længde af vinderen.

FOTO: © Burt Seeger
KARMASTRIKESBACK er tilbage på Klampenborg igen om knap 14 dage, hvor planen er, at han skal deltage i Skandinavisk Grandprix.
Vinderen trænes på Niels Petersen afdeling på Jägersro. 360 North Horse Racing Ab ejer vinderen.

FOTO: © Burt Seeger
Endelig lykkedes det for Brian Wilson trænet SHARAV (GB), da den kunne afvise angreb fra POUR TOI med Fanny Olsson, og sejre med 1 længde i STALD JUPITER HANDICAP. Man skal virkelig grave dyb for at finde den 11-årige sidste sejr. Såvidt vi har fundet frem til, var det på Täby den 29. maj 2013. SHARAV (GB), der er opdrættet i England, ejes af Maria Westman.

FOTO: © Burt Seeger
Med to favoritsejre og en næstfavoritsejr var der ikke den store V4-gevinst i dag. Der blev fundet 548 systemer hver til en værdi af 652 kr.
Kampen om champagnen blev ganske tæt. I det 1800 meter TAITTINGER SKANDINAVISK LADIES CUP kæmpede otte kvindelige amatørryttere om de mange flasker champagne. ROCKY(IRE), trænet af Ellinor Rasmusson, med Jessica Vadst i sadlen, sejrede med et kort hoved foran en stærkt afsluttende SIR DANZBO (IRE) med Lea Olsen. STORM sluttede tredje fem længder efter.

FOTO: © Burt Seeger
Den sejrende rytter fik sin egen vægt i Taittinger Champagne. Det blev til 39 flasker. Vinderen ejes af Stall Infactum.

FOTO: © Burt Seeger
I dagens løb nr. 7, det 1800 meter ASTON MARTIN ÆRESPRÆMIE, var det klasse 2 hestenes tur. Det blev en flot double for træner Bettina Andersen. Gamle MALTHO, med Shane Karlsson i bøjlerne, skød frem mellem venner og fjender, og sejrede foran staldkammeraten FOOTSTEPSOFSPRING (FR) med Fanny Olsson. Det blev en uhyre tæt afgørelse. Afstanden mellem de tre første lød nakke-nakke. Tredje var Søren Jensen trænet HIJO DE REINA (IRE) med Nicolaj Stott. MALTHO var feltets mindst spillede, og stod til over 24 gange pengene i vinderspillet.

FOTO: © Burt Seeger
MALTHO ejes af Anne-Catrine Thaarup, og er opdrættet af York Stutteri.
Igen fik vi et flot opgør da CARL RAS CUP med distancen 1600 meter skulle afgøres. Ud for flagstangen lå fire-fem heste med chance. De sidste meter mod mål kæmpede OCHO RIOS, der havde Anna Pilroth i sadlen, og BORODINO med Le Tølbøll om sejren. Der skulle målfoto til, inden Bodil Blomqvist trænet OCHO RIOS kunne udråbes som vinder.

FOTO: © Burt Seeger
Stall Svenor ejer vinderen, der er opdrættet af Stutteri Hjortebo.
Dagen sluttede passende nok med V5-FINALEN. Et løb over 1400 meter. Efter meget besvær med heste, der var uvillige til at gå ind i startboksene, og deraf følgende to bortvisninger, kunne løbet endelig sættes i gang. Træner Bodil Blomqvist og Anna Pilroth fortsatte successen fra forrige løb da FREE FALLIN(SWE) kunne sejre sikkert foran BRIGHT CROSS(GB), fra Flemming Poulsens stald, og med Per-Anders Gråberg up.
Eva Sahlberg ejer og har opdrættet vinderen.

FOTO: © Burt Seeger
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar