FLYER med  Oliver Wilson vandt, efter kamp med en hals foran SMOKEY STORM (GB) med Marcos Robaldo, aftenens hovedbegivenhed Københavns store Handicap . Der skulle dog først en voldgiftundersøgelse til førend de endelige placeringer bag Flyer lå fast.

Det var Søren Jensen trænet FLYERs tredje sejr i år. Toeren i mål SMOKEY STORM (GB) blev deklasseret fra 2. til 4. plads på grund af trængning. Der var 30.000 til ejeren af FLYER Stald Ras.

 

Flyer med Oliver Wilson efter sejren i Københavns Store Handicap. FOTO: © Kurt René Madsen
 
Løbet kan ses her.

Denne Saturday Night Racing aften startede med et maidenløb for de yngste, Beierholm 2-års Maidenserien over 1200 meter. Lige inden dette løb havde man afviklet 3-ÅRSLØP på Øvrevoll hvor Lone Kaj-Nielsens JUBILANCE (IRE) havde vundet knusende let. Galop News fik efter dette løb en kort snak med en vældig glad Lone Kaj-Nielsen. »Jeg er altid glad for at starte i Norge, for der er det ikke tilladt at bruge pisk. Jeg er vældig glad for, at min træner har fundet JUBILANCE (IRE) til mig«, sluttede Lone Kaj-Nielsen, der skulle skynde sig at overvære hendes to 2-åringer i løbet her på Klampenborg. Kort tid efter kunne Lone Kaj-Nielsen glæde sig over sin anden vinder denne aften, da SMARTINBLACK med Marcos Robaldo, blev en overlegen vinder mange længder foran toeren i mål Ole Larsen trænet JOANINHA. Bent Olsen træner vinderen.

 

Smartinblack med Marcos Robaldo vinder overlegent. FOTO: © Kurt René Madsen

 

Aftenens andet løb, ØVREVOLL HANDICAP over 2400 meter, havde kun fire heste til start. Helle Christensen trænet LIBERATION med Marcos Robaldo vandt usvigeligt sikkert med mange længder foran IRISH LAD(IRE) med Elione Shaves. Vinderen ejes af Jaqueline Jacobsen.

Liberation med Marcos Robaldos på vej til sejr. FOTO: © Kurt René Madsen

 Løbet kan ses her.

 

En sjældenhed på Klampenborg var tredieløbs superkorte distance på 650 meter. Det blev et løb med spurt fra start til slut. Løbet blev dog ikke det tætte opgør, som man kunne forvente sig. Der var hele 2 1/2 længde mellem første og tredje hesten i mål. CAVORTING med Max W Friberg blev en sikker vinder, med Tinna Hovgaard trænet SHAMSIN på andenpladsen. Vinderen trænes af Liz-Marie Åkerberg(a).

Vinderen Cavorting(midt i billedet). FOTO: Kurt René Madsen

Løbet kan ses her.

 
 
TÄBY HANDICAP 1300 METER havde svensktrænet heste på de tre første pladser. Her blev vi igen vidne til en overlegen sejr. Håkan Crantz(a) trænet PLOTTING (GB) med Elione Chaves var fem længder foran CHATTAN CLAN(GB) med Max W Friberg i mål.
 
Plotting med Elione Shaves. FOTO:© Kurt René Madsen.

Løbet kan ses her.

I dagens sjette løb tog jockey Max W Friberg sin anden dagssejr da Hanne Bechmann trænet IMAGINENOWAR passerede målstregen efter en tæt strid med LADY STROMBOLI (USA) med Elione Shaves i sadlen. Vinderen ejes af LSC Stable, S Nielsen og L Stewart.

Imaginenowar (sort bluse) vinder sjette løb. FOTO: © Kurt René Madsen.

Løbet kan ses her.

Aftenens sidste løb, AMATØRHANDICAP over 1400 meter, blev vundet af  Brian Wilson trænet FEUR CLAUS redet af Cecillie Buch.

Løbet kan ses her.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *