Vinderne af Stockholm Cup International. FOTO: Stefan OLsson/Svensk Galopp.

Dagens hovedløb det 2400 meter STOCKHOLM CUP INTERNATIONAL (GR 3) med hele 1.400.000 kr i samlet præmiesum og 700.000 til vinderen blev sikkert vundet af Niels Petersen trænet Bank Of Burden. I sadlen var Bank Of Burden’s faste partner Per-Anders Gråberg. En utrolig flot præstation.

Sejren i dag var dens tredje Gr. 3 sejr på stribe hvilket bevidner dens høje kvalitet.  Vinderen ejes af Stall Trick or Treat AB. Bank Of Burden(USA) har nu indløbet over 5.1 mio kr. Andenpladsen gik også til Norge da Rune Haugen trænet COURT CIRCLE(GB) sluttede toer i mål.

Bank Of Burden(USA) lå det meste af løbet midt i feltet i anden spor således, at der ikke var fare for, at de kunne blive lukket inde. Da de gik ind i “Motorvejssvinget” rykkede parret frem, og ved udgangen lå han i fjerde/femte spor udvendigt for Touch Of Hawk(FR). COURT CIRCLE(GB) med Valmir De Azeredo førte an inde på den lige bane, men Bank Of Burden havde nu sat spurten ind, og fik overtaget midtvejs i opløbet, og gik til en sikker to længdes sejr. COURT CIRCLE(GB) gik et fantastisk flot løb, og afviste Media Hype ‘s angreb med en længde.

 

 

            Per-Anders Gråberg giver sejrstegn da han i sadlen på Bank Of Burden bliver dobbelt Stockholm Cup vinder.                                                FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

 Også i TATTERSALLS NICKES MINNESLÖPNING (L) 1600 meter på dirtbanen fejrede Niels Petersen triumfer, da storfavoritten SILVER OCEAN (USA) med Per-Anders Gråberg fik en overlegen sejr. Med sejren i dag er kontoen nu oppe på knap 1.9 mio. Vinderen ejes af Autoindustri AB.

ENERGIA COLONIAL (BRZ) med Valmir De Azeredo blev anden 1 ½ længde foran grusspecialisten LUCA BRASI (FR) med Rafael Schistl.

JUBILANCE (IRE) med Jacob Johansen sås aldrig blandt den forreste del af feltet, og endte tiende i mål.

 

Silver Ocean med Per-Anders Gråberg vinder TATTERSALLS NICKES MINNESLÖPNING (L). FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

 

BRITTFURN AMACITALÖPNING over 1150 meter med 400.000 kr i samlet præmiesum blev vundet af SWEET LOREEN (GB) med Valmir De Azeredo fra Vanja Sandrup’s stald. Det blev til en spændende afslutning mellem tre heste, SWEET LOREEN (GB) og midterste MILL MARIN (IRE) med Fredrik Johansson og indvendige UP UP EUPHORIA med Oliver Wilson. Sidstnævnte faldt fra inde på de sidste hundrede meter, men mellem de to øvrige var der kamp lige til stregen. Afstanden mellem første og anden hesten i mål var en hals.

De tre første i mål var også de mest betroede hos spillerne.

Vinderen ejes af Tommy Nilsson Holding AB, der fik 200.000 for sejren.

Bent Olsen trænet PALAGIRL (IRE) med George Baker endte sjette i mål, lige uden for pengene.

 

Sweet Loreen(GB) med Valmir De Azeredo. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

 

KRAFFT BREEDERS’ TROPHY CLASSIC CONSOLATION over 1950 meter blev vundet af SIR THOR med Elione Chaves i sadlen. Vinderen trænes af Henrik Engblom, og ejes af Stall Mahogny. Favoritten BINAMIX med Per-Anders Gråberg endte fjerde i mål. Bedst placeret af de dansktrænet heste var HOLLER HIGH (DEN) med Sara Slot, der sluttende som en flot femte i mål.

 

Sir Thor med Elione Shaves. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

TÄBY OPEN SPRINT CHAMPIONSHIP (L) over 1150 meter på græs blev vundet af overraskelsen ELUSIVE TIME (IRE) med Rafael Schistl og trænet af Francisco Castro. Toer blev BEAT BABY (IRE) med Per-Anders Gråberg og trænet af Niels Petersen. Der var 300.000 til vinderen. ELUSIVE TIME (IRE) ejes af Al Ghitani Jafar.

 

Elusive Time med Rafael Schistl vinder Täby Open Sprint Championship(L). FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

DINGLE VIEW (IRE) med Carlos Lopez endte sjette, QUICK RELEASE (IRE) med Marcos Robaldo niende og AARON’S WAY (GB) med Dina Danekilde elvte.

 

 

I det 1950 meter lange LANWADES STUD STAKES (L) vandt næstfavoritten EDE SENSATION med Carlos Lopez og trænet af Patrick Wahl. Der var 200.000 til ejeren Ann-Louise Sandås. 

Fireårige MADAME ESPRIT (DEN) med Martin Rodriguez gik et flot løb og endte femte efter at have ligget anden halvvejs inde på opløbet. FREJA (IRE) med Jacob Johansen var kort slået til sjette pladsen.

 

Ede Sensation med Carlos Lopez. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

I det 1950 meter lange KRAFFT BREEDERS’ TROPHY CLASSIC var både The Kicker og HOVSA med, og begge gik et strålende løb. HOVSA måtte se sig slået af JIMMY MACK efter kamp med en 0,5 længde og The Kicker endte fjerde i mål kun slået med 2 længder. Det var træner Patrick Wahl’s anden dagssejr. Vinderen ejes af Almrin Racing Stables, der kunne sætte gode 652.162 kr. ind på bankkontoen.

Jimmy Mack med Carlos Lopez vinder Krafft Breeders Trophy Classic. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

Dagens sidste løb 2400 meter KLASS 3 PRIX DE L’ARK AMATÖR-HANDICAP blev vundet af Maria Sandh trænet PAINTERS EASEL(IRE) med Michael Richardson i sadlen.

Vinderen af dagens sidste løb Painters Easel(IRE) med Michael Richardson. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *