I dag var både TERTIO BLOOM (SWE), GOVINDA (USA) og ENERGIA DUST (BRZ) i løb på den første løbdag i serien “Dubai Wold Cup Carnival”, alle dog uden at gøre sig særligt bemærket.

Som det har været tilfældet i de senere år drager flere af de skandinaviske trænere til Forenede Emirater. De første i ilden var Fabricio Borges, der havde to heste til start og Vanja Sandrup en enkelt.
I Longines Saint Imier TB – Handicap over 1400 meter på All-Weather banen skulle TERTIO BLOOM (SWE) med Per-Anders Gråberg i sadlen, forsøge sig. Det blev til en syvendeplads slået med 5 1/2 længde af vinderen LILY’S ANGEL (IRE), der trænes af Ger Lyons.
Bedre gik det ikke i Longines Dolce Vita TB – Handicap over 1000 meter på græsbanen, da Vanja Sandrup trænet GOVINDA (USA)sluttede sidst i et felt på seksten. Det var GOVINDA (USA) første start for Vanja Sandrup.
Bedst gik det for ENERGIA DUST (BRZ), der tog de sidste penge i Al Rashidiya Trial Presented By Longines TB – Conditions 1800 meter på græsbanen. ENERGIA DUST (BRZ) trænes af Fabricio Borges, ejes af Estrela Energia Stables, og blev redet af Tadhg O’Shea.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar