FRANKEL sluttede med manér

 

FRANKEL vinder sin ser nr. 14. FOTO: Ascot Twitter.

FRANKEL vandt i går eftermiddag det prestigefyldte Champion Stakes på Ascot og afsluttede sin løbskarriere med 14 sejre i 14 løb.  

FRANKEL(GB) , den højest rangerede i verden (140), slog verdens næsthøjest rangerede (130) CIRRUS DES AIGLES(FR) med 1 ¾ længde med NATHANIEL(IRE) på en tredjeplads efter et noget dramatisk løb.

 

Tiden lige inden løbet 

Ascot’s imponerende og arkitektonisk smukke tribune var fyldt til bristepunktet. Talrige tilskuere var mødt frem for ene og alene at tage afsked med denne i sandhed helt ekstraordinære hest med navnet FRANKEL. Der blev båret skilte med ”Go FRANKEL” samt små flag i Prins Khalid Abdullah’s rytterfarver.

Der blev gisnet fra flere hold af, om det nu var den uigenkaldeligt sidste optræden af FRANKEL på turfen.

Banen var blød og sine steder dyb, særlig i den laveste del af banen, Swindley svinget. Lord Grimthorpe, prinsens Racing Manager, gjorde dog opmærksom på i et interview, at FRANKEL’s første start havde fundet sted på en blød bane, og han arbejdede godt i en blød bane i Newmarket.

I paraderingen

Der var masser af royalty’s i pre-paraderingen(gamle paddock), som alle prøvede at komme så tæt på FRANKEL som muligt for at bevidne, at de var der, dengang ”historien blev skrevet”.

Da FRANKEL trådte ind i den nye paradering blev han modtaget med klapsalver. Det var en afslappet FRANKEL, der skridtede rundt, uden at bekymre sig om de mange, der fyldte hele paradearealet klappende, vinkende og fotograferende. Også FRANKEL’s værste konkurrent CIRRUS DES AIGLES(FR) så blændende ud da den skridtede rundt.

Da klokken annoncerede, at nu var det tid, gik FRANKEL ’s jockey Tom P Queally meget målbevidst og koncentreret hen til FRANKEL, mens han fik de sidste råd af Sir Henry Cecil.

Da feltet kom ind på banen blev de modtaget af et højt jubelbrøl. FRANKEL kantrede til start, pænt og roligt med ørene fremme.

Selve løbet

Da startboksens porte åbnedes fik mange et chok. FRANKEL kom så sent ud, at han mistede 2-3 længder. Det så ud som om han tøvede, og Tom Queally måtte animere ham. BULLET TRAIN, FRANKEL’s pacemaker, som også er hans halvbroder var straks i front, men Ian Morgan vendte sig om for at se hvor FRANKEL lå. Han holdt derefter lidt igen og overlod føringen til CIRRUS DES AIGLES(FR). FRANKEL fik dog hurtigt kontakt.   Med 1100 meter tilbage overtog BULLET TRAIN igen føringen, og FRANKEL lå femte fire-fem længder efter fronten. Da de rundede svinget og gik ind på opløbsstrækningen angreb CIRRUS DES AIGLES(FR) og Nathaniel (IRE) og passerede snart BULLET TRAIN. Med lidt over 400 meter til mål slap Tom Queally FRANKEL, og da han var oppe på siden af CIRRUS DES AIGLES(FR), begyndte han at ride for alvor. Med 200 meter til mål havde FRANKEL en ½ længdes føring, og han trak fra til en 1 ¾ længdes føring.

Se løbet her.

 

Hyldesten efter løbet

En ovenud glad Tom P Queally førte FRANKEL i skridtgang forbi den store menneskemængde på tribunen, og parret modtog publikums jubel.

FRANKEL er i hele sin karriere blevet trænet af Sir Henry Cecil, som har en kæmpe andel i at FRANKEL har gået alle de fantastiske løb, og han blev da også modtaget med klapsalver, da han viste sig i vindercirklen.

Sir Henry Cecil sagde bl.a. da han blev interviewet: » Den bedste hest jeg har haft, og den bedste hest jeg har set«.

Mange havde håbet, at dette ikke var enden på en fantastisk rejse. Men som Prins Khalid Abdullah, som ejer FRANKEL, gjorde det klart, går FRANKEL herefter i stutteri.

En epoke er forbi, men vi kan så se hen til, at der måske en dag kommer et afkom, der har arvet de gener, der har gjort FRANKEL til verdens nummer et.

 

Af: Kurt René Madsen

Kilde: BBC’s transmission af QIPCO Champions DAY på Ascot.

 

Resultat

Plac.

Afst. i mål

Hest

Træner

Alder

Vægt

Jockey

SP

1st (3)   3 Frankel Sir H R A Cecil 4 9-3 T P Queally 2/11f
 
2nd (1) 2 Cirrus Des Aigles (FR) Mme C Barbe 6 9-3 O Peslier 9/2
 
3rd (6) 5 Nathaniel (IRE) J H M Gosden 4 9-3 William Buick 9/1
 
4th (5) 6 Pastorius (GER) M Hofer 3 8-12 L Dettori 33/1
 
5th (2) 4 4 Master Of Hounds (USA) W J Haggas 4 9-3 R L Moore 80/1
 
6th (4) 1 Bullet Train Sir H R A Cecil 5 9-3 I Mongan 100/1
 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *