Fredrik Johansson vandt både Norsk Mesterskab for 2-åringer og for 3-åringer torsdag aften på Øvrevoll.

I NORSK MESTERSKAP FOR 2-ÅRINGER over 1600 vandt Fredrik med Wido Neuroth trænet Cassano (DEN) tre en halv længde foran Camomilla, redet af Esben Ski. Vinderen ejes af Stall EOS. Cassano(DEN) lå godt placeret tredje udvendigt i andet par indtil de kom ind på opløbsstrækningen. Her trak Cassano(DEN), efter ca. 100 meter, fra de øvrige og gik til en sikker sejr. Der var 75.000 til vinderen.
Løbet kan ses her. (Løp 2 Øvrevoll 27. okt. 2011).
I dagens næste løb, NORSK MESTERSKAP FOR 3-ÅRINGER over 1.600 meter, stod der også Fredrik Johansson på. I sadlen på Royal Games, der trænes af Are Hyldmo, sørgede Fredrik Johansson for, at ekvipagen sejrede sikkert tre længder foran Niels Petersen trænet Milly, redet af Per-Anders Gråberg.

Løbet kan ses her. (Løp 3 Øvrevoll 27. okt. 2011).
Der var dansk deltagelse på Øvrevoll ved John Nielsen trænede heste. I dagens femte løb, ØVREVOLL HESTEEIERFORENING KLOKKELØP IV over 1.100 meter deltog Andy Capp (DEN) med Rikke Munk Sørensen. Det blev til en syvendeplads. Vinder blev Requested redet af Lea Olsen og trænet af Kjell Erik Swartling.

Løbet kan ses her. (Løp 5 Øvrevoll 27. okt. 2011).
Den næste John Nielsen trænet hest i løb på Øvrevoll denne torsdag aften var Miss Montana (FR) med Frederick Salvador i GO FOR IT LØP et løb over 2.400 meter. Resultat en femteplads. Vinder af løbet var Equito Hill (SWE) redet af Duilio Da Silva og trænet af Are Hyldmo. Sejren var på hele ni længder til andenhesten i mål.

Løbet kan ses her. (Løp 6 Øvrevoll 27. okt. 2011).
I HØSTFINALE – MILER BRONSEDIVISJON et 1.600 meter løb startede John Nielsen Parbold Hill (GB) med Frederick Salvador. Parbold Hill (GB) endte på en fjerdeplads. Vinder blev Archived (IRE) med Duilio Da Silva og trænet af Are Hyldmo.

Løbet kan ses her. (Løp 7 Øvrevoll 27. okt. 2011).
Are Hyldmo havde en flot aften med tre sejre, heraf den ene jo i Norsk Mesterskab for 3-åringer.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar