I dag søndag den 14. april afholdt Fyns Galopklub deres årlige fremvisningsdag.
Igen i år havde mange valgt at lægge turen forbi Fyens Væddeløbsbane i Sanderum for at deltage i Fyns Galopklubs traditionsrige årlige fremvisningsdag.
Arrangementet startede kl.9.00 med morgenmad og hygge i “Vaskehuset” på Fyens Væddeløbsbane, hvor Gert Larsen på Galopklubbens vegne, bød hjertelig velkommen. »Det er rigtig dejligt, at der er samlet så mange mennesker. Jeg håber, at vi får en rigtig hyggelig formiddag sammen.«
Både Århus, Ålborg og Odense har i år rene galopdage uden travet. På åbningsdagen tirsdag den 14. maj, er der fem løb, uden trav. »Det er vi selvfølgelig spændte på. Det er meget, at starte op med uden noget andet. Det er meningen, at der skal være nogle aktiviteter på dagen, opvisning med nogle islænderheste og Harley-Davidson motorcykler. Vi vil lave forskellige events, som kan trække nogle andre end lige hestefolket herud. Det bliver lidt af en prøve«, udtalte Gert Larsen. »Vi er meget afhængige af, at få heste udefra. Vi gør alt for at have en fantastisk galopbane, passer meget på den, og vil gerne have den bedste bane overhovedet, der findes. Det har vi også store muligheder for, idet vi ikke har så mange heste her«, sluttede Gert Larsen, da vi kontaktede ham inden fremvisningen.
Inden fremstillingen gik i gang på sandbanen og ved staldterrænnet orienterede Linda Hansen om Racing Club Fyn. For 500 kr. kan man købe en anpart i Racing Club Fyn hestene, og være med en hel sæson.

Hestefremvisning på FVB den 14. april 2019.
FREMVISNINGEN
I år havde man valgt at vise heste både på sandbanen og ved staldterrænet
Efter at have nydt kaffe, morgenbød og kage havde træner Johnny Reimer, som den første to heste ude at gå et arbejde på sandbanen.

Hestefremvisning på FVB den 14. april 2019.
FOTO: © Galop News
Efter at vi havde set Johnny Reimer’s GO WIN CASINO og SIR WILSON på sandet, samt Sussi Hald’s YELLOWSTON, gik turen over til staldterrænnet hvor to af banens trænere, Heidi Schmidt og Bolette Rosenlund, fremviste deres heste. Bolette Rosenlund fremviste 11 og Heidi Schmidt tre.

Hestefremvisning på FVB den 14. april 2019.
FOTO: © Galop News

Hestefremvisning på FVB den 14. april 2019.
FOTO: © Galop News
Herefter sluttede fremvisningen ved staldterrænnet, og den resterende del af fremvisningerne foregik på sandbanen.
Johnny Reimer startede hans anden del på sandbanen med endnu et hold; DOC MARTIN og MISTY, derefter viste Heidi Schmidt sine tre heste fordelt på to hold; LIMA og MY QUEST samt SUNDAY PEARL. Jørgen Tølbøll havde tre hold ude, to hold med to i hver, APPCOR og MYTHO (ikke i træning) samt BORODINO og MARGIDUDDI, og et tredje med en enkelt hest, RED ZONE sammen med TRIBUTE fra Bettina Schmidt Westergaard. Jette Mose Hansen viste Racing Club Fyn hestene FRANKTHETANK og ELUSIVE ISLAND (USA).

Hestefremvisning på FVB den 14. april 2019.
FOTO: © Galop News
Efter have haft mulighed for at se 26 heste fra banens trænere sluttede et flot arrangement.
En beskrivelse af de enkelte fremviste heste, fotos samt tekst, kan nu ses i hovedmenuen under menupunktet “Staldrundgang 2019”.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar