Efter en vanvittig spændende afgørelse i dagens hovedløb,  Mowerinaløb, kunne Sarah L. Hornstrup modtage sin hest INTENSITY i vindercirklen

INTENSITY med Jan-Erik Neuroth( i midten) vinder løb nr. 4 på Klampenborg den 13 maj 2017.
FOTO: © Galop News

Der skulle først målfoto til førend speakeren kunne udråbe INTENSITY, og Jan-Erik Neuroth, som vinder af dagens hovedløb, det klassiske 1600 meter Focus2.dk Mowerinaløb (1000 Guineas). Tre heste krydsede stregen hoved ved hoved. Indvendige MY LEGEND med Oliver Wilson, i mellem INTENSITY med Jan-Erik Neuroth, og udvendigt BROOKLYN CARLRAS (SWE) med Nicolaj Stott.

Det var et 15 hestes stort felt, der blev sendt afsted i dagens hovedløb. INTENSITY og INDIKA (SWE) med Fredrik Janetzky lagde sig hurtigt i front. Ind på den lige banen var det stadigvæk INTENSITY, der førte an. Ud for flagstangen havde INTENSITY stadigvæk kommandoen, men BROOKLYN CARLRAS (SWE) kom stærkt ude i banen. Også MY LEGEND kom strygende i et angreb indvendig for, og INTENSITY var nu under angreb fra to sider . Herefter drejede det sig kun om disse tre ekvipager som lå side ved side, og krydsede målstregen uhyre tæt. Der måtte målbillede til for at finde vinderen. Hvilket væddeløb. Vinderen er opdrættet af Stald Rainbow og Joca Stable.

Målfoto 4 løb 13. maj 2017.
Klampenborg.
FOTO: © Galop News
FOTO

 

En bevæget Sarah L. Hornstrup, som både ejer og træner INTENSITY, kunne modtage den brune hoppe og Jan-Erik Neuroth til fotografering, og efterfølgende modtagelse af Ærespræmie.

En bevæget træner Sarah L. Hornstrup på vej ind i vindercirklen efter sejr med INTENSITY.
FOTO: © Galop News

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *