
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Overlegne sejre i går aftes på Bro Park for Marc Stott trænede heste. Samtidigt indløste Gemstone et “Wild Card” til Svensk Derby 2018.
GEMSTONE, der havde Oliver Wilson i sadlen, sikrede sig deltagelse i Svensk Derby 2018, efter den overlegne sejr med mange længder i Bro Park Trial, idet første og andenpladsen udløste “Wild Cat”. Der var gode 400.000 i førstepræmie. Sejren var GEMSTONE‘s anden på stribe i år. GEMSTONE sejrede på Jägersro i slutningen af april måned. Her sejrede han også overlegent. Han har klart bevist, at han tackler dirt’en perfekt.
GEMSTONE styrede fra start til slut, og inde på opløbet trak han fra til en fuldstændig overlegen præstation, og krydsede målstregen 11 længder foran nummer to i mål. LEA fra Bent Olsens stald sluttede femte i mål.
Birgitte Bro Lindhardt ejer GEMSTONE, som er opdrættet af York Stutteri og Chris Cordrey.

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Allerede i aftenens første løb kunne træner Marc Stott se APEROLA, i sin debut udi væddeløb, stryge over mål til en overlegen sejr foran HOOLIGAN(SWE) i MAIDENLÖPNING over 1200 meter på dirtbanen. Oliver Wilson havde APEROLA hurtig ude, og førte an udvendigt for HOOLIGAN(SWE) med Per-Anders Gråberg. Inde på opløbet sagde APEROLA farvel og tak og strøg afsted til en overlegen 7 længders sejr.
Stutteri Tousgaard ejer og opdrættet af Karsten Østergaard.

Bro Park Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Marc Stott var ikke den eneste danske træner, som kunne rejse fra Bro Park med en sejr i bagagen, også Søren Jensen tegnede sig for en sejr. Breeding and Racing I/S’s ZOFFI, med Nicolaj Stott, sejrede i GUINEAS TRIAL over 1400 meter på græsset efter kamp med STEPS’ DIVINE (ire) fra Cathrine Erichsen. En hals skilte i mål.

Bro Park Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Sejren var ZOFFI‘s anden i blot tre starter. Vinderen er opdrættet af Cat Racing.
Af. Kurt René Madsen

Skriv et svar