Der er nu under en uge til årets løb på Klampenborg Galopbane, Dansk Derby 2017.

FOTO: © Burt Seeger
Efter at det havde været muligt at se nogle få af derbyhestene i aktion på turfen i går mandag, blev der trukket lod om startplaceringerne.
Som sædvanlig bringer vi en gennemgang af de enkelte kandidaters CV’er og håber, at denne gennemgang kan være et redskab til, at I selv kan vurdere og sammenligne, og dermed selv finde jeres kandidat. Som afslutning på hver enkelt deltager bringes et yderst kortfattet resumé.
Dansk Derby 2017 har også i år heste med fra de øvrige skandinaviske lande. Fra Norge kommer Niels Petersen med to fra Øvrevoll og en fra Jägersro afdelingen. Fra Sverige har Jessica Long to deltager med, Patrick Wahl og Lennart Jr Reuterskiöld, hver en.
Fra Jydsk Væddeløbsbane kommer Marc Stott med en enkelt. Hjemmebanens Hanne Bechmann og Bent Olsen stiller hver med tre, og Søren Jensen med en enkelt.
Fordelingen af hopper, hingste og vallaker er ligelig fordelt i året derbyfelt. To heste har har et formtal på 81, hvilket er en tilbagegang fra sidste år, hvor to havde 84. En enkelt hest er stadigvæk maidens.
Derby feltet virker ikke så frygtindgydende i år, og ingen af deltagerne har skilt sig rigtigt ud.
ÅRETS DERBYFELT
1. VALDE fuks hingst. (SPECIAL QUEST (FR)–LA SABANA (FR)))

Klampenborg d. 2016-11-06. Photo: Burt Seeger / US Photo.
5 st.: 1- 0- 0, Hcp. 76
Træner: Bent Olsen
Jockey: Martin Rodriques
Ejer: Marianne Pedersen og Peter Kristensen
Opdrætter: Berner Olsen
2-års sæsonen
VALDE startede sent på efteråret, den 8. oktober i Wolmergruppens 2-års løb med en fjerdeplads ud af seks mulige. Næste start var i Produce Stakes, hvor han sluttede sjette slået med 4 1/2 længde. Han sluttede 2-års sæsonen med sejr i Glaesner Company 2YO Series over 1300 meter. Hans præstationer blev af handicapperen bedømt til 72.
3-års sæsonen
Sæsonen blev indledt med en rejse til Øvrevoll, hvor han i SKANDINAVISK MESTERSKAP FOR 3-ÅRINGER sluttede ottende uden at imponere. På derby-dagen på Jydsk Væddeløbsbane, sluttede han femte i Jydsk Derby slået stort af SIR HERMAN, som var anden. Den 15. juli mødte han flere af sine konkurrenter i Derby Trail Stakes. Det blev til en femteplads ikke langt efter, den sejrende CLOUD WALKER, små 2 længder.
Resume: Har været ude over distance. Har været slået af flere af hans konkurrenter, og har endnu ikke vist, at han hører til i toppen. Viste dog klar forbedring i sin sidste start
2. ZAGHARIT (IRE) br. hoppe (SIR PERCY(GB)-VIGELEGERE(SWE))

Jägersro 170531
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
4 st.: 1-1-1, Hcp. 76
Træner: Jessica Long
Jockey: Nelson De Souza
Ejer: Chess Racing AB
Opdrætter: Chess Racing AB
2-års sæsonen
ZAGHARIT (IRE) har ikke startet i 2016.
3-års sæsonen
ZAGHARIT (IRE) debuterede den 10. maj på Jägersro i et 2200 meter langt MAIDENLÖPNING. Her blev hun slået med 1/2 længde af MOMENTUM efter kamp . To uger efter vandt hun et 2400 meter langt MAIDENLÖPNING på Jägersro. I SÖDRA SKÅNINGARNAS DERBYTEST over 2200 meter endte hun en smule skuffende på en niendeplads i det slagne felt. I hendes sidste start mødte hun flere af sine derbykonkurrenter i det 2200 meter Derby Trail Stakes på Klampenborg. Her leverede hun en flot indsats, og sluttede tredje, kort slået af CLOUD WALKER og SIR HERMAN, men foran flere af hendes konkurrenter på søndag.
Resume: Hun har meget lidt løbserfaring med sine kun fire starter. Har fra sin debut bevist, at hun står distancen, og bevist med den tætte tredjeplads i Derby Trial, at hun kan være i den bedste halvdel, når søndagen er ovre.
3. KING’S SON br. hingst ((MINGUN(USA)-VIKTORIA DREAM))

FOTO: : © Ole Hindby
12 st.: 3- 2- 3, Hcp. 79
Træner: Marc Stott
Jockey: Oliver Wilson
Ejer: Jens Andersen
Opdrætter: Stutteri Hjortebo
2-års sæsonen
KING’S SON har været en flittig starter som 2-årig. Hele syv gange blev det til. Den 2. juli debuterede han med en tæt andenplads til MONT ROSE. Anden gang ude kom sejren. I Selandia Skandinavisk Opdrætningsløb den 6. august løb han lige op med MONT ROSE i kampen om andenpladsen, DANNY K sejrede. I ITM BREEDERS’ TROPHY JUVENILE på Bro Park sluttede han på en hæderlig femteplads foran bla. MONT ROSE, THE KID og MR SUAREZ. Tilbage på Klampenborg i Container Dansk Kriterium sluttede han femte ud af syv. Sæsonen var ikke slut for ham endnu. Han tog turen over til banen på Jägersro. I SVENSKT KRITERIUM sluttede han syvende, og i MANOUSTIELÖPNING sluttede han 2016 med en flot tredjeplads efter DARDENNE og STRICKER.
3-års sæsonen
Han var tidlig på færde i sin 3-års sæson. Han årsdebuterede med sejr foran STEINWAY i det 1600 meter iKeyVet Guineas Trial. Herefter gik turen nordpå til Øvrevoll hvor han sluttede tredje, i SKANDINAVISK MESTERSKAP FOR 3-ÅRINGER, kun slået med et hoved af THE KID til tredjepladsen. Tolv dage senere gik det løs på Bro Park med JOCKEYKLUBBENS 2000 GUINEAS 2017. DARDENNE, MR SUAREZ og THE KID var foran KING’S SON, som sluttede fjerde. Tilbage på hjemmebanen i Århus sejrede han i 1550 meter PETIT PRIX 2017 i et mere beskedent selskab. Hans sidste start var i 1600 meter Selandia Advokater Dansk 2000 Guineas 2017, hvor han var slået af SØMKONGEN CARLRAS.
Resume: KING’S SON har været en flittig starter, og rejst rundt til alle Skandinaviens største baner. Han har startet i de fleste storløb, men der har lige manglet det sidste. Han har ikke været ude på distance. Det længste har været 1800 meter.
4. FREESTYLER(SWE) mbr. vallak ((AREION (GER)–SWEDISH GIRL(SWE))

Göteborg 160918
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
8 st.: 1-1-1, Hcp. 77
Træner: Jessica Long
Jockey: Kevin Stott
Ejer: Stall Freestyler – Easy
Opdrætter: Eva C S Pettersson
2-års sæsonen
FREESTYLER(SWE) startede fire gange som 2-åring. Vallakken debuterede den 18. september på Gøteborg med en let sejr i et maidenløb. Næste start fandt sted på KG i iKeyVet Auktionsløb, hvor det blev til en femteplads bag gode heste som SCREWBOX CARLRAS og THE DANISH GIRL. Tilbage på hjemmebanen sluttede han ottende i Svensk Kriterium. Sæsonen blev afsluttet med en andenplads i Skånelandlöpning 5 længder efter VICTOR KALEJS (USA).
3-års sæsonen
Han sæsondebuterede med en femteplads på Jägersro den 30. april i 3-ÅRSLÖPNING. Her løb han op til sit handicaptal. Nogle af dette års deltagere i årets svenske derby, STRICKER(GB), STUREPLAN og PLATA O PLOMO (USA) var foran. Herefter gik turen nordover til Bro Park, hvor han noget skuffende sluttede på en 11-plads, bag adskillige af hans kommende konkurrenter i Dansk Derby. Hans sidste start inden derbyet, var på Klampenborg i Dansk 2000 Guineas 2017. Her sluttede han tredje, slået af SØMKONGEN CARLRAS og KING’S SON, men foran LUCY LIU og SCREWBOX CARLRAS.
Resume: FREESTYLER(SWE) har aldrig været ude over distance.
5. MR SUAREZ(SWE) br. vallak ((PHILOMATHEIA(USA)-MADE IN SWEDEN(USA))

Bro Park 170710
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
9 st.: 3- 2- 2, Hcp. 81
Træner: Patrick Wahl
Jockey: Shane Karlsson
Ejer: Almrin Racing Stable
Opdrætter: Lars Almrin
2-års sæsonen
MR SUAREZ startede fire gange som 2 årig. Alle fire starter var på hjemmebanen Bro Park. Han aflagde først sin maidentitel i årets sidste start i et maidenløb. I løbet forinden, det 1600 meter SCANIA 2-ÅRS, var han sluttet på en andenplads. Der er ikke meget at skrive om, når det gælder 2-års sæsonen.
3-års sæsonen
Her skete der ting og sager. Han startede 2017 med et handicap på 74 og endte med 81. I TREÅRSLÖPNING over 1500 meter på dirt, startede han blødt med en tredjeplads i et felt på fem heste. Midt i maj var han nu kommet ud i løb over distance. Han sejrede i 2100 3-ÅRSLÖPNING på dirten. Fjorten dage efter gjalt det JOCKEYKLUBBENS 2000 GUINEAS 2017 på græsbanen. Her gik han et flot løb, og var kun slået med en mule af vinderen DARDENNE. Han sluttede med at vinde 3-ÅRSNOVIS den 10. juni på Bro Park.
Resume: Har slået adskillige af modstanderne i det kommende derby. Har været ude i løb over distance. Han hører til derbyfeltets højest handicappede sammen med THE KID.
6. MIKKLUS MAKKLUS(SWE) br. hingst (PHILOMATHEIA-LADY ALIZE(USA))

Foto_Roger Svalsrød hesteguiden.com
6 st.: 2- 2- 1, Hcp. 78
Træner: Niels Petersen
Jockey: Mark Larsen
Ejer: Stall Bonne Nuit
Opdrætter: Rævdansens Stuteri
2-års sæsonen
MIKKLUS MAKKLUS(SWE) startede fire gange som 2-årig. Han debuterede den 21. september i
3-års sæsonen
Han årsdebuterede den 29. maj i JOCKEYKLUBBENS 2000 GUINEAS 2017 med en syvendeplads, bag flere af hans kommende konkurrenter på søndag. Bedre gik det tilbage på Øvrevoll. Sejr i 3-Årsløp over distancen 1600 meter, og i den sidste start var han igen øverst på pallen i et 3-Årsløp, men nu over distancen 2160 meter.
Resume: Har aldrig været ude på Klampenborgs turf, men været ude over distance på Øvrevoll. Virker som en hest i stadig fremgang.
7. SCREWBOX CARLRAS br. vallak ((AIR CHIEF MARSHAL(IRE)–MARIGOLD))

FOTO: © Galop News
6 st.: 2- 2- 0, Hcp. 76
Træner: Hanne Beckmann
Jockey: T P Queally
Ejer: Stald Ras
Opdrætter: Stutteri Hjortebo
2-års-sæsonen
SCREWBOX CARLRAS debuterede den 20. august i et 1200 meter løb i GLAESNER COMPANY 2YO SERIES, og viste fra start flair for væddeløb. Den brune hingst efter AIR CHIEF MARSHAL(IRE) sejrede let med 2 længder. Næste start var i iKeyVet Auktionsløb over 1400 meter, her sejrede han efter kamp med 1/2 længde, foran THE DANISH GIRL fra Vanja Sandrup. Dens tredje start var i Kriteriet, men nu i træner Hanne Bechmanns regi, Bettina Andersen havde indtil da stået for træningen. SCREWBOX CARLRAS måtte da se sig slået, dog efter kamp med et hoved, af den af Søren Jensen trænet SØMKONGEN CARLRAS. Den sidste start som 2-åring fandt sted i Vinterfavoritternes Ærespræmie, hvor han sluttede anden i et lille felt på fire heste slået af DAUREHØJ CARLRAS (IRE) fra træner Søren Jensen.
3-års sæsonen
SCREWBOX CARLRAS skulle have indledt 3-års sæsonen med en start i JOCKEYKLUBBENS 2000 GUINEAS TRIAL den 14. maj på Bro Park, men stod med feber. Fjorten dage senere sluttede han ottende slået med 5 1/2 længde af DARDENNE(NOR) i JOCKEYKLUBBENS 2000 GUINEAS. Hans sidste start var i den danske udgave af løbet, Dansk 2000 Guineas 2017.
Resume: SCREWBOX CARLRAS EFESOS havde en flot 2-års sæson. Som 3-årig har han endnu ikke været i vindercirklen. Flere af hans derby-konkurrenter var foran ham i både det svenske og danske 2000 Guineas. Han har ikke været ude over distance. i flg. den foreløbige liste rides han af den engelske topjockey T P Queally.
8. SUN OF A GUN br. vallak ((MINGUN (USA)–TIGRESS ELEVEN)

FOTO: © Burt Seeger
7 st.: 0- 1- 3, Hcp. 76
Træner: Hanne Bechmann
Jockey: Rafael De Olivera
Ejer: Lariyda I/S
Opdrætter: Zwicky Racing
2-års sæsonen
Startede blot to gange som 2-årig. Debuterede den 10. september med en tredjeplads i et løb i 2YO SERIES. Fjorten dage efter udskiftedes tredjepladsen med en andenplads
3-års sæsonen
Årsdebuterede den 6. maj i IKEYVET RUN FOR THE ROSES 3-ÅRS LØB med at slutte tre ud af seks. Syv dage efter i et maidenløb sluttede den brune vallak som femte ud af de otte deltagere. Bedre gik det ikke i iKeyVet Guineas Trial, hvor han måtte tage til takke med en tredjeplads bag ISTAN (GB) og SPICY MIX (ire). I Dansk 2000 Guineas 2017 sluttede han næstsidst.
Resume: SUN OF A GUN har endnu ikke prøvet at krydse stregen som den første, og er feltets eneste maiden.
9. CLOUD WALKER sk. hingst ((PISTACHIO (GB)–LOQUITA)

FOTO: © Galop News
3 st.: 1- 0- 0, Hcp. 79
Træner: Hanne Bechmann
Jockey: Jan-Erik Neuroth
Ejer: Stald Shaker
Opdrætter: Bechmann Racing
2-års sæsonen
Startede ikke som 2-åring.
3-års sæsonen
CLOUD WALKER debuterede med en sjetteplads den 4. juni i et 1600 meter maidenløb. Lidt over en måned efter, den 8. juli sluttede han som fjerde i et nyt maidenløb, nu over 1800 meter. Slået med 4 1/2 længde af vinderen RAJSA. Sejren kom i dens sidste start, i det 2200 meter Derby Trial Stakes på Klampenborg. Flere af dens konkurrenter på søndag var slået.
Resume: CLOUD WALKER har ikke den store løbserfaring med sine kun tre starter, men er en hest i fremgang. Beviste at han står, med hans sejr i Derby Trial.
10. LUCY LIU br. hp. (MYBOYCHARLIE (IRE)–NEO NEBULA (IRE))

FOTO: © Galop News.
5 st.: 1- 1- 1, Hcp. 76
Træner: Bent Olsen
Jockey: Marcos Robaldo
Ejer: HK Entreprise A/S
Opdrætter: Kjems Racing
2-års sæsonen
LUCY LIU startede ikke som 2-årig.
3-års sæsonen
Hoppen debuterede den 6. maj, i et 1400 meter Maidenløb for 3-årige og ældre heste, på Klampenborg med en tredjeplads. Slået med lidt over 4 længder. Næste start var den 26. maj i iKeyVet 3-Årsløb over 1800 meter. Her udskiftede LUCY LIU tredjepladsen med en andenplads, 3/4 længde efter FRENCH WARRIOR (FR). Den 10 juni kom sejren i det 1400 meter Lobe Malerfirma Maidenløb. Næste start var i Dansk 2000 Guineas 2017, hvor hun sluttede fjerde foran SCREWBOX CARLRAS, men efter KING’S SON og FREESTYLER. Sidste start var i det 2200 meter Derby Trail Stakes, hvilket resulterede i en ny fjerdeplads, slået af to af hendes konkurrenter i derbyet, CLOUD WALKER og SIR HERMAN; men foran staldkammeraten VALDE.
Resume: Har mødt flere af hendes kommende konkurrenter i derbyet.
11. RAJSA mbr. hp. (RAJSAMAN (FR)-FONAGE(GB))

FOTO: © Burt Seeger
6 st.: 1- 0- 3, Hcp. 76
Træner: Bent Olsen
Jockey: Elione Shaves
Ejer: Starface & Berner Olsen
Opdrætter: Berner Olsen
2-års sæsonen
Startede ikke som 2-årig.
3-års sæsonen
På trods af at RAJSA ikke startede som 2-årig blev det til hele seks starter inden derbyet. Allerede på åbningsdagen startede RAJSA i 3-Års Maidenserien, med at slutte som fjerde ud af seks mulige. I midten af maj startede RAJSA påny i et maidenløb, og rykkede en plads frem. Herefter gik turen til GUINEAS CLASSIC CONSOLATION på Bro Park. Resultat en niendeplads langt efter vinderen SIR HERMAN. Tilbage igen startede han på Jydsk Væddeløbsbanes derbydag i CONSOLATION 2017, med en tredjeplads. Endelig kunne hun aflægge sin maidentitel den 8. juli i et maidenløb på Klampenborg. Den sidste start var i IkeyVet 3-Årsløb over 1800 meter, hvor hun sluttede tredje.
Resume: Hendes sejr var i et maidenløb, og hun har ikke gennem hendes hidtidige karriere været rigtigt testet mod toppen. Det længste hun har været ude på er 2000 meter på JVB.
12. SPICY MIX(IRE) br. hp ((MOTIVATOR (GB)-FEMALE VOICE)

Klampenborg d. 2016-09-04. Photo: Burt Seeger / US Photo.
8 st.: 1- 3- 1, Hcp. 77
Træner: Lennart Jr. Reuterskiöld
Jockey: Jacob Johansen
Ejer: Stall Tandem
Opdrætter: Light Valley Stud
2-års sæsonen
Den brune hoppe startede fem gange som 2-årig. Debuterede på Klampenborg i GLAESNER COMPANY 2YO SERIES med distancen 1200 meter, hvor hun sluttede tredje (Se også nr. 7). Næste start fandt også sted på Klampenborg, nu med en sejr som resultat i et løb over 1400 meter i 2YO serien. I iKeyVet Auktionsløb sluttede hun fjerde (se også hestene med startspor nr. 7 og nr. 4). De to sidste starter i 2016 skete på hjemmebanen Jägersro. Anden i STIG HOLMS MEMORIAL og i det 1730 meter SVENSKT KRITERIUM sluttede hun igen som en flot anden, kort slået af DELECROIX(NOR).
3-års sæsonen
SPICY MIX sæsondebuterede på Klampenborg i iKeyVet Guineas Trial med en andenplads 2 længder efter tophesten ISTAN (GB) (handicap 85). Herefter var hun ude i et stærkt felt på Gøteborg i det 2400 meter KOPPARMÄRRALÖPNING, med en sjetteplads som resultat. Sidste start var på den svenske derbydag, hvor hun sluttede sidst.
Resume: SPICY MIX har været blandt de tre første i fem ud af otte mulige starter. Har været ude over distance på GØTEBORG.
13. SIR HERMAN br. vallak ((ZOFFANY(IRE)-LA SALL))

Bro Park 170529
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
4 st.: 2- 2- 0, Hcp. 78
Træner: Søren Jensen
Jockey: Nicolaj Stott
Ejer: Mme Fernande
Opdrætter: Stutteri Hjortebo
2-års sæsonen
SIR HERMAN startede ikke som 2-årig.
3-års sæsonen
Han debuterede på hjemmebanen Klampenborg med en sejr den 6. maj i et 1600 meter løb 3-Års Maidenserien. Herefter gik turen til Bro Park, hvor han vandt sin anden sejr. Sejren var i Guineas Classic Consolation. Sejren var let med 3 længder. Næste start var i JYDSK DERBY 2017 på Jydsk Væddeløbsbane. Her måtte han se sig slået af GINMANN(IRE) med 2 1/2 længde til andenpladsen. Sidste start var i Derby Trial Stakes over 2200 meter på Klampenborg. Igen blev det til en andenplads, nu slået af overraskelsen CLOUD WALKER. Det var dog utrolig tæt. Kun en hals skilte i mål.
Resume: SIR HERMAN har ikke den store løbserfaring med blot fire starter. Har været ude over distance to gange, men er blevet slået begge gange. Vil måske få problemer med de sidste 200 meter.
14. THE KID(SWE) br. hingst ((BINARY FILE(USA)-MUNAY(IRE))

Jägersro 161113
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
11 st.: 2- 3- 2, Hcp. 81
Træner: Niels Petersen
Jockey: Per-Anders Gråberg
Ejer: Oslo Racing Stables AS
Opdrætter: Ulf Sjøholm
2-års sæsonen
THE KID har været en flittig starter. Seks starter blev det til som 2-årig. Han debuterede midt i august med en andenplads i 2-ÅRSLØP FOR SKANDINAVISKOPPDRETTEDE. I den anden start SKANDINAVISK MESTERSKAP FOR 2-ÅRINGER, sluttede han sjette. På Bro Park, i ITM BREEDERS TROPHY JUVENILE, havnede han midt i feltet. Så kom sejren i et maidenløb på Øvrevoll, 3/4 længde foran staldkammeraten MIKKLUS MAKKLUS(SWE). På Bro Park sluttede han sjette i SM FÖR 2-ÅRIGA HÄSTAR. Den sidste start kom i GÖTALANDLÖPNING på Jägersro, hvor han var slået med en hals af CARAMBOLA STAR.
3-års sæsonen
THE KID startede sæsonen med et handicaptal på 74. Hans to første starter i år var på Øvrevoll. Han sejrede i et 3-Års Løp med imponerende 7 1/2 længde foran DELACROIZ, der stod med formtal 82. I SKANDINAVISK MESTERSKAP FOR 3-ÅRINGER byttede DELACROIZ og THE KID indløbsrækkefølge (se også startnummer 3) . Deltagelse i JOCKEYKLUBBENS 2000 GUINEAS 2017 på Bro Park resulterede i en tredjeplads, efter DARDENNE og MR SUEZ, men foran KING’s SON. Den næstsidste start var på Jägersro i VOTERLÖPNING. Sidste start var i SVENSKT DERBY 2017, hvor han løb op til sit handicap, og sluttede på en godkendt sjetteplads.
Resume: THE KID, har været en flittig starter med 11 af slagsen. Han er sammen med MR SUAREZ feltets højest handikappede. Intet tydede på, at dette ville ske efter hans 2-års sæson.
15. EYES WIDE SHUT br. vallak ((APPEL AU MAITRE(FR)-STARVING(FR))

Jägersro 170615
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
2 st.: 1-0-0, Hcp. 77
Træner: Niels Petersen
Jockey: Fredrik Janetzky
Ejer: 360 North Horse Racing AB
Opdrætter: Stutteri Hjortebo
2-års sæsonen
Startede ikke som 2-åring.
3-års sæsonen
EYES WIDE SHUT har kun startet to gange i sit væddeløbsliv. Han debuterede på Jägersro’s dirt den 15. juni i et maidenløb, som han vandt sikkert med 1 3/4 længde. Herefter tog han til Klampenborg for at prøve kræfter med banen. Det Skete i det 2200 meter Derby Trail Stakes. Her indkasserede han en niendeplads.
Resume: EYES WIDE SHUT har ikke den store løbserfaring med blot to starter i alt.
I anledning af det kommende derby drister vi os her på redaktionen til at komme med vores bud på Dansk Derby 2017:
- THE KID. 2.KING’S SON 3. MR SUAREZ. Outs.: CLOUD WALKER og SIR HERMAN.
DMI’s vejrudsigt for derby-søndagen kan ses her.
Rigtig god derbydag
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar