Der er nu under en uge til årets løb på Klampenborg Galopbane, Macallan Dansk Derby 2018.

Inden det store rykind.
FOTO: © Galop News

Mandag formiddag blev der trukket lod om startsporene, og vi bringer her en gennemgang af de enkelte kandidaters CV’er og håber, at denne gennemgang kan være et redskab til, at I selv kan vurdere og sammenligne, og dermed selv finde jeres kandidat.

Som afslutning på gennemgangen af hver enkelt deltager bringes et yderst kortfattet resumé.

Dansk Derby 2018 har også i år heste med fra de øvrige skandinaviske lande. Fra Norge kommer Cathrine Erichsen, Niels Petersen og Hallvard Soma med hver en deltagere. Fra Sverige kommer Jessica Long ligeledes med en deltager.

Fra Jydsk Væddeløbsbane kommer Marc Stott med 2. Hjemmebanens Bent Olsen stiller  med tre, og Søren Jensen, Flemming Poulsen, og Brian Wilson hver med en enkelt.

Derby feltet er på beskedne 12 heste. Feltet tæller 6 hingste, 4 vallakker og tre hopper. En hest skiller sig ud med et formtal på 84, og fire heste har over 80. Til gengæld er der seks heste med handicap på 75 og derunder. Lavest handicap er 70. Sidste års derby var mere jævnt med et laveste handicap på 76 og højeste på 81. I årets felt er to stadigvæk maidens. 

 

ÅRETS DERBYFELT

1. IRON LADY skimlet hoppe, (ROYAL EXPERIMENT (USA)-FOLITA (GB))

IRON LADY med Carlos Lopez vinder af løb nr. 6 på Jydsk Væddeløbsbane den 20. maj 2018.
FOTO: © Ole Hindby

12 st.: 2-1-0, Hcp. 75
Træner: Bent Olsen
Jockey:Manuel Martinez
Ejer: I/S Horse Team
Opdrætter: Einar Nagell-Erichsen

2-års sæsonen

IRON LADY startede hele seks gange som 2-årig. Hun debuterede i midten af juni i et løb i 2-års Maidenserien, som fjerde ud af fire startende. Bedre gik det ikke i hendes næste start, hvor hun sluttede femte. I Skandinavisk Opdrætningsløb, den 6. august, sluttede hun ottende. I hendes fjerde start, Scandinavian Open Yearling Sale, sluttede hun femte ud af seks deltagere. De to sidste starter foregik på dirten på Jägersro i maidenløb med to fjerdepladser som resultat. Hun sluttede 2-årssæsonen med beskedne 67 i handicap.

3-års sæsonen

Hoppen årsdebuterede den 11. april på Jägersro i et maidenløb hvor hun sluttede fjerde. Næste start var på Klampenborg i  3-års Maidenserien B over 1600 meter, her blev det en ny fjederplads slået af MARYNA med 6 længder. I det 2200 meter løb i 3-Års Maidenserien i starten af maj blev det den tredje fjerdeplads på stribe i 2018, slået af vinderen LEA med 3 længder. Sejren kom i Jydsk Derby Consolation, hvor hun havde nakken foran WALL STREET (FR) fra Marc Stott. De sidste to starter var på Klampenborg. I et klasse 3 løb, Frisko Handicap over 2200 meter, sluttede hun som en tæt anden til MAMUT CARL RAS, og i det 2200 meter lange 3-Års Testen tog hun sin anden sejr. Hun sejrede med mange længder foran APPCOR.

Resume: IRON LADY har været en flittig starter. I 2-årssæsonen gjorde hun sig ikke særligt bemærket. Anderledes gik det som 3-årig, hvor hun viste formfremgang i hendes sidste starter. Har vist, at hun ikke har problemer med distancen.  

 

2. APPCOR  brun hingst, (APPEL AU MAITRE(FR)-VYTINNA (FR))

Dødt løb i mellem APPCOR med Elione Shaves og CATTLEYA med Jacob Johansen i løb nr. 1 på Klampenborg den 2. juni 2018.
FOTO: © Galop News

9 st.: 1- 1-1, Hcp. 71
Træner: Bent Olsen
Jockey: Kevin Stott
Ejer: Star Face & Sussita AB
Opdrætter: Stutteri Hjortebo

2-års sæsonen

Startede tre gange som 2-årig uden stor succes. APPCOR debuterede i Dansk Kriterium, og endte sidst. Næste start var i  iKeyVet Auktionsløb den 16. september, hvor det blev til femteplads, slået med 17 længder af CHIVAS. GEMSTONE var anden. Sidste start som 2-årig var i  Vinterfavoritternes Ærespræmie, hvor han igen var slået med mange længder. Han sluttede med 60 i handicap.

3-års sæsonen

Årsdebuten fandt sted den 21. april i løbet 3-års Maidenserien, med en femteplads som resultat. En lille måned senere gjaldt det et 1800 meter løb i 3-Års Maidenserien. Her sluttede han tredje slået med lidt over 1 1/2 længde af MAGNUM og RELIABLE CARLRAS (SWE). Den 2. juni løb han dødt løb med CATTLEYA i et Maidenløb over 2200 meter. I Dansk 2000 sluttede han syv ud af otte. Næstsidste start var Derby Trial Stakes, her sluttede han femte, otte længder efter vinderen GARCON. Den sidste start var i 3-Års Testen den 28. juli, hvor han sluttede anden 6 længder efter IRON LADY.

Resume: Hans eneste sejr var efter dødt løb. Har været ude i større løb både i hans 2 års sæson, og i år, dog uden at kunnet gøre sig gældende. Hans handicap er på beskedne 71.

 

3. THEATRICALS OSCAR brun hingst (EISHIN DUNKIRK (USA)-THEATRICAL AWARD (NOR))

6 st.: 0-0-2, Hcp. 73

Træner: Hallvard Soma
Jockey:  Martin Rodriguez
Ejer: Stall Zolotaya  
Opdrætter: Robertz, Loe, Torgerse

2-års sæsonen

THEATRICALS OSCAR debuterede i Øvrevoll Hesteeierforenings Vandrepokal i slutningen af oktober. Han sluttede som en god tredje slået med ca. 3 1/4 længde af sejrende CROSSROAD BLUES. Næste start var i Norsk Mesterskap For 2-Åringer her sluttede han tredje. Herefter var det vinterferie. Han sluttede med formtal 71.

3-års sæsonen

THEATRICALS OSCAR årsdebuterede midt i maj med en femteplads i Skandinavisk Mesterskab For 3-åringer over 1800 meter på hjemmebanen. Næste start, i slutningen af maj måned, var ligeledes på Øvrevoll. I et 3-Årsløb sluttede han fjerde ud af fem, slået med tæt på 6 længder af  I AND I (IRE). I Guineas Classic Consolation på Bro Park sluttede han som nummer elve i mål. Tilbage på Øvrevoll var han den 27. juli ude i Brukeier Eyvind Lyches Minneløp. Her sluttede han som en god fjerde slået med 1 1/2 længde af NEW MAN.

Resume: THEATRICALS OSCAR har aldrig vundet løb, og de bedste placeringer er to tredjepladser begge opnået som 2-årig. Har en enkelt gang være ude over distance.

 

4. GOOD EYE(SWE) brun vallak (EISHIN DUNKIRK (USA)-LOVELY EYES (IRE))

Good Eye vinder med Rafael De Oliveira løb nr. 3 på Bro Park 180510
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

10 st.: 1-1-2, Hcp. 77
Træner: Jessica Long
Jockey: Rafael De Oliviera
Ejer: Oldies but Goodies
Opdrætter: Per Arvidsson  og Equo Bloodstock HB

2-års sæsonen

GOOD EYE(SWE) startede fire gange som 2-åring. Debuten fandt sted sent på året, den 20. september på Jägersro i et 1200 meter maidenløb, med en fjerdeplads som resultat. Herefter gik turen til Göteborg i et nyt maidenløb, nu over 1400 meter. Resultat en sjetteplads slået med over 10 længder. Tilbage på Jägersro sluttede han tredje i et maidenløb, slået med 7 1/2 længde. Sidste start som 2-åring var i Svenskt Kriterium hvor han sluttede sjette slået med over 10 længder (se også IRON LADY). Han sluttede på beskedne 62 i handicap.

3-års sæsonen

Årsdebuterede den 18. april i et Järnløpning over 1600 meter med fjerdeplads. I hans næste start sluttede han anden efter GEMSTONE i et maidenløb. Endelig 14 dage efter, aflagde han maidentitlen i et maidenløb over 1600 meter på Jägersro. Den 28. maj var han for første gang ude over distance. I Bro Park Trial med distancen 2100 meter(dirt) sluttede han fjerde, slået stort af GEMSTONE, men foran LEA, MASTER BLOOM og CHIVAS. Det blev til yderligere to starter. På Bro Park, i Jockeyklubbens Guineas 2018, sluttede han femte slået med 5 længder af KING DAVID, og i Malmö Stads Pris var han tredje slået med mange længder af MASTER BLASTER.

Resume: GOOD EYE(SWE) havde en svag 2-årssæson. Har aldrig prøvet Klampenborgs bane. Har været slået af flere af hans konkurrenter på søndag.

 

5. CHIVAS fuks. vallak (APPEL AU MAITRE (FR)-GREEN UTOPIA (IRE))

CHIVAS med Per-Anders Gråberg vinder løb nr. 3 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

9 st.: 2-2-0 Hcp. 73
Træner: Niels Petersen
Jockey: Jan-Erik Neuroth
Ejer: Takethem Racing I/S
Opdrætter: Kjems Racing

2-års sæsonen

CHIVAS startede fem gange som 2-åring. Han debuterede med en sikker sejr i et 1170 meter 2-Års løb på Øvrevoll den 20. juli. Næste start var på Klampenborg 14 dage senere i Skandinavisk Opdrætningsløb. Det blev en tæt andenplads efter kamp med WORTHY BOY. Tilbage igen på hjemmebanen blev det en ny andenplads, nu i Skandinavisk Mesterskab For 2-Åringer, slået med en 1/2 længde af APPELÉ AMOUR. Den 16. september gik turen igen til Klampenborg for deltagelse i det 1400 meter  iKeyVet Auktionsløb, med en ny sejr som resultat. GEMSTONE var anden. Sidste start inden “vinterferien” var på Jägersro i Svensk Kriterium, hvor han sluttede fjerde, en plads foran GEMSTONE. Han sluttede 2-års sæsonen med et handicap tal på 76.

 

3-års sæsonen

Han sæsondebuterede med en svag ottendeplads på Bro Park i Bro Park Trial over 2100 meter slået af mange af sine kommende konkurrenter på søndag i derbyet (se også under GEMSTONE). I Jockeyklubbens 2000 Guineas 2018, ligeledes på Bro Park, gik det ikke bedre. Han sluttede på en tiendeplads (se også KING DAVID og GOOD EYE). De to sidste starter var på Øvrevoll. I begge 3-Årsløp sluttede han fjerde.

Resume: CHIVAS har ikke rigtig fundet melodien som 3-årig. Havde en ganske flot 2-års sæson.

 

6. RELIABLE CARLRAS(SWE) skimlet vallak (RELIABLE MAN (GB) – YALIHO BLOOM (GER))

RELIABLEC ARLRAS med Nicolaj Stott vinder løb nr. 8 på Klampenborg den 2. juni 2018.
FOTO: © Burt Seeger.

6 st.: 1- 2- 1, Hcp. 77
Træner: Søren Jensen
Jockey: Nicolaj Stott
Ejer: Stald Ras
Opdrætter: Löberöds Hästklinik AB

2-års-sæsonen

RELIABLE CARLRAS startede ikke som 2-åring.

3-års sæsonen

RELIABLE CARLRAS debuterede den 5. maj i et maidenløb med distancen 1800 meter, og sluttede sidst. Langt bedre gik det i den næste start i det 1800 meter 3-Års Maidenserien, her var han slået med en næse af MAGNUM, men 1 1/2 længde foran en af søndagens deltagere APPCOR. Den 2. juni aflagde han så maidentitlen i Guineas Trial. Herefter gik turen til Bro Park for deltagelse i Jockeyklubbens 2000 Guineas 2018, hvor han endte som agterlanterne i det 15 hestes store felt(se også KING DAVID). I det tilsvarende løb på Klampenborg gik det bedre, her sluttede han tredje, i et godt nok noget svagere selskab. Sidste løb inden derbyet var i det 2200 meter Derby Trial Stakes.  Her sluttede han anden 1 1/2 længde efter vinderen GARCON, men foran både LEA(SWE) og APPCOR.

Resume: Har været ude over distance. Har været foran nogle af hans konkurrenter i derbyet, godt nok ikke de mest meriterende af disse.

 

7. MASTER BLOOM(SWE) brun hingst (PASTORIUS (GER)-MILIBLOOM (SWE))

Master Bloom vinder med Carlos Lopez
Jägersro 180715
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

8 st.: 4-0-0, Hcp. 80

Træner: Cathrine Erichsen
Jockey:  Carlos Lopez
Ejer: IKC Racing
Opdrætter: Inge Knutsson og Stall Reuterskiöld HB

2-års sæsonen

MASTER BLOOM(SWE) startede tre gange som 2 årig. Han debuterede på hjemmebanen Øvrevoll i 2-Årsløp For Skandinaviskoppdrettede, og sluttede sidst af syv deltagere. Næste gang ude strøg han helt til tops, da han sejrede i 2-Årsløp over 1600 meter. SIR ZELMER (FR) sluttede anden 1 1/4 længde efter. Han sluttede sin 2-årssæson af med en rejse til Jägersro, hvor han sluttede femte ud af elleve deltagere i 2-Årslöpning over 1600 meter.

3-års sæsonen

MASTER BLOOM(SWE) startede 3-års sæsonen med et handicaptal på 73. Årsdebuten blev indledt med sejr i 3-Årslöpning(dirt) på Bro Park i starten af maj. I slutningen af maj endte han sjette i Bro Park Trial. (Se beskrivelsen under GEMSTONE). Bedre gik det ikke i hans næste løb, Svenskt Derby Trial på Jägersro, hvor det blev til en syvendeplads. Fjortendage efter i  Södra Skåningarnas Derbytest vandt han sikkert med 1 1/2 længde over GEMSTONE. Den sidste start var på den svenske derbydag i Svenskt Derby Consolation, hvor han vandt let med 2 1/2 længde foran Niels Petersen trænet SIR ZELMER (FR).

Resume: MASTER BLOOM(SWE) har sejret i sine sidste to starter, begge har været på dirten, men over distance. Han slog SIR ZELMER (FR), som små tre uger senere  vandt Derby Trial på Øvrevoll. Carlos Lopez, som skal ride ham på søndag, var i sadlen ved de sidste to sejre. Han har ikke prøvet Klampenborgs græs.

 

8. LEA  skimlet hoppe ((EISHIN DUNKIRK (USA)-LUMEN (FR))

LEA med Marcos Robaldo vinder af løb nr. 5 på Klampenborg den 5. maj 2018.
FOTO: © Burt Seeger

6 st.: 1-0-1 , Hcp. 72
Træner: Bent Olsen
Jockey:Elione Chaves
Ejer: Ingelise og Tony Saunders
Opdrætter: Pernilla Nilsson

2-års sæsonen

Startede ikke som 2-åring.

3-års sæsonen

LEA‘s tre første starter fandt sted på hjemmebanen Klampenborg. LEA(SWE) debuterede med en femteplads i et 1400 meter løb 3-års Trial den 21. april. Den 5. maj kom sejren i hendes anden start. Det var i et 2200 meter løb, 3-Års Maidenserien. IRON LADY var fjerde. Midt i maj sluttede hun tredje, i et 1600 meter i 3-Års Løb, slået med 2 1/4 længde af LEARN BY HEART (GB). Efter de tre starter på Klampenborg gik turen ti Bro Park, hvor hun sluttede femte i Bro Park Trial med distancen 2100 meter, mange længder efter vinderen GEMSTONE. LEA(SWE) var foran MASTER BLOOM og CHIVAS; men bag GOOD EYE. Efter Bro Park gik næste tur lige over “Sundet” til Jägersro, hvor hun deltog i Svenskt Derby Trial. Turen var dog uden succes. Hun havnede næstsidst på en tiendeplads. Derbyforberedelserne sluttedes med Derby Trial Stakes på Klampenborg den 14. juli. GARCON sejrede, og både RELIABLE CARLRAS (SWE) og QUEEN LILLY var foran den skimlede hoppe.

Resume: Man må gå ud fra, at staldens førstejockey Elione Shaves har valgt ridtet på LEA(SWE) frem for de to andre af staldens kandidater. Skimlen har været slået af flere af hendes kommende konkurrenter. Har vundet løb over distance.

 

9. LOVEATFIRSTSIGHT mørkebrun vallak ((GEORGE VANCOUVER (USA)-ARABIAN BEAUTY (FR))

Son Of A Gun med Rafael De Oliveira vinder løb nr. 5 på Klampenborg Galopbane den 7. juli 2018.
LOVEATFIRSTSIGHT er tredje. FOTO: © Burt Seeger

3 st.: 0-0-1, Hcp. 70
Træner: Brian Wilson
Jockey:  Fredrik Janetzky
Ejer: Maria Westman
Opdrætter: June & Mogens Worre-Jensen

2-års sæsonen

LOVEATFIRSTSIGHT startede ikke som 2-åring.

3-års sæsonen

LOVEATFIRSTSIGHT har blot startet tre gange. Han debuterede den 24 juni i et 1600 meter Maidenløb som favorit, men sluttede fjerde. Anden start var 14 dage efter i et 1800 meter Maidenløb, hvilket resulterede i en tredjeplads slået med 2 længder af SUN OF A GUN. Sidste gang ude for ca. 10 dage siden sluttede han fjerde i 3-Års Testen slået med mange længder af IRON LADY. Også APPCOR var foran.

Resume: LOVEATFIRSTSIGHT er stadigvæk maiden, og har meget lidt væddeløbserfaring med kun tre starter. Har haft det svært overfor sine derbykonkurrenter.

 

10. KING DAVID brun hingst (ELUSIVE CITY (USA)-JEUNESSE LULU (IRE))

KING DAVID med Oliver Wilson vinder løb nr. 7 på Bro Park den 18. juni 2018.
FOTO: Elina Björklund / Svensk Galopp

7 st.: 6-0-0 Hcp. 84
Træner: Marc Stott
Jockey:  Oliver Wilson
Ejer: Mme Fernande
Opdrætter: Stutteri Stork

2-års sæsonen

KING DAVID startede fire gange i 2017, og var først i mål de tre gange. KING DAVID debuterede på Klampenborg i slutningen af juni i et løb i 2-ÅRS MAIDENSERIEN, og kunne allerede i sin første start ride tilbage som vinder til fotografering. Godt og vel halvanden måned senere sejrede han i det 1400 meter Goffs Orby & Sportsman Sale Tophy 3 3/4 længde foran QUEEN ESTORIL (IRE). En hoppe som siden viste sig hørte til blandt toppen af årgangen. Næste opgave var Dansk Kriterium. Igen blev det til sejr. Denne gang var det med 2 1/2 længde foran gode BALTIC EXCHANGE fra Søren Jensen.  KING DAVID‘s 2-års sæson blev rundet af med en rejse til Oslo. Her kom årets eneste nederlag, da han sluttede femte i Norsk Kriterium, som QUEEN ESTORIL (IRE) vandt. Herefter var der “vinterferie”.

3-års sæsonen

KING DAVID årsdebuterede den 4. maj på hjemmebanen, i det 2000 meter Trial Trip, i hans færd mod den foreløbige hovedopgave, Jydsk DerbyKING DAVID havde ikke besvær med distansen, og sejrede med 1 1/4 længde foran SURFERS PARADISE fra Birgitte Nielsen. Den 20. maj gjaldt det så Jydsk Derby. Efter lidt over 2 minutter og 12 sek. kunne han hyldes som vinder. En af hans kommende konkurrenter i det kommende Dansk Derby 2018 GARCON, sluttede anden, men slået med hele syv længder. Sidste start inden derbyet var på Bro Park. Efter Jockeyklubbens 2000 Guineas 2018 var afviklet, kunne han føje klassisk vinder til CV.

Resume: KING DAVID har gjort alt, hvad man har forlangt af ham. Endda på en overbevisende måde. Han er feltets højest handicappede med 84, og hører til toppen i Skandinavien. Han står distancen, og Klampenborgs bane. Kæmpefavorit på søndag.

 

11. GEMSTONE brun hingst (MINGUN(USA)-EDGE OF ETERNITY)

Gemstone vinder med Oliver Wilson
Jägersro 180429
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

9 st.: 2-3-0, Hcp. 82
Træner: Marc Stott
Jockey:  Jacob Johansen
Ejer: Birgitte Bro Lindhardt
Opdrætter: York Stutteri og C Cordrey

 

2-års sæsonen

GEMSTONE debuterede i starten af juli måned i et løb i 2 – Års Maiden Serien over 1200 meter, og sluttede sidst i det seks hestes store felt. Fjortendage senere i et nyt løb i 2 – Års Maiden Serien gik det bedre, og han sluttede anden til SHADY LADY fra Brian Wilson. Det blev igen til en andenplads en måned senere i iKeyVet Auktionsløb slået med 1 3/4 længde af en hans kommende konkurrenter på søndag, CHIVAS. Herefter gik det ned af bakke med en fjerdeplads i Vinterfavoritternes Ærespræmie og en femteplads i Svensk Kriterium.

3-års sæsonen

Han var tidlig på færde i sin 3-års sæson. Han årsdebuterede med let sejr på 5 længder foran Jessica Long trænet GOOD EYE i et maidenløb over 1730 meter på Jägersro banen. Næste start var på Bro Park i det 2100 meter Bro Park Trial på dirten. Her vandt han en imponerende mange længders sejr foran blandt andet MASTER BLASTERGOOD EYE, LEA, MASTER BLOOM og CHIVAS. Næste start var i det 2200  meter Södra Skåningarnas Derbytest. Norsk trænet MASTER BLOOM sejrede sikkert med 1 1/2 længde foran GEMSTONE. Sidste start var i Svenskt Derby, hvor han endte i det slagne felt.

Resume: Gjorde ikke det store væsen af sig i hans 2-årssæson. Imponerede stort på dirten i Bro Park Trial. Efter denne steg hans handicap fra 76 til 84. Har vist, at han ikke vil få problemer med distancen. Har ikke været ude over distance på græsset. Det aktuelle handicaptal er på 82.

 

12. GARCON  brun hingst. (APPEL AU MAITRE (FR)ACQUALINA BEAUTY (IRE))

Garcon med Per-Anders Gråberg vinder løb nr. 5 på Klampenborg den 14. juli 2018.
FOTO: © Burt Seeger

7 st.: 2-3-0, Hcp. 80
Træner: Flemming Poulsen
Jockey: Per-Anders Gråberg
Ejer: Westh, Hjort og Mathiassen
Opdrætter: Stutteri Hjortebo

2-års sæsonen

GARCON startede 3 gange som 2-årig. GARCON debuterede den 30. september på Klampenborg i et maidenløb med distancen 1400 meter, og sluttede syvende i mål. Fjorten dage senere sluttede han fjerde i 2-ÅRS MAIDENSERIEN også over 1400 meter, slået med mange længder af vinderen ZOFFY. Sæsonen blev sluttet af med et besøg på Jydsk Væddeløbsbane. I et løb for 2 og 3-årige var han kun kort slået af TRIBUTE. De to første starter var i blød bane, og den sidste start i dyb bane.

3-års sæsonen

GARCON var hurtigt ude i sin 3-års sæson. På den anden løbsdag på Klampenborg aflagde han maidentitlen, da han sejrede ganske sikkert med 4 længder foran PETRUSHKA i et 1800 meter 3-Års Maidenløb. Herefter var kursen lagt mod JYDSK DERBY den 20. maj. Her blev han eftertrykkeligt slået af KING DAVID med 7 længder, men var selv foran så gode heste som MONZA (IRE), PRINCETON og MIINTAKA (IRE)PETRUSHKA, der slog ham i årsdebuten med et hoved, sluttede sjette. Banen på den jyske derbydag var hård. Næste start var i det 2200 meter Åge Hareide 3-Års Løb, hvor han sluttede anden som favorit. Igen var det PETRUSHKA som sejrede med mange længder i den lette bane. I DERBY TRIAL revancerede han sig, og sejrede med 1 1/2 længde foran RELIABLE CARLRAS (SWE). I det slagne felt var desuden QUEEN LILLY, LEA (SWE) og APPCOR

Resume: Vil ikke få problemer med distancen. Har slået flere af hans konkurrenter, men var stort slået af feltets højest handicappede hest KING DAVID i Jydsk Derby. Vil være kæmpefavorit på søndag. 

Kilde: Sportsinfo

———————————————————————————–

 

Her på redaktionen er vores bud på Dansk Derby 2018:

1. KING DAVID 2. MASTER BLOOM(SWE) 3. GARCON Outs.: GEMSTONE og RELIABLE CARLRAS (SWE). 

 

DMI’s vejrudsigt for derby-søndagen kan ses her.

 

Rigtig god derbydag

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *