Nu er der kun 2 1/2 dag til årets løb på Klampenborg Galopbane sættes i gang. Det drejer sig selvfølgelig om DFDS SEAWAYS DANSK DERBY 2013. Et løb enhver opdrætter, hesteejer, træner og jockey drømmer om at vinde.

I DFDS SEAWAY DANSK DERBY er der seks hopper, fire hingste og fem vallakker med. Heraf kommer fem af disse fra sidste års championtræner Bent Olsen stald, tre fra Klampenborgs anden store træner Søren Jensen, en fra Helle Christensen, fire fra Norge heraf de to fra Niels Petersen og en enkelt fra hhv. Annike Bye Hansen og Wido Neuroth, og to fra henholdsvis Johan Reuterskiöld og Ole Larsens træningskvarterer i Sverige.

I det følgende opridser vi derby deltagernes vej frem til “løbet over løberne”, og I har mulighed for selv at finde jeres favorit, hvis ikke det allerede er sket.

 

1. QUITE A MISSION (SWE) fuks h (Eishin Dunkirk-Theatre Antique)

QUITE A MISSION-small7 starter: 6-0-1,1.037.236  Hcp: 86

Træner: Niels Petersen (Norge)

Jockey: Per-Anders Gråberg

Ejer: Stald Trick or Treat AB

Opdrætter: Rævdansens Stuteri

QUITE A MISSION indledte sin karriere med en tredjeplads slået af WUNSCHKIND(GER) og EASY ROAD(GB). Herefter fulgte den ene sejr efter den anden. Den 14. oktober vandt han BREEDERS TROPHY over 1350 meter på Täby foran HARMONIA. Herefter gjaldt det SVENSK KRITERIUM over 1730 meter på Jägersro, hvor han sejrede let med 5 længder foran KOELLENSTEIN. 2-års sæsonen sluttedes med en sejr i AGRIA SVENSK AUKTIONSLØPNING med distancen 1600 meter den 25. november.

QUITE A MISSION startede 3-års sæsonen i DERBY TESTEN over 2.200 meter på Klampenborg. Her blev han slået af ROSSMOS TYSON med 1/2 længde. ROSSMOS TYSON blev diskvalificeret, og derfor står QUITE A MISSION kun med et enkelt resultat udenfor det øverste trin på podiet.

Hans anden og sidste start inden derbyet var på Täby i JOCKEYKLUBBENS 2000 GUINEAS, her holdt han CAPTAIN AMERICA bag sig med en hals.

QUITE A MISSION har et fantastisk flot CV. Han har gjort alt, hvad der er forlangt af ham. Han rides af sin vante jockey, som er en af de mest rutinerede i feltet. Han er feltets højest handicappede, og har løbet i både blød og gode baner. Da han tabte til ROSSMOS TYSON på Klampenborg var banen blød, og formen var vel ikke på 100% endnu, som også Niels Petersen gjorde opmærksom på.  Da der blev trukket lod om startpladserne i mandags, trak han plads nr. 1, hvilket var langt fra hans omgivelsers ønske position.

 

2.    ROCK THE LEGEND(IRE) br. hp. (Rock Of Gibraltar(IRE)-Funny Legend)

RockTheLegend 26 aug7 starter:. 2-0-2, 260.386;   Hcp: 83;  

Træner: Wido Neuroth(Norge)

Jockey: Carlos Lopez

Ejer: Stall E og F

Opdrætter: Stall E og F

ROCK THE LEGEND(SWE) fik sin debut den 11. juli i et 2-ÅRS MAIDENLØP over 900 meter på Øvrevoll og vandt med et hoved foran SWEET AS CANDY. Hendes næste start kom en måned efter i EIVIND ECKBO LEGATS VANDREPOKAL. Her blev det til en sjetteplads.Vinder var MILL MARIN(IRE). Herefter kom hendes  indtil nu største sejr, da hun henviste DAYDREAM BELIVER til andenpladsen med et hoved  i SKANDINAVISK MESTERSKAP FOR 2-ÅRINGER. Så gode heste som FREDDE, ROCK THE BOAT og MINK’S CHANNEL var bag. Dankstrænet SIR WINSTON sluttede på en niende plads. Det blev herefter ikke til flere sejre, men hun blev en god tredje i 1730 dt SVENSKT KRITERIUM på Jägresro efter QUITE A MISSION og KOELLENSTEIN. En anden af derbydeltagerne LUMINEUSE endte på en sjetteplads. I år har hun været ude to gange, og det var på henholdsvis på hjemmebanen Øvrevoll og Täby.

Hun årsdebuterede i 3-ÅRSLØP, hvor hun sluttede tredje efter ROCK OF RID og MILL MARIN 6 længder efter vinderen, og løb op til sit formtal på 76. Den 11. juni, hendes seneste løb, sluttede hun fjerde i det 1600 meter DIANALÖPNING slået af TWISTEDLITTLESTAR (IRE), staldkammeraten MILL MARIN (IRE) og SWEET LOREEN (GB), men foran bl.a.KOO KOO SINT (DEN), der sluttede sjette.

 

Det bliver ROCK THE LEGEND(SWE) første møde med Klampenborg Galopbane, når hun starter i derbyet, Dette kombineret med det forhold, at hun aldrig har været ude på længere distancer end 1730 meter, kan vise sig at være en hæmsko. Hendes træner Wido Neuroth har vundet adskillige derbys, og ved hvad der skal til, og jockeyen hører ligeledes til toppen i Skandinavien. 

 

3. ROCKYTO brun v (Special Quest (FR) –Pivoline)

Rockyto vinder på JVB. FOTO: Ole Hindby
Rockyto vinder på JVB.
FOTO: Ole Hindby

6 starter:. 2-0-0  Hcp: 75 

Træner: Bent Olsen

Jockey: Marcos Robaldo  

Ejer: J og J Schlawitz

Opdrætter: J og J Schlawitz

ROCKYTO debuterede den 13. oktober i et 1300 meterløb, hvor han endte på en tiendeplads, mange længder efter vinderen. Meget bedre gik det ikke i hans næste start i et Maidenløb over 1400 meter hvor han sluttede ottende.

Han årsdebuterede den 20. april i 1600 meter Finale Handicap, med tiendeplads som resultat. I hans anden start i 2013 aflagde han sin maidentitel i det 1800 meter Maidenløb. Her slog ROCKYTO blandt andet CERTINO, CARL RAS DANA LIM og FILIPPA(IRE). Den sidste start fandt sted på Tuborg Jydsk Derby dagen i det 2000 meter RASMUS OLSENS CONSOLATION med Jacob Johansen i sadlen. ROCKYTO  vandt overlegent med  5 længder. Gangen forinden fik den en fjerdeplads i 2200 meter Derby Testen, hvor ROSSMOS TYSON(NOR), QUITE A MISSSION, GO ON DIRECTION og ARES(FR) var foran i mål. Den var da slået med små 2 længder.

ROCKYTO trænes af 2013’s championtræner Bent Olsen, og rides af Marcos Robaldo, der er lærling hos Bent Olsen.

 

4. RED PEARL fuks hp. (Special Quest(FR)-Top Pearl)

Red_Pearl-small
Red Pearl med Sara Slot vinder af Produce Stakes på FVB.

10 starter: 2-2-0, 124.400; Hcp. 75.

Træner:  Helle Christensen

Jockey:  Manuel Santos

Ejer: Henrik Stork og Stald Front Team

Opdrætter: Stork, Knudsen og Nielsen.

 

RED PEARL debuterede den 24. juni i det 1200 meter PETRE TODDLERS TROPHY. Det blev til en sjetteplads foran SIR WINSTON, men efter sejrende HARMONIA. Vi skulle hen til den 11. august førend hun kom i nærheden af en sejr. I det 1300 meter BEIERHOLM 2ÅRS MAIDENSERIEN sluttede hun en 1/2 længde efter EXQUEST, men foran KOO KOO SINT der sluttede femte. Herefter kom sejrene. Det skete på henholdsvis JVB og FVB. I 2-ÅRINGERNES STAYERPRØVE vandt hun med 1 længde foran JUST A LINE. Næste sejr kom i MINGUN PRODUCE STAKES 2012 på Fyns Væddeløbsbane hvor hun vandt med 1 1/4 længde foran PRUDENCE(SWE).

Hun årsdebuterede i det 1800 meter TERTULLIUS HANDICAP ,et løb for 3-årige og ældre heste, her endte hun sidst Bedre gik det ikke 3 uger senere, hvor hun sluttede otte ud af femten i en blød bane. Først for 14 dage siden sikrede hun sig billetten til derbyet hvor hun sluttede anden til ZARZUELLA i 2200 gr DFDS SEAWAYS DERBY TRIAL STAKES. Et løb hvor de to første fik adgang til derbyet. En anden af de kommende konkurrenterne i derbyet FAIR QUEST sluttede sjette.

RED PEARL ‘s bedste præstationer er kommet i god bane. Hun trænes af Helle Christensen, som har stor succes med HARMONIA og MADAME ESPRIT, begge hopper.  MADAME ESPRIT gjorde det godt i 2011 Derby’et. RED PEARL rides af rutinerede Manuel Santos.

 

5. WHISTLER brun hp. (Academy Award(IRE)-Wings Of A Dove(GB))

Whistler vinder med Per-Anders Gråberg | Täby 130611 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Whistler vinder med Per-Anders Gråberg | Täby 130611 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

6 starter:. 3-0-2, 156.100,-;  Hcp: 79;

Træner: Niels Petersen (Norge)

Jockey: Rafael Schistl

Ejer: Fam. E. Nagell-Erichsen

Opdrætter: Stutteri Hjortebo.

WHISTLER startede sin karriere på hjemmebanen i 2-ÅRSLØP med distancen 1600 meter. Han sluttede treer efter PAL O’MINE og STYRBJØRN(DEN). Efter debuten på Øvrevoll var næste start på Jägersro i det 1200 meter GÖTALANDLÖPNING. Sejren gik til staldkammeraten MINK’S CHANEL, og WHISTLER sluttede igen tredje Tilbage på Øvrevoll kom karrierens første sejr den 21. november i 2-ÅRS MAIDENLØP- 1600 meter. Toer i mål var ROCK THE BOAT. Herefter var der vinterpause.

Årsdebuten skete den 1. maj i 3-ÅRSLØP med en sejr. Denne gang sluttede MINK’S CHANEL fjerde og MARMALA(FR) femte. Den 13. maj gik turen sydover til Klampenborg for at deltage i MOWERINALØB. Det blev til en femteplads i den bløde bane. KOO KOO SINT og MARMALA(FR) sluttede henholdsvis anden og tredje. Selvtilliden fik et hak opad i hendes sidste løb, det 1600 meter DIANA CONSOLATION på Täby, da hun vandt dette overlegent med 7 længder foran LIVEGOALS COM (IRE) fra Søren Jensen.

WHISTLER har deltaget i løb på de fire største baner i Skandinavien, men har ikke prøvet Klampenborgs “Tribunesving”. Hun har ikke været ude på længere distancer. Hendes sejrprocent er på 50.

6. GO ON DIRECTION

Go On Direction
Vinderen af 1300 gr Beierholm 2-års Maidenserien Go On Direction med Espen Ski

Træner: Bent Olsen 

Jockey: Louis-Philippe Beuzelin  

Ejer: Stald Fortyfour og Stals Inco                                                                                  

Opdrætter: Stutteri Skovmarken.

 

 GO ON DIRECTION har været en flittig starter. Det er blevet til 11 gange. Han debuterede i samme løb som RED PEARL,  det 1200 meter PETRE TODDLERS TROPHY. Han første forsøg i løb endte med en ottende plads. Næste løb var ligesom RED PEARL i det 1300 meter BEIERHOLM 2ÅRS MAIDENSERIEN, da blev ottendepladsen udskiftet med en tredjeplads. Den 29. september, i et maidenløb over 1300 meter, kom karrierens første sejr. Han vandt let med 4 længder foran JACK OF CLUBS. I HK Entreprise’s Vinterfavoritternes Ærespræmie endte han på en god tredjeplads efter KOO KOO SINT og FALCONET. Han indledte 3-års sæsonen med en andenplads i 2200 meter DERBY TESTEN ( var oprindelig tredje i mål, men ROSSMOS TYSON (NOR) blev diskvalificeret). Hans bedste præstation indtil dato. Sidste løb var i TUBORG JYDSK DERBY over 2200 meter på JVB, hvor han sluttede fjerde, med SIR WINSTON foran på tredjepladsen.

GO ON DIRECTION har to gange været ude på distance. Bedst gik det på Klampenborg med det lange opløb. Han rides af franske Louis-Philippe Beuzelin, som før har redet for Bent Olsen, og kender Klampenborg’s bane.

 

7. LAKE MCQUIRE(GER) brun v. (Sabiango(GER)-Lake St. Clair(IRE))

Alerted og Manuel Martinez vinder foran Lake McQuire | Jägersro 130609 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Alerted og Manuel Martinez vinder foran Lake McQuire | Jägersro 130609 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

7 starter: 0-2-0, 78.260,- Hcp: 77;

Træner: Johan Reutersköld (Sverige)

Jockey: Oliver Wilson

Ejer: IKC Racing

Opdrætter: SWE Sweden

 

LAKE MCQUIRE (GER) debuterede den 24.oktober i det 1600 meter ARCTIC PRINCE-LÖPNING på Jägersro. Han endte på en sjetteplads med Oliver Wilson i sadlen. Det blev til en andenplads i det 1600 meter SHAHRASTANI-LÖPNING slået med 1 længde af BE MY AWARD.

I år har startet tre gange alle på 2200 meter. Den 19. maj startede han på Klampenborg i DERBY TESTEN, hvor han sluttede femte slået af tre af hans kommende modstandere i derbyet, QUIT A MISSION, GO ON  DIRECTION og ROCKYTO. I hans sidste løb sluttede han anden til Jessica Jong trænet ALERTED (USA) slået med 1/2 længde.

 

LAKE MCQUIRE (GER) har stadigvæk en sejr til gode. Han rides i derbyet af Oliver Wilson.

 

8. FALCONET mbr. h. (Falco(USA)-Seattle’s Wood(USA))

Falconet_89F62804 starter:.3-1-0  Hcp: 82; 345.000

Træner:Bent Olsen

Jockey: Jacob Johansen

Ejer: Lone Kaj-Nielsen

Opdrætter: Stutteri Hjortebo

 

FALCONET  har kun startet beskedne fire gange i alt, alle på Klampenborg, heraf de tre gange som 2-åring. Han debuterede den 2. september i 1400 meter BROGAARDEN AUKTIONSLØB CONSOLATION, og sejrede overlegent med 2 længder. Herefter gik turen til DANSK KRITERIUM over 1400 meter, her besejrede han bl.a. HELLS ANGEL(FR), EXQUEST og HARMONIA. 2-års sæsonen blev afsluttet med en andenplads til KOO KOO SINT, kun slået med en hals i VINTERFAVORITTERNES ÆRESPRÆMIE.

I år har han kun startet en enkelt gang, og det var i DANSK 2000 GUINEAS, som han vandt overlegent med 3 længder foran PINOCCHIO med SIR WINSTON yderligere 1 1/2 længde væk.

 

FALCONET har slået flere af derbyhestene. Han rides af sidste års skandinaviske jockeychampion Jacob Johansen, som hører til den absolutte top. Han har ikke været i løb på de længere distancer, men viste ved derbygalopperne mandag, at der ikke var nogen problemer med tribunesvinget. Af dem der var på græs, viste han det bedste arbejde.

 

9. CAPTAIN AMERICA (Academy Award-Muja Maiy(IRE))

Quite a Mission og Per-Anders Gråberg vinder foran Captain America | Täby 130611|  Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Quite a Mission og Per-Anders Gråberg vinder foran Captain America | Täby 130611| Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

6 starter:.2-1-0 , 175.233;  Hcp: 84

Træner: Annike Bye Hansen, Norge

Jockey: Espen Ski

Ejer: Stald T.R.K

Opdrætter: Ski Espen

 

CAPTAIN AMERICA første start fandt sted i Göteborg i det 1400 meter KLASS 3 2-ÅRS MAIDENLÖPNING, her sluttede han fjerde slået af bl.a. PRUDENCE fra Tine Hansen. Han debuterede på hjemmebanen i samme løb som QUITE A MISSION, I 2-ÅRSLØP den 13. september og sluttede på en fjerdeplads 3 1/2 længde efter denne. I RACING POST YEARLING BONUS LØP på Øvrevoll den 27. september sluttede han sjette i mål. QUITE A MISSION vandt. 3-års sæsonen blev indledt den 23. april med en sejr i NOVISELØP over 1750 meter på dirtbanen. Gangen efter blev det atter til sejr, Her vandt han med 1 længde foran DRAMATIC ACT (GB) igen på dirt. Herefter var hans handicaptal steget fra 77 til 80. Han bedste præstation kom i med andenpladsen til QUITE A MISSION i JOCKEYKLUBBENS 2000 GUINEAS, hvor han kun var slået med en hals, efter en fantastisk spurt. Efter hans flotte andenplads til QUITE A MISSION blev hans handicaptal hævet fra 80 til 84. Feltets næsthøjeste kun overgået af hans besejrer.

CAPTAIN AMERICA rides af hans opdrætter Espen Ski, og trænes af Annike Bye Hansen. Annike Bye Hansen ligger tredje på Øvrevoll’s trænerstatistikken. CAPTAIN AMERICA er den i feltet, der har ydet QUITE A MISSION størst modstand. Han har aldrig været på Klampenborg, og aldrig være ude på distance.

 

 

10. CALL OF DUTY

Call Of Duty udvendigt. FOTO:  © Galop News
Call Of Duty udvendigt.
FOTO: © Galop News

3 starter: 0-2-0; 18.400;  Hcp: 75

Træner: Bent Olsen

Jockey: Jimmy Quinn

Ejer: Scandinavian Racing Team

Opdrætter: Stutteri Hjortebo

 

CALL OF DUTY har kun startet tre gange, alle tre i hans 3-års sæson. Han debuterede i iKeyVet 3-års MAIDENSERIEN over 1800 meter, og blev slået med mange længder af Ole Larsen trænet LUMINEUSE. Han kæmpede med CARL RAS DANA LIM om andenpladsen, som han holdt med et hoved. de to næste løb var over distance. I iKeyVet 3-Års Maidenserien over 2200 meter blev det atter til en andenplads. Denne gang var det ZARZUELLA, der henviste ham til andenpladsen, 5 længder efter. Forberedelserne blev afsluttet med det 2400 meter HK Entreprise Handicap for 3-årige og ældre heste. Her sluttede han fjerde.

CALL OF DUTY har ikke stor løbserfaring, og har endnu ikke lykkes at krydse stregen først. Han rides af irske Jimmy Quinn.

 

11. FAIR QUEST

Fair Quest
Fair Quest til højre.

9 starter:.1-1-1, 53.000;  Hcp: 74

Træner: Bent Olsen

Jockey: Marc Stott

Ejer: Jens Haugaard

Opdrætter: Berner Olsen

 

FAIR QUEST debuterede, som flere af hans konkurrenter, i det 1200 meter Beierholm 2-års Maiden Serien B, Det blev til en beskeden syvendeplads. Næste start var i Elkær Stutteri Skandinavisk Opdrætningsløb, hvor han endte på en ottendeplads. Meget bedre gik det ikke i hans næste start i det 1400 meter Brogaarden Dansk Galop’s Auktionsløb, hvor han sluttede niende. Da han først kom ud med ligestillede, altså maidens, lykkedes det at krydse stregen først i det 1500 meter Beierhom 2 Års Maidenserien. Sæsonen afsluttedes med en tredjeplads i det 1400 meter Kriterium Consolation, der blev vundet af SPEED.

I år debuterede han i  Seeland 2000 Guineas Trial over 1600 meter, hvor han sluttede på en god andenplads slået med 1 1/2 længde af KOO KOO SINT. Ti dage efter var der Dansk 2000 Guineas. Her var modstanden for skarp, og han kunne ikke stille noget op og endte syvende, men foran sin besejrer i Kriterium Consolation SPEED. I hans sidste start, der var på distancen 2200 meter, sluttede han sjette over ti længder efter vinderen ZAZURELA.

FAIR QUEST rides af Marc Stott, som virkelig har startet 2013 godt.

 

12. ZARZUELA fuks hp (Singspiel(IRE)-Singita)

Zarzuela_89F9592 3 starter:.2-0-1, 56.000;  Hcp: 82

Træner: Søren Jensen

Jockey: Elione Chaves

Ejer: Elkær Stutteri

Opdrætter: Elkær Stutteri

ZARZUELA debuterede i det 1400 meter Beierholm 2-års Maisenserien B, hvor hun endte på en tredjeplads slået af REEL QUEST og BARON FIRST.

Herefter så vi hende først den 25. maj, hvor hun aflagde sin maidentitel i det 2200 meter iKeyVet 3-Års Maidenserien. CALL OF DUTY sluttede fem længder efter på andenpladsen. Dette medførte et formtal på 78. Tre uger efter vandt hun DFDS SEAWAYS Derby Trial Stakes over  2200 meter. Her var sejren lige så let. For denne sejr hævede handicapperen hende fra 78 til 82.

ZARZUELA  har lige som flere af hendes konkurrenter ikke den store løbserfaring; Hun vandt dog sine to sejre knusende let med hhv. 4 og 5 længder, men det var  ikke over årgangens top. Hun har bevist, at hun tackler distancen. Hun rides af Elione Shaves, der virkelig har haft stor succes i år.

 

13. KOO KOO SINT (Mount Nelson(GB)-Skytrial(USA))

Koo Koo Sint7 starter:. 3-1-1 , 226.270; Hcp:82

Træner: Søren Jensen

Jockey: Manuel Martinez

Ejer: Stald Seaside

Opdrætter: Stutteri Hjortebo

 

 

KOO KOO SINT debuterede i det 1300 meter BEIERHOLM 2ÅRS MAIDENSERIEN,  hvor hun sluttede som femte, slået af EXQUEST og RED PEARL. Den 13 Oktober aflagde hun sin maidentitel i det 1500 meter Beierholm 2-Års Maiden løb, hvor LUMINEUSE endte fjerde. Største triumf i 2-års sæsonen kom i 1600 meter HK Entreprise’s Vinterfavoritternes Ærespræmie, da hun henviste FALCONET til andenpladsen med en hals.

3-års sæsonen blev indledt med en ny sejr. Denne gang vandt hun over en anden af hendes modstandere i derbyet, FAIR QUEST. I Mowerinaløb måtte hun se sig besejret af ANNABODA(IRE) fra samme stald.Sejren var sikker 1 længde. Hendes sidste start var i DIANALÖPNING  på Täby, hvor hun endte sjette en plads bag hendes besejrer fra Mowerinaløbet.

KOO KOO SINT besejrede FALCONET i Vinterfavoritternes Ærespræmie hendes bedste præstation.

 

14. LUMINEUSE (Academy Award-Lumen)

Lumineuse og Shane Karlsson.
Lumineuse og Shane Karlsson.

6 starter:. 1-1-0 , 58.750; Hcp: 75

Træner: Ole Larsen

Jockey: Shane Karlsson

Ejer: Stall Lumen/Easy

Opdrætter: Lone og Finn Poulsen

 

LUMINEUSE startede fire gange som 2-åring. Debuten kom i det 1400 meter Beierholm 2-års Maidenserien på Klampenborg, hvor det blev til en andenplads slået med 1/2 længde af Bent Olsen trænet PALAGIRL (IRE). Næste start var i Brogaarden Dansk Galop’s Auktionsløb over 1400 meter. Et løb der blev vundet af HELLS ANGEL. LUMINEUSE sluttede som en god fjerde, dog 5 længder bag tredjehesten HARMONIA. Hun sluttede 2-års sæsonen i SVENSKT KRITERIUM med en sjetteplads.

Årsdebuten var henlagt til Klampenborg. Den fandt sted den 9. maj i iKeyVet 3-års Maidenserien. Her blev det til en imponerende mange længders sejr foran CALL OF DUTY.  Sidste løb inden derbyet var 2400 STOSTAYERN (STOSERIEN), hvor hun blev en skuffende sidste.

LUMINEUSE trænes af Ole Larsen, som både som jockey og træner, har vundet adskillige derbys

 

15. SIR WINSTON (Academy Award-Lady Clementine)

Sir Winston til højre slutter anden til Pinocchio. FOTO: © Galop News
Sir Winston til højre slutter anden til Pinocchio.
FOTO: © Galop News

9 starter:. 1-1-3, 131.000,  Hcp: 76

Træner: Søren Jensen

Jockey: Nicolaj Stott

Ejer: Mme Femande

Opdrætter: Stutteri Hjortebo.

 

SIR WINSTON debuterede på derbydagen sidste år i det 1200 meter PETRE TODDLERS TROPHY, og endte uplaceret på en syvendeplads. RED PEARL og GO ON DIRECTION endte respektive sjette og ottende. Allerede i hans næste start, det 1200 meter Beierholm 2-års Maidenserien A, tog han sin første og eneste sejr indtil dato, skulle det sidenhen vise sig. Næste løb, i det 1200 meter  Elkær Stutteri Skandinavisk Opdrætningsløb, sluttede han som en god tredje, efter HARMONIA og HELL’S ANGEL, men foran RED PEARL og GO ON DIRECTION. Herefter gik turen til Øvrevoll for deltagelse i SKANDINAVISK MESTERSKAP FOR 2-ÅRINGER. Det blev til en beskeden niendeplads. Dansk Kriterium over 1400 meter blev hans sidste som 2-åring. FALCONET sejrede, og SIR WINSTON sluttede syvende i mål, kun med RED PEARL bag sig.

Årsdebuten fandt sted allerede den 27. april i The Kicker 3-Års Løb. Her blev han en en tæt anden, kun slået med en hals af PINOCCHIO. i Seeland 2000 Guineas Trial var han helt væk, og sluttede syvende, bag flere af hans derby modstandere. De to sidste starter endte med tredjepladser. Dansk 2000 Guineas efter FALCONET og PINOCCHIO, og TUBORG JYDSK DERBY over 2200 meter bag SMARTINBLACK(IRE) og PRINCE FIELD(IRE).

SIR WINSTON har løbet ni gange. Han rides af Nicolaj Stott, der i 2011 vandt Dansk Derby med TIGRESS ELEVEN.

 

DMI’s vejrudsigt for søndagen lover tørvejr, og meget lidt regn om lørdagen.

Lad os høre, hvem der er jeres derbykandidat.

 

Af: Kurt René Madsen


2 svar til “Gennemgang af hestene i Dansk Derby 2013”

  1. Sandra Jensen Avatar
    Sandra Jensen

    Quite a mission

  2. Erik Madsen Avatar
    Erik Madsen

    Zarzuela. efter hendes måde at vinde Derby Trial på.
    Spændende at se hvor langt Falconet rækker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *