
FOTO: © Galop News.
Årets udgave af Fyensløbet fik en overlegen vinder i GENTLEMAN JACK med Nicolaj Stott.
OPDATERET(Resultat Albani Store Sprint.)
Sejren der blev på 3 1/2 længde var så sikker, at Nicolaj Stott kunne fejre denne med diverse gestus langt inden målstregen var passeret.

FOTO: © Galop News.
GENTLEMAN JACK trænes af den tidligere førende træner på banen Tina Mortensen, som kun har to heste i sin varetægt. Efter at have fået et perfekt løb, satte parret et angreb ind i sidste sving, og fik hurtigt et par længder. Herefter kunne ingen true dem, og en overraskende sejr var en realitet. VAINQUEUR (SWE) med Frederick Salvador sluttede anden 1/2 længde foran FILLIP STARK med Jacob Johansen. GENTLEMAN JACK ejes af Facebook Galophesten. Der var 60.000 i førstepræmie. Sejren var GENTLEMAN JACK ‘s anden i år.
Dagens første løb Den Gamle Kro – City Hotel Odenses Ærespræmie et handicap for klasse 5 over distancen 1650 meter blev domineret af de to fra Tinna Hovgaard ‘s stald. BINTANG LAD og Lea Olsen tog hurtigt spidsen foran BOLOU Ulrikke Nielsen, og med staldkammeraten BINTANG GIRL (IRE) med Marcos Robaldo tredje, da de gik ind tribunesvinget. Ovre på Broløkkesiden var det stadigvæk med BINTANG LAD og Lea Olsen flere længder i front. Da de gik ind i sidste sving, var BINTANG GIRL (IRE) rykket op som anden, og da de ramte opløbet havde BINTANG GIRL (IRE) nu overtaget, og kunne slutte 1/2 længde foran den godt afsluttende indvendige BLACK ANGEL med Nicolaj Stott.
Sejren var BINTANG GIRL (IRE)’s første i år i fire starter. Vinderen ejes af Tinna Hovgaard og familie.

FOTO: © Galop News.
Det blev til hjemmebanesejr i dagens andet løb, Jupiters Ærespræmie. Klasse 3 over 1800 meter, da Marc Stott trænet RIGHTQUEST CARLRAS med Oliver Wilson i sadlen, kunne henvise favoritten BORODINO (IRE) med Le Tølbøll med 3/4 længde til andenpladsen. Lisbeth Steffensen Rasmussen ejer vinderen, som i dag tog sin første sejr i år. På tredjepladsen sluttede MARY BOYLE (GB) med Elione Chaves. Det var fynsk på de tre første pladser.

FOTO: © Galop News
EY’s Ærespræmie et handicap for klasse 4 med distancen 1250 meter blev sikkert vundet af Mette Fruergård trænet EMMYS LANE med Carlos Lopez i sadlen. Efter at have ligget i front sammen med MINK’S CHANEL kunne EMMYS LANE gå forbi midsvejs inde i svinget. Inde på opløbet havde EMMYS LANE grebet, og kunne nemt sejre 2 længder foran MINK’S CHANEL, som den havde kæmpet med det meste af vejen. Udvendige EXTREME NORTH (USA) og Elione Shaves sluttede tredje.

FOTO: © Galop News
Albani Store Sprint. Klasse 2 med distancen 1050 meter fik en uhyre spændende afgørelse. PLAYBOY med Shane Karlsson var hurtigt ude af boksen, og førte stort set hele vejen. Inde på opløbsstrækningen kom favoritten CAIPIRINHA med Jacob Johansen i et godt indvendigt angreb, og var tæt på at det lykkedes. PLAYBOY kunne dog holde hovedet foran, da de krydsede mål. Flot væddeløb. Vinderen, trænes af Birgitte Nielsen, og ejes af Paganini Stud m.fl. Sejren var 8-årige PLAYBOY ‘s anden i år. VALEO SI VALES (IRE) Lea Olsen sluttede tredje 1 1/4 længde efter.
På Dansk Galop ‘s hjemmeside kan man læse følgende:
Resultat af Albani Store Sprint korrigeret
Granskning af målfotoet af Albani Store Sprint, som blev redet i lørdags i Odense, har vist, at resultatet af de sekundære placeringer i løbet skal korrigeres. Det ligger fast, at PLAYBOY vandt foran CAIPIRINHA, men på løbsdagen blev VALEO SI VALES fejlagtigt udråbt som tredje i mål. Målfotoet viser imidlertid, at CRAFTY CLEANER, var tredje i mål.
Løbets resultat er derfor korrigeret, men totalisatorresultatet kan ikke ændres.

FOTO: © Galop News
Det 1650 meter Højgaard Hestehospital præsenterer Provinsens 3- & 4-Års Serie 2. afd. 2015. Klasse 3 blev vundet efter føring fra start til mål. Jacob Johansen red NORDIC STAR fra Torben Christensen, og parret kunne afvise et angreb fra FRANKTHETANK (IRE) med Linda Bro og udvendige LADY DIANA med Dina Danekilde. Sejren lød på 1 længde. Jakobsen og Brodersen ejer vinderen. Det var LADY DIANA ‘s sidste optræden på turfen da hun er i fol.

FOTO: © Galop News
En flot dag på FVB sluttede med Sanderum VVS Ærespræmie. Handicap. Klasse 4 over 2300 meter. MORNING SUN tog vanen tro snart têten. Favoritten YELLOWSTONE med Malin Holmberg lå velplaceret fjerde. Da de nærmede sig sidste sving, rykkede YELLOWSTONE frem, og halvejs inde i svinget havde de taget kommandoen. Herefter kunne parret trække fra, og sikre sig sejren 1 1/2 længde foran MORNING SUN, der holdt godt ved, og en godt afsluttende MR CEE LO (SWE) med Nicolaj Stott.
Sejren var Marc Stott’s anden. Vinderen ejes af Herdis Larsen.

FOTO: Galop News
Mange mennesker havde fundet vej til banen i Sanderum, og de fik god underholdning med spændende afgørelser, og også nogle artige overraskelser.
.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar