I dag var det 118 gang, at Pokalløb blev afviklet. Her sejrede GIUSEPPE PIAZZI, der havde Sara Slot i sadlen. POKALLØB var ikke det eneste traditionsrige løb. I HKH PRINSESSE BENEDIKTES ÆRESPRÆMIE dystede otte kvindelige amatørryttere. Her sejrede SLICEOFLIFE (GB) med Lea Olsen.
Løb nr. 1
Det blev ikke den bedste indledning på denne varme sommerdag med tre heste løse, og som derfor først skulle indfanges inden det 1600 meter MAIDENLØB kunne sendes igang. MY SHY GIRL, en af de tre løse heste, var favorit i vinderspillet knebent foran HONGKONG ACE(SWE). “Uheldene” fortsatte. Da portene åbnedes sprang STAIRWAYTOHEAVEN af uden rytteren Manuel Santos, og feltet var herefter reduceret til 7 ekvipager. Hurtig ude var KING’S TAVERN (SWE) med Mark Larsen fulgt af indvendige HONGKONG ACE (SWE) med Rafael De Oliveira. Denne stilling holdt til inde på opløbet hvor den store HONGKONG ACE (SWE), trænet af Bent Olsen, trak fra til en sikker sejr 3 1/2 længde foran KING’S TAVERN (SWE).

FOTO: © Burt Seeger.
Vinderen ejes og er opdrættet af Stald Hong Kong.
Løb nr. 2
MONT ROSE fra Jeannette Sjørup Johnsen var storfavorit i dagens andet løb det 1400 meter CARL RAS CUP. MONT ROSE, med Liam Doran, tog hurtigt spidsen, og holdt denne indtil 250 meter før mål, hvor udvendige NEGROAMARO, med Annie Nilsson-Lindahl, gik let forbi, og kunne sejre sikkert. Hårdere kamp var der om andenpladsen. Favoritten klarede lige akkurat at holde sig foran HONGKONG HEMI (GB).
Sejren var anden i år i fem starter.
NEGROAMARO er opdrættet af Stutteri Hjortebo, og Rune Ohlsson både træner og ejer denne.

FOTO: © Burt Seeger.
Løb nr. 3
Favoritten WYCLEF (IRE) var i hopla og tog sin første sejr i år i HANDICAP KL 5 over1800 meter Efter Cornelia Hartsmar havde styret den 13-årige fra en position ude i banen på tværs af feltet til de indre spor, hvor der var frit løb, gik det mod mål, og sikker gevinst. TUMBLIN’ DICE (SWE), med Annie Nilsson-Lindahl, kom som sædvanlig stærkt til slut, og tog sin anden andenplads på stribe. I mål skilte 1 længde. Cornelia Hartsmar var på ryggen af WYCLEF (IRE).

FOTO: © Burt Seeger.
Rein Kuningas træner, og Stall Estonia ejer vinderen
Løbet var et af fire indledende afdelinger til finalen d. 10. august.
Løb nr. 4
I forbindelse med kantringen ned til startboksene for det 1800 meter HKH PRINSESSE BENEDIKTES ÆRESPRÆMIE styrtede Camilla Kieffer, og der blev tilkaldt en ambulance, hvorefter løbet blev udskudt. Camilla Kieffer blev kørt til observation på hospitalet.
Da løbet blev sat i gang, var det med otte heste i feltet. Det blev “Familieprojektet”, som Bent Olsen udtrykte det, som kunne ride tilbage til fotografering og hyldest i dette traditionsrige løb efter kamp med BERGHEIM.
SLICEOFLIFE (GB), ejes af sønnen Rasmus, blev redet af datteren Lea Olsen, og er trænet af farmand Olsen.
Hun er en helt unik rytter. Det hun laver, er helt unikt, sagde en stolt far. Vi må give Bent Olsen helt ret. Lea Olsen er i særklasse nummer et blandt de kvindelige amatørryttere i Skandinavien.

FOTO: © Burt Seeger.

FOTO: © Burt Seeger.
Der var Ærespræmie til vindende rytter udsat af HKH Prinsesse Benedikte.
Løb nr. 5
Femte løb FALKONERTJENESTEN.DK DET 118. POKALLØB(L) havde otte fine fuldblod til start Ingen under 88 i handicaptal. Træner Flemming Velin havde både COAT OF ARMS (IRE) og GIUSEPPE PIAZZI (IRE).
COAT OF ARMS (IRE) med Marcos Robaldo sprang hurtig af, og det gik stærkt ovre ved skoven, på vej ned mod svinget. Flemming Velins anden deltager GIUSEPPE PIAZZI (IRE).der havde Sara Slot på ryggen lå sidst, så ud som om den havde svært ved at klare det hurtige tempo. Da de ramte svinget valgte både CHANTARAMAN (FR) og GIUSEPPE PIAZZI (IRE) valgte de den korteste vej inde ved rails. Med 250 meter tilbage havde GIUSEPPE PIAZZI (IRE) fået overtaget, og kunne passere mål 2 1/2 længde foran en stærkt afsluttende JUBILANCE med Mark Larsen.

FOTO: © Burt Seeger.

FOTO: © Burt Seeger.
Der var 125.000 i førstepræmie samt Ærespræmie til vindende hests ejer, og Æresdækken til vindende hest, udsat af Falkonertjenesten.dk
Løb nr. 6
PRINCE CHARMING (SWE), med Rafael De Oliveira, på ryggen var storfavorit i BANQUE INTERNATIONALE À LUXEMBOURG PRIVATE BANKING – 3-ÅRS LØB over 1800 meter . Kjeldsbjerggaard Aps ‘s fukse vallak efter LORD OF ENGLAND havde da heller ikke det største besvær med, at sikre sig sin tredje sejr i år. MARGRETHE med Allan Wallace, sluttede stærkt af og sluttede en god anden.
PRINCE CHARMING (SWE)‘s sejr var Bent Olsens tredje i dag

FOTO: © Burt Seeger.
Løb nr. 7
Dagen sluttede med et HANDICAP KLASSE 4. Her var VEJOVIS (GB) med Annie Nilsson-Lindahl favorit.
AMAZONIA (SWE) og PITCH PERFECT (GB) sprang hurtigt af, og det gik rigtig stærkt ned af langsiden. I modsætning ti hvad der var sket tidligere i dag, nemlig at tanken var tom for tidligt, så var det dejligt at se at PITCH PERFECT (GB) holdt hele vejen hjem. Favoritten VEJOVIS (GB) sluttede anden.
Stald Perfect ejer vinderen som trænes af Unni Jacobsen og blev redet til sejr af Rafael De Oliveira
Løbet var en af fire indledende afdelinger til finalen d. 10. august.

FOTO: © Burt Seeger.
Af. Kurt René Madsen

Skriv et svar