I aftenens tre galopløb på JVB var der rigtig gode vinderodds.

© Galop News.
Aftenens første galopløb var Golden Rock Handicap. Klasse 4 med distancen 2000 meter med en samlet præmiesum på 21.000 kr. hvoraf der var 11.600 til vinderen. Med sin sejr på Klampenborg sidste lørdag var Marc Stott trænet YELLOWSTONE gjort til favorit i toto’en. HALF EAGLE med Marcos Robaldo og ENZO med Lea Olsen sprang godt af og gik til føring. Der skulle dog ikke gå mange galopspring, førend EXTREME NORTH (USA) med Nicolaj Stott vanen tro havde lagt sig i front. Ned forbi publikum førte EXTREME NORTH (USA) og Nicolaj Stott an et par længder foran de øvrige. Bagerst lå TEITUR med Camilla Høegh Malachowicz og YELLOWSTONE med Anna Pilroth. Midsvejs ovre på den fjerne langside gik ENZO med Lea Olsen forbi, og da de nærmede sig svinget, havde Cristian Fuenzalida Garcia fået sat gang i ZERO TOLERANCE. Inde på den lige bane var det med indvendige ZERO TOLERANCE kort i front foran ENZO, en føring der midtvejs i opløbet var udbygget til et par længder. Nu kom både YELLOWSTONE og TEITUR ude i banen i et godt angreb, sidstnævnte med mest fart i. ZERO TOLERANCE havde dog ikke besvær med at holde 1 længde i mål. Lone Bager træner, og ejer vinderen.

FOTO: © Ole Hindby.
Løbet kan ses her.
Resultat (tre første):
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
4 | ZERO TOLERANCE | Cristian Fuenzalida Garcia | 65 (61) | 2.16,2 | 12,10 |
|
2 |
5 |
TEITUR | Camilla Høegh Malachowicz | 66 (66) | 2.16,4 | (53) |
|
3 |
2 |
YELLOWSTONE | Anna Pilroth | 54 (49) | 2.16,6 | (32) |
Aftenens hovedløb var York Stutteri præsenterer Valpreløb 2014. Hoppeløb med en samlet præmiesum på gode 77.000 kr. med 42.400 til vindende hest ejer. Der var Æresdækken og laurbærkrans samt Ærespræmie til ejer, træner og rytter, og York Stutteri havde udsat en fribedækning ved Binary File til den vindende hoppe. Søren Jensen trænet IMAGINE var aftenens absolut største favorit, og stod til 16 for 10 i vinderspillet. IMAGINE stod med formtal 84, det var 10 over feltets næsthøjeste, og havde været ude i hårdere selskab hidtil. På papiret stod hun til nemt at skulle klare denne opgave. Her til aften skulle det dog vise sig, at det som bekendt ikke altid går, som præsten prædiker.
Feltet sprang godt af, og ned forbi publikum var det med BLUE GALLERY og Sara Slot i spidsen, IMAGINE og Amanda Harbjerg velplaceret fjerde, og PALAGIRL (IRE) med Marcos Robaldo sluttede feltet. Ovre på den fjerne langside var det stadigvæk med BLUE GALLERY i front fulgt af DOUBLE NINE (SWE) med Nicolaj Stott. Da de gik ind i svinget gik DOUBLE NINE (SWE) til angreb og gik forholdsvist nemt forbi. Inde på opløbsstrækningen trak DOUBLE NINE (SWE) fra, og sagde farvel og tak, og vandt i ren opvisningsstil en overlegen 8 længders sejr. Vinderen trænes af Marc Stott, og ejes af Familien Rosenby. Favoritten IMAGINE sluttede femte.

FOTO: © Ole Hindby
Løbet kan ses her.
Resultat (tre første):
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
2 | DOUBLE NINE (SWE) | Nicolaj Stott | 61 (69) | 2.15,1 | 12,57 |
|
2 |
1 |
BLUE GALLERY | Sara Slot | 59 (65) | 2.16,7 | (112) |
|
3 |
6 |
PALAGIRL (IRE) | Marcos Robaldo | 61 (74) | 2.16,9 | (71) |
I sidste løb Hells Angel Handicap for Klasse 3 over 1550 meter fik man aftenens bedste opløb, hvor to heste kæmpede om sejren. Da feltet gik ind i første sving havde SHOW OF FAITH (IRE) med Anna Pilroth overtaget kommandoen. Inde på den fjerne langside havde SHOW OF FAITH (IRE) taget et par længde foran PLAYBOY med Amanda Harbjerg. En føring der blev udbygget ned ad langsiden. I sidste sving reduceredes SHOW OF FAITH (IRE) ‘s føring, og inde på opløbet angreb udvendige CAIPIRINHA og indvendigt ved rails PARBOLD HILL (GB). Der var så afgjort mest bid i PARBOLD HILL (GB) ‘s angreb, og snart drejede det sig kun om de to. PARBOLD HILL (GB) kom uhyre tæt på, men der var stadig kræfter i SHOW OF FAITH (IRE), som kunne tage sejren, et hoved foran. Vinderen trænes af Ann-Charlotte Nielsen, og ejes af Stald Søndervang.

FOTO: © Ole Hindby.
Løbet kan ses her.
Resultat (tre første):
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
6 | SHOW OF FAITH (IRE) | Anna Pilroth | 58 (68) | 1.37,4 | 8,07 |
|
2 |
1 |
PARBOLD HILL (GB) | Sabina Gammelgård | 57 (71) | 1.37,4 | (74) |
|
3 |
7 | MARY BOYLE (GB) | Luis Santos | 57 (67) | 1.38,2 | (96) |
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar