Godolphin

Godolphin besatte de tre første pladser i Forenede Arabiske Emirater Oaks her til aften.

UAE Oaks over 1.900 meter med en samlet præmiesum på $ 250.000 blev sikkert vundet med 3 længder af Saeed bin Suroor trænet SHURUQ (USA). Paul Hanagan red vinderen. Toer var UAE 1000 Guineas vinderen LOVELY PASS (IRE). Det var Saeed bin Suroor ottende UAE Oaks sejr.

Løbet kan ses her.

Også denne aften var der skandinaviske heste til start. Vanja Sandrup havde GOVINDA (USA), og Niels Petersen treåringen MISTER BIG SHUFFLE (GER) og SILVER OCEAN (USA).  

 

Første skandinaviske hest i løb var GOVINDA (USA). Det skete i aftenens andet løb, CBD Personal Loan TB – Handicap med distancen 1200M(6F) på All-Weather-banen med en præmiesum på USD 120.000. GOVINDA (USA) lå placeret fjerde, indtil der manglede 500 meter. På de sidste 500 meter blev den passeret af yderligere et par af konkurrenterne. Det blev til en sjetteplads, slået med 5 ½ længde af vinderen UNITED COLOR (USA). Sjettepladsen udløste $ 2.400 i præmie. Vinderen trænes af Dhruba Selvaratnam, og blev redet til sejr af James Doyle.

Løbet kan ses her.

Knap så godt gik det for Niels Petersens to deltagere, de endte begge på sidstepladsen.

MISTER BIG SHUFFLE (GER) startede i aftenens tredje løb, Meydan Classic Sponsored By Shahrazad Ladies Banking,TB – Listed med distancen 1.600 meter(8F) på græsbanen. Den samlede præmiesum var på USD 150.000.

Løbet kan ses her.

SILVER OCEAN (USA) startede i aftens sidste løb, CBD Mortgage Loan TB – Handicap 1.400M(7F) på græsbanen. Der var $175,000 i samlet præmiesum.

Løbet kan ses her.

 

Af: Kurt René Madsen

 

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *