Endnu engang endte de skandinaviske deltagere i bagtroppen. F. Borges trænet Energia Carioca (BRZ) endte som nr. 12 ud af 14, og Niels Petersen trænet Grafitti(GB) endte som agterlanterne.
Dagens andet løb CBD World MasterCard et Handicap 1.600 meter på All-Weather-banen med USD 12.000 til vinderen havde deltagelse af fireårige Energia Carioca (BRZ), som trænes af Fabricio Borges og ejes af Estrela Energia Stables. Energia Carioca (BRZ) havde Per-Anders Gråberg i sadlen. De kom godt fra start, og havde kort fronten indtil Rutland Boy (GB) kom udvendigt og overtog føringen. Herefter styrede Rutland Boy (GB) helt begivenhederne, samtidigt med at Energia Carioca (BRZ) faldt ned gennem feltet, og endte som tredjesidst i mål.

Rutland Boy (GB) med Jamie Spencer vandt overlegent med 6 ¼ længde foran Maath Gool (GB) med Wayne Smith. Det var træner A. Al Raihe anden vinder i træk denne lørdag aften.
I aftenens femte løb, Al Dana Wealth Handicap 2.000 meter med en samlet præmiesum på USD 175,000, havde træner Niels Petersen Grafitti (GB) til start. Ridtet var overladt Per-Anders Gråberg. Grafitti fik en god start og lå femte indvendigt, en position der hurtigt blev til en syvende plads. Da de kom ind på opløbsstrækningen kunne Grafitti intet stille op og endte som sidst i mål mere end 12 længder efter vinderen Simon De Montfort (IRE) trænet af M Al Zarooni. Det var Mickael Barzalona’s syvende sejr i The Carnival. Godolphin havde fire heste med i løbet.

ARKIVBILLEDE: Foto Stefan Olsson/Svensk Galopp. Coolmore Matchmaker Stakes (L).
Løbet på Meydan kan ses her.
Endnu en løbsdag fra Meydan-banen der på jockeysiden blev domineret af Franlie Dettori og Silvester De Sousa og fra ejersiden af Godolphin.
Af : Kurt René Madsen

Skriv et svar