I dag var der Derby Trial og Klampenborg Classic på hovedstadsbanen. Det var et ganske spændende trial der blev budt på.
Dagens første løb, et 1200 meter løb var for de yngste. Kun fire 2-åringer var bag portene, da løbet blev givet frit. Her sejrede erfaringen ved WORTHY BOY, som havde prøvet Klamborgs bane en enkelt gang før, foran debutanten fra Søren Jensen, SILVER SEAS med Nicolaj Stott. Den Francisco Castro trænet WORTHY BOY, havde Alexandre Dos Santos i sadlen, og parret sejrede med 1 længde.
F. Castro og K. Hjorth Aktieselskabet ejer vinderen, der er opdrættet af Aktieselskabet Knud Hjorth. Kaj Sørensens to sluttede mange længder efter.

FOTO: © Galop News
Endnu et maidenløb, det 1600 meter LYNGBY TURISTFART MAIDENLØB, men nu for 3-årige og ældre heste var dagens andet løb. Her vandt RITA’S GIRL (GB) fra århustræneren Torben Christensens stald. Det skete dog først efter hård kamp med Tine Hansen trænet SYBILLE, der havde Manuel Santos i sadlen. En hals skilte de to i mål.
Vinderen ejes af stald Aros, og er opdrættet i England.
FORTY NINE STEPS (FR) fra Bent Olsen var favorit, men sluttede sidst af de ni startende

FOTO: © Galop News
I dagens tredje løb, LEG THREE CLASS FOUR over 1600 meter, startede hvad der skulle blive en stor dag for den talentfulde lærling Kajsa Lindsjø. På ryggen af WHITE LEANDRO(SWE) blev det til en sikker 2 længders sejr foran Inge Mette Dejgaard trænet REEL QUEST. Det var WHITE LEANDRO(SWE) anden sejr i år i seks forsøg. Vinderen, der trænes af Gina Rooth, ejes af træneren og Jonas Persson.
STARKA, der allerede havde en sejr og to andenpladser i år, måtte i dag som favorit se sig slutte som sjette i mål.

FOTO: © Galop Newspå
I det 1600 meter LEG 4 CLASS THREE kunne Kajsa Lindsjø igen ride tilbage til vindercirklen, efter en ny sejr. Jockeylærlingen, fra træner Ricardo Ramallo, kunne nu på ryggen af BURNING THE CLOCKS (IRE) sejre 2 længder foran Bettina Andersen trænet DREAM’RUN (ITY) med Rafael De Oliveira. Sejren var BURNING THE CLOCKS (IRE) ‘s anden i seks starter.
Kajsa Lindsjø ejer BURNING THE CLOCKS (IRE), der trænes af Ricardo Ramallo.

FOTO: © Galop Newspå
Dagens mest suveræne vinder fik vi at se i KLAMPENBORG CLASSIC over 2400 meter. Efter en føring fra start til mål af den skimlede EFESOS, kunne ejerne Odessa Racing Club modtage den fine 4-åring, efter en meriterende 3 1/2 længdes sejr. Bent Olsen træner vinderen. Kaj Sørensen’s fine hoppe MARYLEN gik et godt løb og sluttede på andenpladsen, men 1 3/4 længde foran STINGER, der sluttede tredje.

FOTO: © Galop News

FOTO: © Galop News
Sjette løb, vel nok dagens mest interessante løb, det 2200 meter DERBY TRIAL STAKES. Her skulle flere ud over distance, og mulige derbyemner kunne tages i øjesyn. Ikke overraskende var det, at Jydsk Derby toeren SIR HERMAN, fra Søren Jensen’s stald, var med fremme, hvor det skulle afgøres. Mere overraskende var det, at CLOUD WALKER i sin livs tredje start kunne afvise SIR HERMAN, og sejre med en hals. Efter sejren i dag, stiger den skimlede hingst handicap betydeligt fra de nuværende 67.
Hanne Bechmann træner vinderen, som ejes af Stald Shaker.
Den brune hoppe ZAGHARIT (IRE), fra Jessica Long, sluttede som tredje kun slået med et hoved af SIR HERMAN.

FOTO: © Galop News
Dagen sluttede med et 650 meter SUPER SPRINT løb. Her kunne MISS PHONE GIRL, med Marcos Robaldo, sikre sig sejren foran ROYAL LANE, med Nicolaj Stott, og trænet af Marianne Lauenborg. Anden hesten i mål FLOWER SPRING med Carlos Lopez blev deklasseret fra andenpladsen til femtepladsen på grund af genering af flere af sine konkurrenter i starten af løbet. Sejren var MISS PHONE GIRL‘s første i ca. 2 år. Vinderen trænes af Bent Olsen, og ejes af Stald Ktas.

FOTO: © Burt Seeger.

FOTO: © Burt Seeger.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar