Det blev en rigtig god dag for træner Brian Wilson på Klampenborg med tre sejre.

Forinden Brian Wilson’s to på stribe og tre sejre i alt, skulle der lige afvikles to løb.
Dagens første løb, SHOW US THE MONEY HANDICAP over 1600 meter, var et løb for 3-årige og ældre klasse 4 heste. Her var TUMBLIN’ DICE(SWE) favorit. Det var dog en mindre overraskelse, BERGHEIM (IRE) med Martin Rodriguez i bøjlerne, som krydsede stregen først. Sejren var sikker, med 2 1/2 længde ned til SKYFALL og Anna Pilroth. Det øvrige felt var distanceret med mere end 5 længder fra andenhesten. Martin Persson træner, og ejer sammen med Martin Persson og Redneck vinderen.

BERGHEIM(IRE) med Martin Rodriguez vinder af Løb nr. 1 på Klampenborg den 29. april 2017.
FOTO: © Galop News

 

Det 1600 meter IKEYVET GUINEAS TRIAL blev afgjort mellem tre heste, favoritten STEINWAY med Nicolaj Stott, KING’S SON med Oliwer Wilson og INTENSITY med Jan-Erik Neuroth. Også her var det øvrige felt distanceret med over 5 længder.  INTENSITY lagde sig kort efter start i front, og styrede tempoet. Og den brune hoppe, fra fynske Sarah Langholm Hornstrup, gik et virkelig godt løb. Føringen holdt helt til små 150 meter fra mål, hvor hun blev angrebet af indvendige KING’S SON og udvendige STEINWAY.  De sidste 50 meter fik KING’S SON overtaget, og kunne sejre med 3/4 længde foran STEINWAY og med yderlige 1/2 længde til en godt kæmpende INTENSITY. Marc Stott træner KING’S SON, som ejes af Jens Andersen, og er opdrættet af Stutteri Hjortebo.

KING’S SON med Oliver Wilson vinder af Løb nr. 2 på Klampenborg den 29. april 2017.
FOTO: © Galop News

 

LÆRLINGE/AMATØR H’CAP-løbet over 1400 meter fik en sikker vinder i VEJOVIS(GB), trænet og ejet af Brian Wilson, og med Nicole Marsing i sadlen. SESAN med Linda De Bie Feldmann anlagde fra start et friskt tempo fulgt af VEJOVIS(GB) med Nicole Marsing. Kort inde på opløbstrækningen tog VEJOVIS(GB) over, og herefter kom der ingen forbi. Parret øgede deres forspring, og var 4 længder foran CLAUSES ANGOLA og Jessica Vads i mål.

VEJOVIS(GB) og Nicole Marsing er en perfekt konstellation. Sidste efterår havde Nicole Marsing to ridt på VEJOVIS(GB), og begge gange blev det til sejr.

VEJOVIS(GB) med Nicole Marsing vinder af løb nr. 3 på Klampenborg den 29. april 2017.
FOTO: © Galop News

 

Allerede i næste løb, det 1400 meter SEVEN FURLONG HANDICAP, blev det til ny sejr for træner Brian Wilson. SAINT GEORGE med Jan-Erik Neuroth tog hurtigt indersporet, og efter et par hundrede meter lagde de sig i front fulgt af udvendigt liggende FOOTSTEPSOFSPRING (FR) med Per-Anders Gråberg. Ind på den lige bane valgte FOOTSTEPSOFSPRING (FR) sporene ud mod publikum, og SAINT GEORGE sporene midt i banen. Kort efter lagde SAINT GEORGE sig i front. Ud for flagstangen var der nu kommet rigtig fart i EXQUEST, og det så ud som om, denne skulle blive den største trussel.  SAINT GEORGE kunne dog sejre sikkert med 2 længder foran EXQUEST og Elione Shaves.

SAINT GEORGE med Jan-Erik Neuroth vinder af løb nr. 4 på Klampenborg den 29. april 2017.
FOTO: © Galop News

 

Næste løb var et maidenløb over sprinterdistancen 1200 meter. Da feltet ramte opløbet delte det sig. HOLY STAR (SWE) med Jacob Johansen og FOODNOTE  med Martin Rodriguez valgte indersporene, og resten af feltet trak ud mod rækværket. Det skulle vise sig at være et godt valg fra HOLY STAR (SWE) og Jacob Johansen’s side. Parret holdt hele vejen hjem, selvom INDIKA (SWE) og Elione Shaves kom uhyre tæt på, og kun et hoved skilte i mål. Vinderen trænes af Emma Markusson (a), og ejes af Nybri Ab.

HOLY STAR(SWE) med Jacob Johansen vinder af løb nr. 5 på Klampenborg den 29. april 2017.
FOTO: © Galop News

 

Banen var blød i dag, tæt på den dybe side, og for ikke at køre for meget rundt med startboksvognen, havde man valgt at flag-starte dagens første løb over distance, det 2400 meter FORÅRSHANDICAPEFESOS  Elione Chaves tog med det samme têten fulgt af QUEEN B med Per-Anders Gråberg  Herefter skete der ingen forandring blandt de to første. Begge trak ud mod rækværket, da de ramte opløbet. EFESOS kunne med 100 meter tilbage trække let fra QUEEN B, og sejre med 4 længder. De øvrige var mange længder efter. EFESOS, der ejes af Odessa Racing Club, fik sidste år havren hos Marc Stott, men er nu i træning hos Bent Olsen.

Feltet i løb nr. 6 føres an af EFESOS ind i tribunesvinget. Klampenborg Klampenborg den 29. april 2017.
FOTO: © Galop News

 

EFESOS med Elione Shaves vinder af løb nr. 6 på Klampenborg den 29. april 2017.
FOTO: © Galop News

 

Nyt løb med flagstart fulgte. Den tidligere derbyvinder DAVICII (GB) overtog hurtigt kommandoen fulgt af ROCKYTO, da det 2200 meter GAMBLERS HANDICAP blev givet fri. En føring der holdt indtil 400 meter resterede af løbet. Her skød MARQUIS FIRST med Oliver Wilson frem og holdt helt ind i mål. Tredje sejr for Brian Wilson var en realitet. DAVICII (GB) holdt fuld fortjent sin andenplads. Sejren var på 3 længder. MARQUIS FIRST ejes og er opdrættet af Lene Kjerri.

MARQUIS FIRST med Oliver Wilson vinder af løb nr. 7 på Klampenborg den 29. april 2017.
FOTO: © Burt Seeger

 

Dagen sluttede med et maiden løb. Det 1800 meter 3-ÅRS MAIDENSERIEN løb. Her var FRENCH WARRIOR (FR), trænet af Bent Olsen, storfavorit. ESTELLE med Nicolaj Stott fik en dårlig start, men fik hurtigt rettet op på dette, og overtog føringen ved 1300 meter mærket. Med 300 meter tilbage gik FRENCH WARRIOR (FR) og HONGKONG HONCHO (GB), og det blev herefter en kamp i mellem de to Bent Olsen trænede heste. Favoritten sejrede med 1 1/4 længde.

FRENCH WARRIOR (FR) ejes af Kentaur og Nva Racing.

FRENCH WARRIOR(FR) vinder af løb nr. 8 på Klampenborg den 29. april 2017.
FOTO: © Galop News

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *