DANSK DERBY 2016 7. august 2016 på Klampenborg Galopbane. FOTO: © Galop News
DANSK DERBY 2016
7. august 2016 på Klampenborg Galopbane.
FOTO: © Galop News

 

Det blev en perfekt derbydag hvor det ene spændende opløb afløste det andet til stor glæde for de mange tilskuere.

 

Det var ikke kun de firbenede, der gjorde at årets derbydag blev en succes, men også fra banens side havde man gjort sit til, at dagen skulle blive festlig, og de mange nye tilskuere blev godt orienteret dagen igennem.

 

Den sportslige del startede med tre løb over distance. Det første var KAHYL KALLEHAVEGÅRDENS ÆRESPRÆMIE for 3-årige og ældre klasse 5 heste over distancen 2400 meter.  Her sejrede FUEGO, med Sara Slot i sadlen foran FROST, der havde lærlingen Francis Waweru i bøjlerne. Sejren var efter kamp med 1/2 længde. Sidst FUEGO var i vindercirklen var helt tilbage i juni måned 2013. Herefter blev den skadet på Øvrevoll. FUEGO udviste stigende form i sin sidste start for 3 uger siden, hvor den sluttede tredje 1 1/2 længde efter TUMBLIN’ DICE (SWE).

FUEGO med Sara Slot vinder løb nr. 1 på Klampenborg den 7. august 2016. FOTO: © Galop News
FUEGO med Sara Slot vinder løb nr. 1 på Klampenborg den 7. august 2016.
FOTO: © Galop News

 

I HELLERUP FINANS DERBY CONSOLATION, for de heste der ikke kom med i Dansk Derby 2016, var Niels Petersen trænet QUEEN B favorit. Hun levede også op til denne værdighed, men det holdt hårdt. Hun skulle virkelig arbejde for havren, for at afvise en godt afsluttende CALL ME BACK (SWE), med Martin Rodriguez, fra Jägersrotræneren Hans Adielsson’s stald. En hals skilte de to. Der var 2 1/2 længde ned til tredjehesten, Bent Olsen trænet NAGA JOLOKIA (SWE), med Kevin Stott. 

 

Det skulle vise sig at være starten på en stor dag for ejerne 360 North Racing Ab. Per-Anders Gråberg var i sadlen. QUEEN B er opdrættet på Stutteri Hjortebo.

QUEEN B vinder løb nr. 2 den 7. august 2016 på Klampenborg. FOTO: © Galop News
QUEEN B vinder løb nr. 2 den 7. august 2016 på Klampenborg.
FOTO: © Galop News

 

 

Også i TATTERSALS ÆRESPRÆMIE over 2400 meter blev det en knivskarp afgørelse. Fire heste krydsede næsten samtidigt målstregen, men Jacob Johansen og SERGEL kunne ride tilbage til fotografering og hæder. Efter ikke at have haft den bedste rejse med bl.a. at skulle skifte tre fire spor 150 meter fra mål kom CALL OF DUTY med Carlos Lopez i en stærk spurt og sluttede anden kun slået med en hals. 

 

SERGEL trænes af Jessica Long, og ejes af Chess Racing Ab.

SERGEL(SWE) med Jacob Johansen vinder løb nr. 3 på Klampenborg den 7. august 2016. FOTO: © Galop News
SERGEL(SWE) med Jacob Johansen vinder løb nr. 3 på Klampenborg den 7. august 2016.
FOTO: © Galop News

 

Annelie Larsson, der har træningskvarter i Eslöv, har to heste i træning. Alle hendes starter har været på Klampenborgs grønsvær. I går sejrede hendes gode ELIOT NESS (GB) sikkert med 1 1/2 længde foran MALTHO i det 1400 meter  POLYGON ÆRESPRÆMIE for 3-årige og ældre heste klasse 1. Der var 50.000 i førstepræmie. Det var ELIOT NESS (GB) anden sejr i træk. Elione Shaves var i sadlen.

ELIOT NESS(GB) med Elione Shaves vinder løb nr. 4 på Klampenborg den 7. august 2016. FOTO: © Galop News
ELIOT NESS(GB) med Elione Shaves vinder løb nr. 4 på Klampenborg den 7. august 2016.
FOTO: © Galop News

 

 

Dagens femte løb, GLAESNER COMPANY 2YO SERIES, var et løb for de yngste. Her var der otte håbefulde 2-åringer bag portene. Her var der mest tiltro til DAUREHØJ CARLRAS (IRE) fra Søren Jensen.

 

Det blev endnu et løb med kamp til stregen. Fem heste var indenfor 1/2 længde, da de krydsede mål. Marc Stott trænet QUEEN OF DREAMS, med Jacob Johansen, sejrede med 1/2 længde foran GO WIN CASINO med Jorge Horcajada Gomez og trænet af Bettina Andersen. Tredje, fjerde og femte i mål var STORM WIND trænet af Brian Wilson,  og de to fra Søren Jensen SIR OLIVER og DAUREHØJ CARLRAS (IRE). Dommerrapporten lød: Vundet efter kamp med 1/2-næse-hoved-hoved.

 

QUEEN OF DREAMS ejes af Familien Rosenby, og er opdrættet af York Stutteri.

QUEEN OF DREAMS med Jacob Johansen vinder løb nr. 5 på Klampenborg den 7. august 2016. FOTO: © Galop News
QUEEN OF DREAMS med Jacob Johansen vinder løb nr. 5 på Klampenborg den 7. august 2016.
FOTO: © Galop News

 

Det traditionsrige JUNIPER TREE FAWZIA STAKES over 1800 meter med 75.000 til vindende ejer, havde seks hopper til start efter afbud fra QOUEENS BIRTHDAY(FR). Sidste års derbyvinder, med hendes faste partner Manuel Santos i sadlen, MANACOR var i feltet.

 

Sikken et væddeløb det blev. Lille seje MANACOR satte sit præg på, at vi fik et så medrivende løb. Hun lagde sig straks fra start i front, og efter at have ført hele vejen blev hun slået med kortest mulige margin af en godt afsluttende RAY med Kevin Stott i sadlen. Der var også hård kamp om tredjepladsen mellem IMAGINE og ZARZUELA.

 

Det var træner Jessica Long og ejeren Chess Racing Ab ‘s anden dagssejr.

RAY med Kevin Stott 6. løbs vinder af Juniper Tree Fawzia Stakes 2016 på Klampenborg d. 2016-08-07. Photo: Burt Seeger / US Photo.
RAY med Kevin Stott 6. løbs vinder af Juniper Tree Fawzia Stakes 2016 på
Klampenborg d. 2016-08-07. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

HELLERUP FINANS LARCH ÆRESPRÆMIE over 1600 meter for 3-årige Skandinaviskopdrættede heste, der havde betalt mindst 8. forfeit til Hellerup Finans Dansk Derby 2016, havde 10 heste til start. Her fik vi en af dagens mest overlegne præstationer.

 

STEELGIRL CARLRAS, fra Bettina Andersen, med Oliver Wilson sejrede med 6 længder, og sikrede de 100.000 kr, der var i førstepræmie. Kort inde på opløbet gik hoppen i front, og kunne snart trække fra til en overbevisende sejr. Sejren var STEELGIRL CARLRAS anden på stribe. Stald RAS ejer vinderen.

 

Toer i mål var DANCING TIGRESS (SWE) fra Jessica Long.

STEELGIRL CARLRAS med Oliver Wilson vinder løb nr. 7 på Klampenborg den 7. august 2016. FOTO: © Galop News
STEELGIRL CARLRAS med Oliver Wilson vinder løb nr. 7 på Klampenborg den 7. august 2016.
FOTO: © Galop News

 

Det blev til ny sejr for træner Bettina Andersen da HIJO DE REINA (IRE) med Oliver Wilson sejrede i ODESSA RACING HANDICAP for 3-årige og ældre heste klasse 2.

 

Efter HIJO DE REINA (IRE) havde ført fra indgangen til sidste sving fulgt af LUMINEUSE fik vi endnu en tæt afgørelse. Tre heste næsten samtidigt over linien. HIJO DE REINA (IRE) havde næsen foran LUMINEUSE, der lige akkurat kunne holde andenpladsen fra en stærkt afsluttende OCHO RIOS.

 

Vinderen ejes af Nanna Bispelund.

HIJO DE REINA med Oliver Wilson 8. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-08-07. Photo: Burt Seeger / US Photo.
HIJO DE REINA med Oliver Wilson 8. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-08-07. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

 

 

Dagen blev afsluttet med endnu et tæt opgør, en halv længde skilte første og andenpladsen. I det 1600 meter BEIRHOLM ÆRESPRÆMIE sejrede DAWN RAID (SWE) med Jan-Erik Neuroth, og gav træner Bettina Andersen hendes tredje dagssejr. Sejren var DAWN RAID (SWE) ‘s tredje i år.

 

DAWN RAID (SWE) ejes af Heidi Nielsen og Flemming Rasmussen

DAWN RAID med Jan-Erik Neuroth 10. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-08-07. Photo: Burt Seeger / US Photo.
DAWN RAID med Jan-Erik Neuroth 10. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-08-07. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

 

Dagen i overskrifter:

  • Den ene tætte opløb efter det andet
  • 3 sejre tll Klampenborg-træneren Bettina Andersen
  • 2 sejre til svenske Jessica Long
  • 2 sejre til Niels Petersen fra Norge

 

Af: Kurt René Madsen

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *