Birgite Nielsen trænede Fabinho viste klart, at det ikke var en tilfældighed, da den vandt Salling Pokalløb (se artikel). Marc Stott på Fabinho fangede Veil Of Night(GB) redet af Jakob Johansen ca. 100 m før mål, og vandt en sikker sejr på en længde. Tredjehesten i mål var Dispol Snapper(IRE) (Esben Ski/Ann-Charlotte elen), og fjerdepladsen af Jumeirah(Juan Pinto/Lone Bager). Et flot resultat for hjemmebanen at have både første-, tredje- og fjerdehesten i mål.
Se løbet her.
Dette var Marc Stott’s tredje dagsejr. De øvrige var med Final Countdown i Elkær Stutteris Ærespræmie, og Hongkong Legend(IRE) i Jydsk Champion Stakes. Tina Mortensen træner begge heste.
Petit Prix 2011 blev vundet af Karakorun(GB) med Jacob Johansen efter at have styret løbet fra start. Bent Olsens anden hest i løbet Azingcourt(IRE) sikrede sig andenpladsen efter kamp med en godt kæmpende Marina Bell(GB).
Mingun Champion Sprint havde Panama Jack(GB) som kæmpefavorit. Løbet der var over 950 m gik stærkt, og man fik et førsteklasses opløb med tre heste næsten samtidigt over stregen. Out The Ring(IRE) med Marcos Robaldo lagde virkelig en stærk pace, og det lykkedes den næsten at holde Panama Jack(GB) bag sig. Det lykkedes dog Panama Jack(GB) i allersidste galopspring at passere linien først. Et utroligt spændende opløb. Lady Lilly(GB) var tredje i mål.
Dagens øvrige vindere var:
Boxing Day Løb: Aladar redet af oOuise Søndergaard og trænet af Lone Bager.
Tuborg Consolation 2011: Hurricane Fighter(IRE) redet af Manuel Martinez og trænet af Sandie Kjær Nortoft.
Ladies Cup(2. afd.): Rosso redet af Louise Møller og trænet af Jette Mose Hansen.

Skriv et svar