Det var Jägersro-trænerne, Francisco Castro og Lennart Jr. Reuterskiöld, som sejrede i dagens to storløb.

 

Der var storløb i går aftes på Jägersro. VOTERLÖPNING med hele 1.000.000 kr i præmiesum og SVENSKT DERBY TRIAL med 300.000 kr.

For tiden bedste 3-åring sejrede i dagens bedst betalte løb

Træner Francisco Castro havde udtalt inden aftenens 1730 meter VOTERLÖPNING, at hans deltager STRICKER (GB)‘s form var uforandret, og han burde være med om kampen om sejren. Og han fik ret. Feltets højest handicappede sejrede med 1/2 længde foran overraskelsen PLATA O PLOMO (USA) med Elione Chaves.

Stricker og Alexandre Dos Santos vinder foran Plata O Plomo
Jägersro 170615
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Alexandre Dos Santos havde tidligt STRICKER (GB) med fremme blandt de tre første. Inden sidste sving satte STRICKER (GB) og Alexandre Dos Santos et angreb ind. Og ind på opløbet havde STRICKER (GB)  føringen, men blev udfordret af den udvendige grå PLATA O PLOMO (USA), og indvendige THE KID. STRICKER (GB) modstod angrebene, og kunne sejre med 1/2 længde.

Stricker i vinderrcirklen
Jägersro 170615
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

STRICKER (GB) er en fuks vallak efter Poet’s Voice-Sensible / Almutawakel (Rogers P D), og ejes af Mac Racing og N Bernerup. 

 

Overlegen otte længders sejr til GOLD TYRANNY (DEN) og Jacob Johansen

Lennart Jr. Reuterskiöld trænet GOLD TYRANNY (DEN) beviste, at han står hver eneste meter af derby-distancens 2400 meter, da han sejrede i SVENSKT DERBY TRIAL. Otte længder foran den nærmeste konkurrent, Wido Neuroth trænet BOLT(GB)

Gold Tyranny vinder med Jacob Johansen
Jägersro 170615
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

GOLD TYRANNY (DEN) og Jacob Johansen lå blandt de bagerste, indtil de passerede publikum for første gang. Her rykkede de frem, og lå udvendigt tredje for ANACHRONIST (FR) og Rafael De Oliveira og BOLT(GB) med Jan-Erik Neuroth. Kæmpefavoritten SPITZBERGEN (FR) lå i den bagerste del af feltet, da feltet gik ind på den fjerne langside for sidste gang. Forrest skete der ingen ændringer i placeringerne, men på den sidste del af langsiden, havde trioen taget afstand fra det øvrige felt. Da de ramte opløbssvinget angreb BOLT(GB) og GOLD TYRANNY (DEN), og ANACHRONIST (FR) var passeret. Ind på opløbet havde GOLD TYRANNY (DEN) skaffet sig grebet, og ned gennem opløbet udbyggede parret føringen, og kunne sejre med 8 længder. BOLT(GB), der sluttede anden, havde 6 længder mellem sig og tredjehesten.

Gold Tyranny og Jacob Johansen tillsammans med Lennart Jr Reuterskiöld, Per Gellström, skötare Rebecca Edman samt Madeleine Reuterskiöld
Jägersro 170615
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Vinderen, der ejes af Omar Zawawi, er efter Zoffany-Thara / Hennessy og er opdrættet af fynske Stald Jupiter.

Hvor sluttede så favoritten. SPITZBERGEN (FR) sluttede sjette, lige indenfor præmierækken, uden at have vist de samme takter, som da den sejrede med 3 1/2 foran DARDENNE(NOR). Da Per-Anders Gråberg prøvede at rykke frem ovre på langsiden var trioen stukket af, og de kom ikke længere end til anden førergruppe.  

 

Af: Kurt René Madsen 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *