Det succesrige stutteri er beliggende ved Bjerringbro med folde i Gudenådalen og på de omkringliggende morænebakker –  et sandt paradis for heste.

Omkring 1840 ville mølleren fra Bjerring gøre det nemmere for folk der boede syd for Gudenåen, at komme til Bjerring for at få deres korn malet. Han lod derfor, for egen regning, opføre en bro over Gudenåen. Omkring broen opstod et trafikalt knudepunkt, som efterhånden udviklede sig til en hel by med det oplagte navn Bjerringbro.

 

Denne historie fik vi fortalt af Søren Hjorth Jensen, manden bag Stutteri Hjortebo, mens vi blev vist rundt på foldene, som hører til stutteriet. Selv på en regnvejrsdag i august, var det svært, at styre sin begejstring over det fantastiske morænelandskab og den skønne natur ned til Gudenåen, som hestene her dagligt nyder godt af.

I kombination med Jette og Søren Hjorths tilgang og metoder til opdræt af heste, som vil blive beskrevet i denne artikel, kan vi se forklaringen på den succes, der har placeret Stutteri Hjortebo, blandt Skandinaviens bedste.

 

Interessen for væddeløb opstår

 

Søren Hjorth er ikke født ind i galopsporten. Hans far var slagtermester, og havde en god gammeldags slagterbutik inde i Bjerringbro.

Interessen for væddeløb kom fra en anden kant. Ejeren af byens hotel startede en rideskole med rideheste til udlejning, og var derudover meget interesseret i væddeløb. Her fik Søren sin første inspiration og en masse rideture.

 

Sørens første hest.
I 1959, da Søren var 12 år, købte hans far en stor hvid Hannoveraner til ham. I starten brugte Søren den til springning, og rideture.

»Senere tog vi til Skive og Ålborg, hvor der var noget der hed ”Rideheste løb”. Løbene var på 1200 – 1500 meter. Min hest førte de første 200 meter så “døde” den, for den var alt for tung. Så sagde jeg til min far, at hvis vi skulle være med til dette, skulle vi have noget med fuldblod i.«

 

Kort efter købte de en 3/4 blods hoppe hos en hestehandler i Ølgod, og så kom sejrene. Første gang ude i Ålborg vandt parret. Sejren medførte et tillæg på 20 meter, som i travet.
»Jeg vandt fem løb i Ålborg, og havde til sidst et tillæg på 120 meter«.

 

»Jeg synes, at det er meget vigtigt at banerne har ponytrav og ponygalop. Både forældre og bedsteforældre møder op og lige pludselig, bliver der nogen hængende«.

»Hvis ikke hotelejeren havde haft lidt interesse for væddeløb, havde jeg aldrig havnet, der hvor jer er«.

 

Stutteriet’s start

»Vores start var døde tvillinger og et defekt sammenvokset føl«.

 

Indkøb af de første avlshopper
Den første spæde start på stutteriet blev meget “op ad bakke”. Søren var 14-15 år og red deres første fuldblodshoppe, som var irsk-født og point-to point løber, til bedækning. Det skulle foregå på Stutteri Toftemølle ved Silkeborg søerne. Søren red hoppen hele vejen fra Bjerringbro og derned, og tilbage igen efter nogle dage. Desværre var det hele omsonst – hoppen blev ikke i fol.

 

Senere fik Søren Hjorth fat i et par fuldblodshopper. Den ene var en god handicapper fra Århus, Wild Hook efter Delerium(GB).

De to hopper blev bedækket, og den ene af disse fik tvillinger som begge døde. Den anden hoppe fødte et kæmpe hingsteføl, der dog ikke kunne komme ud, fordi bagbenene var vokset sammen og havde sat sig på tværs. Den døde selvfølgelig. Mange ville måske være stoppet efter disse oplevelser – men ikke Søren – han var opsat på, at det skulle lykkes.

 

I 1967 fødte Wild Hook så sit første levende føl Karna, opkaldt efter Sørens mor.

Søren Hjorth ville sælge åringen, men da han dengang ikke kendte nogen købere, satte han en annonce i Væddeløbsbladet. Den dygtige amatør Frode Nygaard fra Fyn tog toget derop, og købte Karna. Denne vandt senere ni eller ti gode provinsløb.

 

Året efter, i 1968, fødte Wild Hook endnu et hoppeføl, Maiken efter Prince Of Yeroda. Hende købte Frank Andersen fra København sammen med Frode Nygaard, og satte hende i træning hos Stig Hansen. Hun vandt Fyens 2-års Grand Prix, og var tredje i Dansk Opdrætningsløb.

 

De første mange svære år

De første mange år kunne Søren Hjorth ikke sælge åringerne, så de kom ned til Gert Larsen på Fyn. Han var dengang en dygtig amatørrytter og træner, og vandt 2-års løb med dem alle sammen. Han vandt Fyns Grand Prix og Stayerprøven i Århus.

»I starten da åringerne kom på Klampenborg, hvor auktionen blev afholdt i teltet, fik vi mellem 6.000 og 10.000 for vore åringer,« husker Søren Hjorth.

 

Begyndende fremgang

I slutningen af 70’erne købte Frank Andersen Tigris og Tapio af stutteriet. Begge var gode væddeløbere. Tapio, som var efter Aglojo købt i Newmarket, vandt i 1980 Dansk Opdrætningsløb.

I begyndelsen af firserne gik det lidt bedre, og de fik engang hele 25.000 kr. da Friberg købte en åring. De fik ligeledes solgt et par stykker til Tâby-træneren John Huber, og var lidt mere inde i varmen.

Søren Hjorth var medejer af Bjerringbro Privatslagteri, indtil dette blev solgt i 1996. Siden har han arbejdet fuldtid på stutteriet sammen med sin kone Jette, som indtil da, havde klaret størsteparten af det daglige arbejde med hestene.

 

Stutteriet slår sit navn fast

Op gennem nullerne og frem til i dag er det blevet til en række fornemme resultater på turfen for stutteriets opdræt, hvilket også kan læses af, at stutteriet er blevet kåret som ”Årets Galopopdrætter” hvert år fra 2007-2014 på Hestesportens Galla, har modtaget Klampenborgs Award adskillige gange, og i år fører de allerede stort på listen over de mest vindende opdrættere på Klampenborg.

 

Stutteriet havde den glæde, at have fem af dets afkom med i Hellerup Finans Dansk Derby 2016 samt et i Consolation og to i Larch, ud af de 12 opdræt stutteriet havde fra den årgang.

Den største glæde kom dog nok, da Søren og Jette Hjorth kunne se deres opdræt Suspicious Mind sejre sikkert i løbet over alle løb – Dansk Derby.

Derbysejren var stutteriets fjerde. Algol i 1990, Master Kid i 2008, Sir Henry i 2009 og så i år Suspicious Mind.

 

Årets gang på stutteriet

Bedækningen

For at sikre afkom på det rigtige tidspunkt af året, hvilket vil sige så tæt på nytår som muligt inde i det nye år, kommer de hopper, der ikke er i fol samt eventuelle nye hopper under lys fra den 1. december. Der er kun mørkt fra klokken 2 om natten til klokken 6 om morgenen omkring hopperne. Dette gør hopperne hingstegale, så de er klar til bedækning midt i februar.

 

Bedækningssæsonen starter den 15. februar, og stutteriet starter aldrig bedækninger før. I England og Frankrig ”kører” man meget tættere på. En hoppe er i fol i 11 måneder, men de fleste går over tiden, ca. 8-14 dage.

 

Stutteriet har to beskelere (avlshingste). Appel Au Maitre (FR) (Starborough(GB)-Rotina(FR)) og Center Divider(USA) (Giant’s Causeway-Meridiana).

 

Folingen

 

De første måneder på året er der meget at se til, og tit er der ikke tid til nattesøvn. Når en hoppe går i fol, skal der tages imod føllet, og det skal sikres, at føllet får den første gode modermælk med det samme.

Denne første mælk indeholder, præcis som hos mennesker, en masse antistoffer, og kan hjælpe føllet til at få en god start på livet.

Føllet skal rejse sig op af sig selv, når det er klar til det. Hvis det bliver hjulpet op og stå, kan det ikke finde ud af at lægge sig ned igen, og dens ben bliver overbelastet. Dette er bare én af de mange erfaringer Søren har gjort sig, gennem årene med hesteopdræt.  

 

Dagen efter at føllet er født får det grime på, og man vænner dem til at blive trukket rundt, ved at trække føllet og moderen, mens en anden går bag i og ”skubber” på føllet. Efter fire dage kan en person gå rundt med et føl, der villigt følger med.

 

På græs

Stutteriet har ca. 80 tønder land. Der er både folde nede i Gudenådalen og oppe på morænebakkerne. Der er en dejlig fred og ro, hvilket også smitter af på hestene. Hestenes lange ophold i foldene gør, at de får lov til at være heste. De leger, løber om kap, slås og bliver samtidigt hærdet. Der er 28 føl fordelt i foldene, heraf er de 22 stutteriets.

 

Lige meget hvor hestene går i foldene, er der mulighed for at gå i læ bagved en af de mange grupper af træer og buske.

I foldene går blandt andet hopperne Raadyr, moren til Miss Tiffany samt en Dubawi hoppe, købt på Deauville auktionen i august, med et stort føl efter Lord Of England(GER) samt de to skimlede Lady Clementine og Silvertown.

Hopperne med deres føl opholder sig en stor del af året i stutteriets folde. »Det foregår på den måde, at når hopperne er i fol sidst i maj, trækker vi hoppe og føl, en i hver hånd, gennem rundkørsler og ad veje ned til foldene. De kommer ikke ud i foldene uden, at vi er helt sikre på, at de er i fol. Vi kan ikke tage dem frem og tilbage. Vi tager rundt og ser til dem minimum to gange om dagen.«

Hestene går i foldene indtil vorherre bestemmer, at nu er det vinter, og vejret bliver for koldt.

 

Hver morgen får hestene kraftfoder, fuldt foder

Eftermiddagen i forvejen har Jette gjort sækkene med foder klar og linet dem op med sedler på, hvor der står hvilken fold, de skal til.

»Når de skal ud at løbe som 2-årige, så skal der presses på. Hvis de kun går på græs, får de en tyk vom, og dårlig ryg. Vi fodrer alle vores heste om morgenen. Det har vi altid gjort. Det tager to timer at komme hele vejen rundt.«

Fodringen ude i foldene sker i en række spande placeret med afstand i mellem således, at der ikke opstår kamp om maden.

Stutteriet lægger stor vægt på dagligt at tjekke hoppernes yvere for om der er drukket op. Det er en indikation på om føllene er sunde og raske. 

 

»Når føllene er 6 måneder gamle tager vi moderen og går til den anden gård, der ligger 2 1/2 km væk. Så kan de ikke høre hinanden. Føllet der bliver tilbage har kammerater, og lugten af sin mor. Der går kun to dage, så har føllet glemt det. Når så den næste bliver seks måneder, sker det samme. Til sidst går der f.eks. en mor med syv føl. Det er hende, som sidst har født.«

 

 

 

Klargøring til åringsauktion
Stutteriet starter på at forberede dem syv uger før åringsauktionen. De binder dem op i boksen, og går 15-20 minutter med dem ude i foldene, frem og tilbage og rundt. Dels for at vænne dem til bidet i munden, det kan godt være lidt svært for dem, og de skal lære at gå fremad.

 

»Det tager seks uger, inden de har lært det hele. De kan nemlig ikke kapere det hele på en gang, og hvis man putter for megen lærdom i dem ad gangen kan de slå bak,« sagde Jette Hjorth.

 

Når der er gået en måned, ligner de nu en mini væddeløber.

»Årets åringer har kun haft bid på to gange, og vi er ikke begyndt at børste dem endnu. Det starter vi på, og gør det i seks uger.«

 

AFSLUTNING

Et fire timers besøg var desværre hurtigt gået, og der kunne sagtens være brugt det dobbelte, da der stadigvæk var mange ting at høre om og se. Alligevel håber vi, at det klart fremgår af denne artikel om Stutteri Hjortebo, at Jette og Søren Hjorth ikke har opnået den succes parret har i dag uden at arbejde for det, fra tidlig morgen til sent aften. Der gik mange år inden investeringen af deres arbejdskraft og de mange afsavn gav bonus. Nu gør flid og hårdt arbejde det ikke alene. Gennem årene med heste har de også opbygget deres egne metoder, baseret på erfaring. Resultatet taler for sig selv. Stutteriet har mønstret fire derbyvindere, talrige øvrige vindere og opnået adskillige championater og medfølgende hæder.

 

Til næste år kan Stutteri Hjortebo fejre, at det er 50 år siden, at deres første føl kom til verden.

 

Af: Kurt René Madsen