HURRICANE RED beviste i dag at han stadigvæk er Skandinaviens nr. 1 efter sin tredje sejr i STOCKHOLMS STORA PRIS (GR 3).

FOTO: Elina Björklund / Svensk Galopp
Aftenens hovedløb STOCKHOLMS STORA PRIS (GR 3) blev en af sæsonens største oplevelser indtil nu. Sæsondebuterende HURRICANE RED viste eftertrykkeligt de yngre deltager, hvem der sidder på “tronen” i Skandinavien. Efter at have ligget i den sidste del af feltet med kun SPITZBERGEN (FR) og GINMANN (IRE) bag, trak Jacob Johansen HURRICANE RED ud, da der var lidt over 700 meter tilbage, og begyndte stille og roligt at forbedre deres position. Ned gennem opløbet passerede parret den ene konkurrent efter den anden i en malende spurt, og kunne sejre med en 1/2 længde. Imponerende af den 8-årige kæmpe, som i aften vandt løbet for tredje gang. Man forstår både Lennart Reuterskiöld Jr’s og Jacob Johansen’s begejstring, når de skal sætte ord på den “rødes” præstation. Stald Zada ejer vinderen, som er stærkt på vej til at runde de 8 mio. i indløbne præmier.

FOTO: Elina Björklund / Svensk Galopp
BUSYBEINGFABULOUS (FR), fra Niels Petersen stald, med Jan-Erik Neuroth, sluttede anden, og OUR LAST SUMMER (IRE) samt SPITZBERGEN (FR) begge Niels Petersen heste besatte også tredje- og fjerdepladsen.
De danske deltagere, BROWNIE(FR), GINMANN(IRE) og JUBILANCE(IRE) sluttede, sjette, syvende og niende.
Den dejlige skimle hoppe ICECAPADA(IRE), fra Niels Petersens stald, gentog sejren fra i fjor i TAITTINGER BLOOMERS’ VASE (L) efter en forrygende opløbskamp her til aften med APPELINA (DEN) fra Wido Neuroth. Carlos Lopez var i sadlen på ICECAPADA(IRE) og Jan-Erik Neuroth på APPELINA (DEN). I mål havde ICECAPADA(IRE) hoved forrest. Det blev ikke helt et løb for ICECAPADA(IRE) svarende til løbsoplægget, og Niels Petersen betegnede sejren som en “arbejdssejr”.

FOTO: Elina Björklund / Svensk Galopp
Stall Bonne Nuit ejer vinderen. ICECAPADA(IRE) nærmer sig hastigt de 4 mio. i indløbne penge.
De danske deltagere, DANISH DESIGN(FR) og ELEKTRA ART(IRE) sluttede femte og sjette.
Dansk-trænet heste stod for flotte sejre i både 1000 og 2000 Guineas.
Det blev dansk sejr ved feltets højest handicappede QUEEN ESTORIL (IRE), i TABERG MEDIA GROUP SVENSKT 1000 GUINEAS 2018. Bent Olsens førstejockey, Elione Shaves var i sadlen. Da først hullet kom, var der aldrig tvivl om sejren, og QUEEN ESTORIL (IRE) sejrede da også ganske enkelt med 3 længder foran STEPS’ DIVINE (ire) fra norske Cathrine Erichsen.
Der var 700.000 i førstepræmie, og QUEEN ESTORIL (IRE) har nu mere end fordoblet sine indløbne pengepræmier. Kjeldsbjerggaard ApS ejer vinderen.

FOTO: Elina Björklund / Svensk Galopp
MONZA fra Bent Olsen sluttede fjerde, og de to fra Søren Jensen, TANTE TOVE og ZOFFY sluttede ottende og niende.
I JOCKEYKLUBBENS 2000 GUINEAS 2018 blev det til sejr for kæmpefavoritten KING DAVID med Oliver Wilson. Han var utroligt hurtigt ude as boksen, og lå med fremme hele vejen. Og havde intet besvær med at sejre med 1 1/2 længde foran SNAKE LAKE fra Vanja Sandrup.

FOTO: Elina Björklund / Svensk Galopp
Sejren var KING DAVID’s sjette i syv starter. Stutteri Stork har opdrættet vinderen som ejes af Mme Fernande.
Med hensyn til den kommende opgave for KING DAVID oplyste Marc Stott, at de havde to valg inden derbyet, TRIAL på Klampenborg, og de havde snakket om et listed-løb i Frankrig.
Træner Marc Stott havde allerede startet storløbsdagen på Bro Park på bedste vis da APEROLA, fra hans stald, sejrede i FUTURE STARS 2-års over 1200 meter. Stutteri Tousgaard ejer vinderen, som er opdrættet af Karsten Østergaard.

FOTO: Elina Björklund / Svensk Galopp
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar