
Favoritten HURRICANE RED (IRE) blev besejret med hele 5 længder af ENERGIA EL GIGANTE (BRZ) i SKÅNSKA FÄLTRITTKLUBBENS JUBILEUMSLÖPNING (L).
I går aftes var der SKÅNSKA FÄLTRITTKLUBBENS JUBILEUMSLÖPNING (L) på Jägersro, et løb som blev vundet let af ENERGIA EL GIGANTE (BRZ) med Per-Anders Gråberg. ENERGIA EL GIGANTE (BRZ) sprang hurtigt af, og gik til front. Efter at tempoet havde været moderat ned forbi publikum første gang, satte ENERGIA EL GIGANTE (BRZ) og Per-Anders Gråberg dette betydeligt i vejret gennem staldsvinget. Det blev hurtigt til 5-6 længder kort inde på den fjerne langside. HURRICANE RED (IRE) med Jacob Johansen satte efter og havde ved indgangen til sidste sving reduceret ENERGIA EL GIGANTE (BRZ) ‘s føring til 2-3 længder, men tættere på kom de aldrig. Ind på opløbet malede ENERGIA EL GIGANTE (BRZ) videre, og kunne uden besvær sejre med 5 længder til HURRICANE RED (IRE). Tredje i mål var BE MY ACADEMY.

Vinderen ejes af Exergi Racing – Easy. Der var 200.000 i førstepræmie.
Den danske deltager CAPTAIN MORGAN (DEN), med Oliver Wilson og trænet af Marc Stott, tabte tre længder fra start, og var aldrig inde i løbet. CAPTAIN MORGAN (DEN) blev noteret for en sidstepl
Løbet kan ses her
Træner Niels Petersen tog tre sejre denne aften. PLANTAGENET med Per-Anders Gråberg sejrede i SFK-HANDICAP og TINNITUS (IRE) med Carlos Lopez i et 1200 meter MAIDENLÖPNING.
Med fra aftenen skal det også fremhæves at SWEET LOREEN(GB) tog sin sjette sejr på stribe, og niende i alt på hjemmebanen Jägersro. Vanja Sandrup træner, og Stall Flimmer – Easy er ejer af denne brune hoppe efter Mount Nelson-Tia Mia / Dr Fong.
Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar