
Efterårsugen bød på fem løbsdage med galopløb i Skandinavien
Om onsdagen var der årets sidste klassiske løb på Øvrevoll, Norsk Oaks på programmet. Desværre startede dagen med problemer. Ambulancen, som altid skal være tilstede på løbsdage, var ikke mødt frem, og løbsstarten blev forsinket med to timer. ZAHARA (GER) fra Wido Neuroth sejrede sikkert 2 3/4 længde foran LEA (SWE) fra Bent Olsen i Norsk Oaks.

Zahara vinner med Elione Chaves
Jägersro 171025
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Torsdag var der igen storløb i Sverige. Denne gang på Bro Park. Stor jubelaften for træner Cathrine Erichsen, som var i vindercirklen tre gange. En af gangene var for at modtage MASTER BLOOM, som vandt sin tredje klassiske sejr, da han strøg i mål i Svensk St. Leger.
Fredag var der to løb på Jydsk Væddeløbsbane, LATZIMAS (IRE) sejrede i det første løb, Sidste sejr var den 22 juni 2016. I dagens andet var der “dødt løb” mellem MEDICEAN MELODY (GB) og SIR DANZBO.
Det var næstsidste løbsdag på Klampenborg om lørdagen. Her var kampen om jockeychampionatet spidset til. Oliver Wilson vandt tre løb og Elione Chaves tog en enkelt pind, og de har begge 20 sejre inden sidste løbsdag. Der var også et glædeligt gensyn med KING DAVID.
Bro Park rundede uge 42 af med seks løb om søndagen. Her vandt BABERIBA sin anden på stribe. Jessica Long står for træningen og Chess Racing AB både ejer og har opdrættet vinderen.

Bro Park 181021
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar