[follow_me]
I dag søndag var der fem løb på Täby. Der var ingen større overraskelser. I tre af løbene fik vi favoritsejre.
V4 startede med et 1.600 meter KLASS 2 HANDICAP med 40.000 til vinderen. Zingoalla Zaid fra Patrick Wahl, og med Per-Anders Gråberg i sadlen, var kæmpefavorit i vinderspillet.
Da de sprang af tog Zingoalla Zaid føringen foran Constable Country(GB) udvendigt med Popeye Boy(GB) indvendigt tredje. Black Magic Women afsluttede feltet. Denne stilling holdt til ind i motorvejssvinget hvor feltet pakkede mere sammen. Ind på den lige bane var Zingoalla Zaid i spidsen og udbyggede forspringet ned gennem opløbet. Det blev til en meget let tre længders sejr. Der var mere kamp om de næste placeringer. Her tog dog Lorch Ordie med Rebecca Colldin andenpladsen foran Constable Country(GB), der var en næse efter i mål.

I V4’s anden afdeling et 2.000 meter KLASS 3 HANDICAP var der igen favoritsejr, da Mikael Tjernström trænet Estrela Superior (BRZ) med Jacob Johansen tog en ganske let sejr. Efter at have ligget afventende gik Estrela Superior (BRZ) til angreb inde i motorvejssvinget. Ved indgangen til opløbet førte den skimlede, og herefter var der aldrig tvivl om udfaldet. Jacob Johansen havde tid til at kigge sig tilbage for at se, hvor de blev af. Alfred City(IRE). Med Max W Friberg tog andenpladsen fire længder efter vinderen. Vinderen ejes af Energi Dupla Racing AB. Mikael Tjernström’s anden deltager Common Purpose(USA) med Fabienne De Geer var kun snuden bag Alfred City(IRE) som tredje.

Dagens tredje afdeling et KLASS 4 AMATÖR-HANDICAP over 1.200 meter var på forhånd dagens sværeste at forudsige udfaldet af. Det blev Time For Fun med Josephine Kelly som afviste et godt angreb fra Golden Pacemaker med Martina Hallenheim, der dog manglede en halv længde i at nå Time For Fun. Peter Åberg både ejer, træner og har selv opdrættet vinderen.

Den afsluttende V4-afdelimg var et 1.600 meter KLASS 3 MAIDENLÖPNING (3-ÅRIGA HÄSTAR). Træner Tommy Gustafsson havde sagt i ”Trænerinterviewet” at Dornfelder gjorde et godt indtryk i arbejde, og at han var tilfreds med ham. Dette kunne Tommy Gustafsson også være for Dornfelder med Annelie Hollstenius gik et godt løb, og sejrede sikkert med to længder foran favoritten Lockheed Blackbird(IRE) med Per-Anders Gråberg.

V4 gav 1.191 for en rigtig tippet række.
Dagen blev afsluttet med et 1.600 meter KLASS 3 LÖPNING. Her sprang Energia Beta med Jacob Johansen hurtigt af og tog føringen fulgt af Snow Runner(ARG) og Falmouth Bay(USA) med Per-Anders Gråberg. Dissse tre skilte sig hurtgt ud. Ind på opløbet trak den Catharina Vång trænet Falmouth Bay(USA) hurtigt fra, og det endte med en let sejr til denne foran Snow Runner(ARG) med Max W Friberg. Vinderen ejes af BWP Watertech AB.

Energia Beta(BRZ) fulgte godt med til ind på opløbet, hvor kræfterne slap op. Det var knap fire måneder siden dens sidste start. Det blev dog til en tredjeplads. Feltet kom meget splittet i mål. Dommerrapporten lød på: 6-11,5-14,5-0,5-15 længder.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar