Der blev ingen Triple Crown vinder i 2016, da LORD DIVINE (USA) fra Cathrine Erichsen’s formstald besejrede kæmpefavoritten OUR LAST SUMMER (IRE).

Fotograf: Eirik Stenhaug
© Norsk Rikstoto
Der var i dag mulighed for at få den første Triple Crown vinder på Øvrevoll siden WITHOUT FEAR vandt de tre klassiske løb, 2000 Guineas, Derby og St Leger, i 2011. Det så da også længe ud som om, det var i 2016, at vi skulle få en ny Triple Crown vinder, men da der manglede 200 meter af ST. LEGER‘s 2830 meter, var der ikke mere i tanken hos kæmpefavoritten OUR LAST SUMMER (IRE), der havde Elione Chaves i sadlen. Overraskelsen LORD DIVINE, med Nelson De Souza, kunne sejre med 1 længde.
Cathrine Erichsen har virkelig sin stald i tip top form. Det er i år blevet til den ene storløbssejr efter den anden. Norges mest sejrende træner gennem tiderne 81 årige Arnfinn Lund overrakte præmier. IKC Racing ejer vinderen, der er opdrættet af Timothy C Thornton.

Fotograf: Eirik Stenhaug
© Norsk Rikstoto
Lone Kaj-Nielsen’s CABANAC (GB), trænet af Bent Olsen og med Jacob Johansen up, sluttede femte adskillige længder efter.
Flere dansktrænet heste var i aktion i dag på Øvrevoll. Lone Bager havde i dagens første løb, WOLVER LØP over 1750 meter på dirten, BARNUM (USA) og TOKYO (DEN). De sluttede begge på beskedne ottende- og niendepladser.
I dagens løb nr. 2, HØSTFINALE – GRUNNDIVISJON over 1100 meter på dirten, havde Allan Thelix BARNABY (DEN) med, hvilket resulterede i en syvendeplads. Bedre gik det for Mette Fruergård trænet EMMYS LANE (DEN), der havde Carlos Lopez på ryggen. Parret sluttede tredje, slået med 2 1/2 længde af vinderen CALCATERRE (IRE).
HØSTFINALE – GRUNNDIVISJON over distancen 2400 meter på dirten havde deltagelse af Lone Bager ‘s IAMUNDERCOVER (DEN). Denne endte på en syvendeplads. RAZELLO (DEN), trænet af Allan Thelix, sluttede fjerde.
Næste løb med dansktrænet heste var WANNABEAWARDED LØP. Her sluttede Lone Bager trænet SWEDISH ERAGON (SWE) på en andenplads og MAD LADS ROMANCE (IRE) fra Mette Fruergård sjette og sidst.
Dagens sidste løb, ØVREVOLL HESTEEIERFORENING KLOKKELØP II med distancen 1730 meter på græsbanen, havde deltagelse af Bente Slot trænet MALVADO (DEN). Det blev til en tredjeplads 1 længde efter vinderen BELLEZZA SCURO (GB).
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar