Lea Olsen har til efteråret redet væddeløb i 15 år. Vi har, siden galopsæsonen 2015 startede, ønsket at bringe et fyldigt interview med denne vor mest succesfulde amatørrytter. I den anledning fik vi et interview med Lea Olsen efter H.K.H. Prinsesse Benedikte Ærespræmie på Klampenborg den 13. juni 2015.

Lea Olsen er den mest erfarne, og succesfulde amatørrytter i Skandinavien med over 1.000 starter og tæt ved 150 sejre. Det er blevet til mange triumfer og megen hæder i de forløbne 15 år.

Lea Olsen sluttede da også 2014 sæsonen som den mest sejrende amatørrytter på de skandinaviske baner med 12 sejre, seks sejre flere end nummer 2 på listen. Det blev til championater på Klampenborg og NKI Racing Arena Ålborg.

Sæsonen 2015 er også begyndt på bedste vis, og alt tyder på at Lea Olsen får en ny god sæson.

Vi er utrolig glade for, her på GALOP NEWS, at kunne bringe dette interview af et dedikeret menneske. Hvad enten det drejer sig om hendes sport eller hendes arbejde.

 

---

 

INTERVIEWET

Af: Kurt René Madsen

 

 

Hvor gammel var du, da du red dit første løb, og hvordan gik det ?

Dengang jeg var 12-13 år red jeg ponygalopløb på store galopponyer. Jeg begyndte, at ride fast ved træner Birgit Nielsen, og min far der var træner her i Århus. Det tog virkelig til, det år jeg var 14, og jeg kom ud at ride løb, da jeg var 15 år i 2000(red. den 13. september 2000), og det har været en kæmpe passion siden.

Jeg red en sprinter BOLD RISK, som min far trænede. Det var faktisk en rigtig god hest, en der kunne 75(red. i handicap). Den red jeg med tårnhøj vægt, og det gik godt indtil kæden på JVB, men så døde han lidt, og var femte i mål.

 

Er der en eller flere sejre, som du ser tilbage på med særlig glæde ?

Det er lidt todelt, fordi der er selvfølgelig nogle store triumfer som amatørrytter, som betyder utrolig meget for mig.

Det er bl.a. ”Champagneløb”, som jeg har vundet fire gange, og ”Dronningens” som jeg har vundet 3 gange. Jeg har vundet, det der hedder ”Fegentri Wold Cup” 2 gange og sluttet anden i Oslo. Danmark er ikke medlem af dette, og jeg har aldrig måtte ride i dette, men har fået nogle dispensationer, ja tre gange i Norge. Det er nogle af de store oplevelser.

Jeg har også vundet Nordisk Mesterskab for amatører, mange championater og galla-titler. Det sætter jeg meget højt.

Men der er selvfølgelig også nogle sejre, hvor man har redet hoved-hoved med de rigtig gode professionelle ryttere. Jeg har bl.a. redet MASTER KID, der vandt Dansk Derby, i Champion Stakes. Sådanne løb er også stort at prøve som amatørrytter.

 

Hvordan forbereder du dig inden et løb ?

Jeg er utrolig forberedt. Det har jeg altid været. Jeg ved hvilke heste, jeg skal ride, og jeg ved, hvem jeg rider imod, og hvordan de andre heste går. Jeg ved endda, hvordan de træner nogle af dem. Jeg sætter mig ind i, hvad de tidligere ryttere har gjort med de heste, jeg skal ride.

Andre har den facon, at de ikke ved noget om det enkelte ridt, men sætter sig op, og tager det, som det kommer. Det er jeg et alt for struktureret et menneske til.

For mit vedkommende rider jeg altid vægte, der hedder 65-70 kg, for jeg er meget tung. Når du rider med de vægte, kan man ikke bare komme til at ride for stærkt. Der er man nødt til at være meget præcis, ellers er der ikke meget tilbage, når det gælder. Man er nødt til at indtage en slags ”lurpasser facon”. Hvis man dummer sig, så slår det rigtigt hårdt i modsætning til, hvis du red 52-55 kg. Hvis du kommer til at ride for stærkt, eller kommer ud i tredje-fjerde spor i provinsen, bliver du ingenting med de vægte (red. 65-70 kg.)

Jeg har jo størrelsen i mod mig, så man må bruge hovedet lidt mere.

 

Hvordan får du det til at hænge sammen med det, at du har en karriere uden for sporten? Den ene dag starter du på Klampenborg, og næste i Oslo eller på Jägersro.

Der er jo mange løbsdage, der er placeret i weekends, og provinsdagene er tit på hverdagsaftener. Jeg får fri kl. 16.00, og kan godt nå op til f.eks. løbene på Ålborg.

Jeg har læst statsvidenskab, og har en stilling ved VIA University College og arbejder i ledelsessekretariatet. Jeg har flextid, og det gør, at hvis jeg skal gå en halvtime før, så kan jeg gøre dette. Mine kolleger de skal have fire ugers sommerferie. Jeg skal kun have to, fordi jeg bruger resten til løbsdage.

De tre første år, efter at jeg var uddannet på universitetet, var jeg grøn, og gemte mig måske lidt bag kollegerne. Selvfølgelig skal man levere, men jeg kan godt mærke, at presset bliver større nu, og det er måske er mig, der går lidt foran, så det er klart, der er jeg er nød til at prioritere mit arbejde.

 

Har du en plan for hvornår du vil stoppe ?

Jeg bliver 30 år her til sommer, og har redet i 15 sæsoner, og har prøvet hvad man kan som amatør. Jeg synes, at jeg har haft en fantastisk karriere som amatørrytter. Det giver altid sådan et gib i mig, når der er væddeløb. Jeg er så passioneret. Det er hjerteblod for mig. Sådan har jeg det med væddeløb, og derfor hænger jeg i.

Jeg vil også gerne have en familie en dag. Jeg har en kæreste, og ordentlige forhold. Så det kommer på et tidspunkt. Som det er, her og nu, så tænker jeg ikke at stoppe. I forhold til dengang jeg var lidt yngre, hvor jeg ofte havde problemer med vægten, hvor den gik op og ned, så har den været meget stabil de sidste fire år, jeg har redet. Så jeg skal ikke rigtig tabe mig.

Jeg har en masse gode ridt, og elsker at bruge min tid på sporten, men jeg er også godt klar over, at der kan komme noget andet.

 

Kommer vi til at se dig som træner en gang?

Jeg tror jeg kommer til at træne heste, men jeg tror ikke, jeg bliver “prof” og kommer til at træne for andre. Jeg vil altid have med væddeløbsheste at gøre, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg har prøvet lidt at have med åringer at gøre, og selv føre dem frem. Jeg havde en, der virkelig tegnede godt, men den blev desværre skadet. Det fanger mig. Den dag jeg ikke rider løb mere, kan det være, at jeg har to heste selv, at føre frem. Der er i hvert fald drømmen.

Jeg har lige nu et partnerskab sammen med Tinna Hovgaard, som er træner i Århus. Vi har seks heste tilsammen. Vi træner sammen, og driver den stald sammen. Hun står meget for pasningen, og jeg mest for træningen. Det kan jeg godt lide, men sådan at skulle leve af det og sige nej til en god fast indtægt, et spændende job……..

Jeg arbejdede i 2004 i Chantilly hos Richard Gibson og var der et år efter gymnasiet, og ville vel på det tidspunkt arbejde professionelt med heste, men jeg synes, at det var lidt for snævert. Der er lidt for lidt input, når man kun går i en stald hele tiden. For mig er det en lidt for lille verden. Jeg elsker at komme i stalden, men synes, at det er godt, at livet har et andet indhold også.

Har du andre interesser ved siden af?

Min kæreste kører travløb, og det fanger mig. Jeg tror da også, at hvis der kom andre ting i spil, at det kunne være ham, vi fokuserede på.

 

Bekymret for provinsgaloppen

Jeg er bosat i Århus, og jeg må indrømme at provinsgaloppen, som det ser ud nu, er jeg lidt bekymret for. Der er mange løb, der bliver aflyst, og mange løb der afvikles med meget få heste, og jeg er bange for, at det får konsekvenser efter denne sæson. Jeg håber da selvfølgelig, jeg har selv en hest, som jeg har beholdt for, at vi kan lave løb. Men jeg er lidt bekymret for situationen.

Jeg vil altid fortsætte med heste, men som professionel, det tror jeg ikke.

 

Har det også været en ”belastning” at være datter af en stortræner?

Jeg skal da høre mange kommentarer på grund af, at jeg er Bent Olsen’s datter. Blandt andet var jeg ude i en voldgiftssag her for nylig, hvor jeg overhørte nogle sige, at det var bare fordi, det var Olsen’s datter, at de kunne få det lavet om ovre i København. Sådan nogle ting skal jeg høre på.

Jeg skal også leve med, at man får nogle lussinger, når man er aktiv inden for sporten. Der er folk, der flytter heste fra min far, når de ryger uklar med ham, eller de er utilfredse med sådan som hestene går. Så er det ikke kun min far, der ryger i det fald. Hvis hestene bliver flyttet fra Bent til Århus, så siger de ikke, Lea vil du ride dem i løb. Det er klart, at når vi er i familie, kommer de gode ting til os begge to, og det samme med de dårlige. Det er nogen gange lidt koldt på toppen. Sådan er det. Men det er da også klart, at det fører en masse gode ting med sig.

Jeg er helt sikker på, at det har været en fordel, at jeg har en far, der er træner, i hvert fald særlig i starten. Han kunne sørge for, at jeg havde en masse ridt, og han havde en kæmpe omgangskreds, som havde heste. I de senere år, har det måske ikke haft den store betydning, måske tvært imod, da man måske også er bundet til at ride hans heste, selvom de ikke har gode chancer.

Når man har en far, der har den position, så er der måske nogen, der ikke lige er på ens hold. Sådan er det.

 

Publikums forventninger

Det er klart, når jeg har gjort det godt, og vundet mange løb, bliver man tit nævnt i programmet, hvilken hest Lea rider. Det er man da stolt over, og glad for. Det er da også sådan, at nogle gange ser man oddsene på en hest, som måske ikke har mange chancer, stå lavt, så kan man måske nærmest kun skuffe. Alt andet end en sejr er måske lidt af en skuffelse. Det er jo et eller andet sted alligevel bare fedt. Det betyder jo, at andre synes, at man gør det godt. Man må jo bare knokle på. Sådan har alle det.

 

Det handler om selvtillid

Det er en svær branche. Det går op og ned. Der er ikke langt fra succes til fiasko.

Det har meget med selvtillid at gøre. Hvis man lige rammer, at tingene ikke helt går, man sidder ikke lige på de rigtige heste, så skal man på en eller anden måde forstå og bearbejde det. Hvis tingene ikke rigtig går, så lige pludselig vil fandenivoldskhed træde i forgrunden, og man kommer til at ride for stærkt hjemmefra. Jeg synes selv, at jeg har en ro over mig. Har været med i mange år. Psyken, og hvordan man er i balance, har alt at sige. Det kan også være ting, der ikke har noget med galop at gøre, der spiller ind.

Det handler meget om at finde der, hvor man er i balance, sluttede Lea Olsen en lang snak denne eftermiddag på Klampenborg.