Opdateret med billeder 28. dec. 2011, kl. 15.15

Jockey Championatet gik til Jacob Johansen. Per-Anders Gråberg kom godt nok tæt på, idet han vandt dagens første løb, og sluttede med en enkelt sejr mindre end Jacob.

Første afdeling af V4 på Täby fik en overlegen vinder i den skimlede ESKIMO redet af Per-Anders Gråberg. Inde på opløbet sagde den farvel og tak, og gik til en 6,5 længdes sejr foran MEL STREET med Jacob Johansen i sadlen. Vinderen trænes af Caroline Malmborg, og ejes af Gunilla Malmborg.

 

Vinderen af V4-1. Eskimo med Per-Anders Gråberg. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

I anden afdeling af V4 kom dagens første overraskelse da Annelie Hollstenius red MEXICAN CHECKPOINT til sejr foran MYKONOS med Maria Sandh. Træneren Tommy Gustavsson sagde til banespeekeren, da han blev spurgt om, han havde ventet det, at han havde regnet med en fjerdeplads. Rideordren til Annelie Hollstenius var, at de skulle ligge i ryg indtil 400 meter fra mål, og derefter sætte spurten ind. Det viste sig, at være den rigtige taktik.

 

Vinder af V4-2 Mexican Checkpoint med Annelie Hollstenius. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

I tredje afdeling blev favoritten KALENDAR GIRL (IRE) med Madeleine Smith stående da starten gik, og der var dermed åbnet op for en ny overraskelse. Vinder blev Popeye Boy (GB), der gav indsatsen 11,8 gange tilbage. Danny Patil red vinderen, der efter kamp slog Dust Cloud med Per-Anders Gråberg.

 

Vinderen af V4-3. Popeye Boy med Danny Patil. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

Dagens sidste afdeling tog favoritten LORD OF PERSIA(USA) med Max W. Friberg sig af. Parret lå i forreste klynge velplaceret indvendigt ved rails. Sejren var sikker med  2,5 længde til godt afsluttende ACCENTUATE (IRE) med Annelie Hollstenius. Vinderen ejes af Stall Doncaster HB, og trænes af Peter Jardby.

 

Vinderen af V4-4 Lord of Persia med Max W. Friberg og Peter Jardby. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp

 

 

Året sluttede med store V4-præmier. En rigtig tippet række gav 29.632 svk.

Først over stregen i årets sidste løb var Roy Arne Kvisla trænet OLIVMINOT (GB) redet af Annelie Hollstenius. Der blev imidlertid nedlagt protest af Oliver Wilson, da han inde på opløbet måtte tage sin hest op og skifte spor med TYCHO TYCHO (FR), da OLIVMINOT (GB) trak et spor ud. Efter galopdomstolen havde behandlet protesten, blev indløbsrækkefølgen ændret, og OLIVMINOT (GB) blev rykket ned på andenpladsen, og vinder blev TYCHO TYCHO (FR), der trænes af Mikael Tjernström og ejes af Stall Everyday Racing o Tjernström AB.

 

Vinderen af årets sidste løb Tycho Tycho (FR) med Oliver Wilson(udvendigt). FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

Dette var slut på en lang sæson på Täby Galopp. Allerede på søndag starter et nyt år med galopløb på Täby banen. Hver søndag i januar og februar er der løb på Täby.

 

 

Af: Kurt René Madsen

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *