Johan Reuterschiöld vandt to løb i dag på Täby, der havde et stort lunch-program med ni løb.
I dagens første løb, et 1350 meter KLASS 3 3-ÅRS HANDICAP på dirtbanen fik vi, skulle det vise sig, dagens tætteste opgør mellem første og anden hesten i mål. CAVE MAN (NOR) med Shane Karlsson havde hovedet forrest, da de skar stergen, og D J FONTANA (USA) med Valmir De Azeredo blev henvist til andenpladsen. Kort før mål spå det ellers ud til at D J FONTANA (USA) havde fået overtaget, men CAVE MAN (NOR) kom tilbage. Et spændende væddeløb. Are Hyldmo træner vinderen der ejes af Stall Old Crows.

Bent Olsen trænet MR FONG (GB) med Carlos Lopez endte tredje i mål.
I dagens 2. løb, et KLASS 2 HANDICAP over sprinterdistancen 1200 meter på dirtbanen, blev det til en sikker sejr på 3 længder til LORD OF PERSIA (USA) med Max W Friberg efter at have ligget fremme fra start. Med 400 meter tilbage havde Max W Friberg tid til at kigge sig tilbage. Peter Jardby træner og Stall Doncaster HB ejer vinderen. Toer i mål var STREET BAND (IRE).

Det 1600 meter BOBBIE KILLICKS MINNESLÖPNING på græsbanen med hele 125.000 til vinderen gik til Malmötræneren Johan Reuterschiöld trænet LOVEINTHESAND (IRE) med Carlos Lopez i sadlen, der ikke havde særligt besvær med at holde ANTON (IRE) bag sig. Ingen af de danske deltagere MALTHO (DEN), SMOKEY STORM (GB) SIMBAD (FR) eller DAN TUCKET (GB) sås med chancer. MALTHO (DEN), der var tredjefavorit, endte sidst.

I V4’s sidste afdeling et KLASS 3 HANDICAP over 1600 meter på dirtbanen, fik vi påny en let vinder da AVESTRUZ med Elione Chaves besejrede DURIANA (DEN), med Oliver Wilson i sadlen, med 4 længder. Vinderen trænes af Ylva Brandt, og ejes af Fuchs Arbetsrätt og Stall Strutsen.

V4 gav 4.412.
I årets længste fladløb KLASS 1 TÄBY MARATON over 4217 meter på græsbanen vandt løbets lavestvægtede, HISTORY GIRL (IRE) med Nathalie Mortensen. Toer og treer i mål var Lone Bager trænede ALADAR (DEN) med Nanna Emilie Hansen og JUMEIRAH (DEN) med Anders Bager.
FLASHLINE (DEN) med Manuel Martinez tog hurtigt føringen forfulgt af JUMEIRAH (DEN) med Anders Bager, og anlagde et pænt rask tempo, der hurtigt delte feltet op i flere par, med APOCAL (IRE) og ALADAR (DEN), som de nærmeste. FLASHLINE (DEN) og JUMEIRAH (DEN) førte med mange længder, da de for sidste gang gik ind på den fjerne langside. På den sidste del af denne var JUMEIRAH (DEN) gået forbi FLASHLINE (DEN), der var ved at have fået nok. HISTORY GIRL (IRE) havde optaget forfølgelsen, og var hesten med fart i. Inde på opløbet havde HISTORY GIRL (IRE) med Nathalie Mortensen ingen problemer med at gå forbi JUMEIRAH (DEN), som også måtte se staldkammeraten ALADAR (DEN) stryge forbi. Et godt læst løb af Nathalie Mortensen, der havde is i maven da FLASHLINE (DEN) og JUMEIRAH (DEN) tog en stor føring.

Vinderen trænes af Henrik Engblom, og ejes af Nathalie Mortensen.
Afstanden i mål var: 6,5-3,5-15-M længder.
I 6. løb KLASS 2 2-ÅRS MAIDENLÖPNING aflagde Claes Björling trænet SMILING SHARK (USA), redet af Rebecca Colldin, sin maidentitel, da den sikkert sejrede med 5 1/2 længde foran AJDO (DEN) med Jacob Johansen. Vinderen ejes af World Racing S L og Claes Björling.

7. løb et KLASS 1 2-ÅRSLÖPNING over 1500 meter på græsbanen blev sikkert vundet af GIFTORM (USA) redet af Valmir De Azeredo og trænet af Fredrik Reuterskiöld. Vinderen ejes af Mr Ascot.

I dagens 8. løb et 2400 meter KLASS 2 3-ÅRS NOVISLÖPNING 2 stillede BUZZ LIGHTYEAR med Jacob Johansen op som kæmpefavorit. Det gik da også godt indtil, de var kommet ind på opløbet, hvor der ikke var mere tilbage da LAKE COOLOOLA (GER) med Oliver Wilson angreb og vandt en sikker 4 ½ længdes sejr. Toer blev DALENTINE (GER) med Elione Chaves. BUZZ LIGHTYEAR endte tredje i mål og alt tyder på, at de 2400 meter er for langt for denne. LAKE COOLOOLA (ger) endte femmer i det Danske Derby. Sejren var træner Johan Reuterskiöld’s anden denne dag.

Sidste løb var et KLASS 5 LILLIS CUP AMATÖRHANDICAP over 1200 meter på dirten. Vinder blev Madeleine Smith trænet FLAMING FERRARI (IRE) med Hillevi Ljungqvist. Vinderen ejes af Joy For Run HB.

V5 gav 18.102.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar