Fredag aften på Øvrevoll vandt den Bent Olsen trænet og Lone Kaj-Nielsen ejet Jubilance(IRE) sin fjerde sejr på stribe.

Tuborg Jydsk Derby vinder 2012 Jubilance (IRE) med Rafael Schistl. FOTO: © Ole Hindby.

ARKIVBILLEDE.

I 3-ÅRSLØP 1370 meter på græsbanen fortsatte Lone Kaj-Nielsens Jubilance (IRE) sin sejrsrække. Med Jacob Johansen i sadlen besejrede de Notnowhoney (GB) med Per-Anders Gråberg. Det var den fjerde sejr på stribe i træner Bent Olsens regi.Notnowhoney (GB) var hurtigt ude af boksen, men Jubilance (IRE) havde snart kontakt med denne. Begge fulgtes ad ind i svinget. Ved udgangen af dette havde Notnowhoney (GB) en føring på ca. et par længder. Denne holdt indtil ca. 100 meter fra mål hvor Jubilance(IRE) var oppe på siden af Notnowhoney (GB), og herefter var der ikke tvivl om udfaldet, selv om Notnowhoney (GB) ydede god modstand, og endte ca. en halv længde efter i mål.

RACING POST YEARLING BONUS MAIDENLØP 1170 meter på græsbanen blev vundet af Michael P Taylor trænet Sarepta (IRE) med Carlos Lopez i sadlen. Sejren var sikker med ca. 2 ¼ længde. Sarepta (IRE) ejes af T. Coles og E. T. Elind. De danske deltagere, Bent Olsen trænet Palagirl (IRE) og Irina Skjødt trænet Irish Treasure (IRE) gjorde ikke stort væsen af sig og endte som henholdsvis femte og syvende i mål.

NORSK RIKSTOTO CUP – JERNDIVISJON STAYER med 2400 meter havde deltagelse af Sara Slot trænet Fuego (DEN). Det endte dog med en beskeden tiendeplads langt efter vinderen Naja (DEN) trænet af Zoltan Benedek. Per-Anders Gråberg red vinderen.

I aftenens OTEMBA LØPover 1800 meter var der dansk deltagelse ved Irina Skjødt (a) trænet Welcometomydreams (GB) med Annelie Hollstenius som ”styrmand”. Heller ikke her var der noget at råbe hurra for, når man betragtede løbet med danske øjne. Welcometomydreams (GB) endte som tolvte ud af fjorten deltagere. Vinder blev Vivika Nilsson trænet og ejet Mr Melodyclub (SWE). Martin Rodriguez red den til sejr.

Sidste løb, OKTAN ELITELØP 1370 gr, bød på et gensyn med kanonhoppen Entangle (GB). Entangle, med sin faste partner Jacob Johansen i sadlen, svigtede ikke og vandt sikkert med topvægt. Entangle(GB) trænes af Arnfinn Lund og ejes af KAOK. Entangle og Jacob Johansen vinder BLOOMERS’ VASE (L). FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

Aftenen i overskrifter:

 

  • Jubilance(IRE) fortsætter sin sejrsrække
  • Jacob Johansen fortsatte de gode takter fra Täby i går, men yderligere to sejre på Øvrevoll.

 

Løbene kan den næste uge ses her.

 

 

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *