SPECIAL GREY snød alt og alle, og sejrede flot i Jydsk Derby.

FOTO: © Ole Hindby
Brogaarden præsenterer Jydsk Derby 2015 fik en mildt sagt noget overraskende vinder i SPECIAL GREY, med Sara Slot, og trænet af amatørtræneren Christina Borreby. Det var feltets næstmindst spillede hest.
SPECIAL GREY, der aldrig før havde vundet løb, aflagde maidentitlen her i Jydsk Væddeløbsbane’s mest prestigefyldte løb. SPECIAL GREY rykkede frem allerede da de gik ind i første sving, og tog føringen ned forbi publikum. En føring der sidenhen skulle vise sig at holde hele vejen hjem. Da de nærmede sig sidste sving trak Sara Slot vattet, og parret stak af og fik hurtigt et par længder. Ind på opløbet holdt føringen, men de kom stormende bagfra, og satte et massivt angreb ind. Først kom SIR DANZBO (IRE) med Manuel Santos, han blev dog snart afløst af COCCO CHANEL, som rykkede tættere og tættere på. Udvendigt for COCCO CHANEL kom nu DARK EAGLE med Nicolaj Stott. Det lykkedes dog for SPECIAL GREY og Sara Slot at bjerge sejren i land, selvom det blev uhyre tæt tilsidst. Kun en nakke skilte SPECIAL GREY og DARK EAGLE.
En flot sejr for Sara Slot som virkeligt har momentum, og en stor triumf for Christina Borreby, der træner og er ejer sammen med Per Riis. De kunne kunne glæde sig over førstepræmien på 177.100 kr.
Efter løbet snakkede baneintervieweren Dennis Madsen med Sara Slot. På spørgsmålet om de havde regnet med sejren svarede Sara Slot:»Nej, men vi vidste, at hesten havde masser af kapacitet. Han var topuheldigt sidste gang, eller hvad man kan kalde det. Jeg kunne overhovedet ikke styre ham, og prøvede at holde min bane, og efter en omgang var han træt. Så det var bare at smide dette løb ud, og bare køre videre. Så har vi bare fundet en masse løsninger, og det har bare lykkedes. Vi har puttet vat i ørerne på ham for at få ham til at slappe af, men det var ikke muligt. Men ligeså snart han var kommet foran i dag slappede han af. Inde på opløbet havde jeg en virkelig god fornemmelse, jeg håbede blot på, at der ikke kom en med speed, og der kom ligesom ikke nogle«.
.
Resultat (tre første):
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
11 | SPECIAL GREY | Sara Slot | 59 (73) | 2.16,3 | 33,87 |
|
2 |
1 | DARK EAGLE | Nicolaj Stott | 59 (75) | 2.16,3 | (47) |
|
3 |
5 | COCCO CHANEL | Elione Chaves | 57,5 (73) | 2.16,4 | (66) |
Løbet kan ses her.
Referater af dagens øvrige løb vil blive bragt senere.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar