
FOTO: Galop News
Kæmpe sensation da hoppen DORCIA sejrede i det 100. Svensk Derby.
De to favoritter STRICKER(GB) med Alexandre Dos Santos og GOLD TYRANNY(DEN) med Jacob Johansen overtog føringen inden sidste sving og udbyggede denne midtvejs gennem svinget. Og man troede så at disse to skulle afgøre det mellem sig. Pludselig dukkede DORCIA, som havde ligget blandt de sidste i halvdelen af løbet, op og truede de to ekvipager. Inde på opløbsstrækningen gik STRICKER(GB) snart forbi GOLD TYRANNY(DEN), men blev nu hårdt angrebet af den udvendige DORCIA, med Carlos Lopez, som først gik forbi kort før mål. En kæmpe sensation var en realitet. Denne brune hoppe fra Lennart Jr Reuterskiöld var feltets næstmindst spillede i vinderspillet. I mål var DORCIA 3/4 længde foran.
Vinderen ejes af Stall QC, og er opdrættet af Qatar Bloodstock Ltd.
Indløbsrækkefølgen for de seks første var: 1. DORCIA, 2. STRICKER(GB), 3. GOLD TYRANNY(DEN), 4. PERFECT FOR YOU (IRE) , 5. BOLT (GB) og 6. THE KID
Vi vil i morgen middag bringe et fyldigere referat af denne store dag for svensk galop.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar