Esben Ski halede yderligere ind på Per-Anders Gråberg i kampen om championatet. 3 sejre skiller de to i Per-Anders Gråberg’ s favør.

Hvis Per-Anders Gråberg kan holde skansen, vil det være hans første championat på Øvrevoll. Esben Ski har sikret sig dette fem gange tidligere. Der er kun to løbsdage tilbage af 2011 sæsonen. Næste onsdag er der lunch-løb, og der sluttes af torsdag den 1. december.

Esben Ski tog sin enlige sejr i aftenens 1600 meter  JAZZ SINGER LØP AVD 1 hvor han med River Landing (GB) henviste Reaching Nirvana redet af Kevin Parkin med hele 6 ½ længde til andenpladsen. Pål Jørgen Nordbye træner vinderen, der ejes af Stall Hope.

 

Esben Ski sejrer med River Landing. FOTO: www.hesteguiden.com / Roger Svalsrød

 

 

Træner John Nielsen fra det nordjydske havde to heste til start på Øvrevoll torsdag aften.

I 3 løb, RADISSON BLU PARK HOTEL AMATØRLØP endte Angie’s Nap (USA), med Louise Søndergaard, som agterlanterne. Requested med Lea Olsen vandt let med fire længder. Kjell Erik Swartling træner og Stall X ejer vinderen.

 

Requested med Lea Olsen. FOTO: www.hesteguiden.com / Roger Svalsrød

 

I aftenens sidste løb i det 2400 meter JOAN’S GOLD LØP  havde John Nielsen Miss Montana(FR) til start. Frederick Salvador red. Miss Montana(FR) endte som fjerde i mål. Fjerdepladsen medførte 3.520 nkr. i præmie. Vinder af løbet blev Chief Of Ten (GB) med  Max W. Friberg i sadlen. Seamus Walsh træner vinderen, der ejes af Galoppskolan.se.

 

Chief Of Ten(GB) med Max W. Friberg. FOTO: www.hesteguiden.com / Roger Svalsrød

 

Løbene kan ses her.

Aftenens løbsresultater kan ses her.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *