KARMASTRIKESBACK med Per-Anders Gråberg sejrede i dagens hovedløb på Klampenborg, BENNY JENSEN MEMORIAL.

 

Niels Pedersen trænet TRAP QUEEN med Per-Anders Gråberg indfriede forventninger, og sejrede som storfavorit i det 1200 meter maidenløb, 2-ÅRS MAIDEN SERIEN. Efter IRON LADY med Marcos Robaldo havde lagt sig i front fra start rykkede favoritten frem, og lå anden udvendigt, da de gik ind i svinget. Ind på den lige bane lagde TRAP QUEEN sig udvendigt mod rækværket, og havde snart overtaget. Mere spænding var der om pladserne lige bag. Der var hård kamp om andenpladsen mellem NOBLE NOIR (SWE), med Nicolaj Stott, angribende indvendig for TRAP QUEEN og udvendigt kommende MISS TRINITY med Jan-Erik Neuroth. MISS TRINITY sluttede rigtig godt af, men var kort slået i kampen om andenpladsen.

TRAPQUEEN med Per-Anders Gråberg vinder løb nr. 2 på Klampenborg den 22. julli 2017.
FOTO: © Burt Seeger.

TRAP QUEEN ejes af 360 North Invest Ab, og trænes på Niels Petersens afdeling på Jägersro.

 

Også i dagens anden afdeling af V4’eren STRATFORD-ON-AVON ÆRESPRÆMIE var der en kæmpefavorit, her GOVINDA, men i modsætning til i første løb kunne denne ikke indfri forventningerne. Efter et defensivt løb af GOVINDA og Shane Karlsson, var den aldrig rigtigt med, og sluttede femte. Derimod fik løbet en flot vinder i SAINT GEORGE fra Brian Wilsons stald, og med sønnen Oliver Wilson i sadlen. Igen var der hård kamp om andenpladsen. EXQUEST med Elione Shaves og PRIME RED og Jacob Johansen krydsede stregen næsten samtidigt, men EXQUEST havde mulen foran.

SAINT GEORGE ejes af Oliver ‘s storebror Patrick (Wilson’s Beslagsmedie).

SAINT GEORGE og Oliver Wilson vinder løb nr. 2 på Klampenborg den 22. julli 2017.
FOTO: © Burt Seeger.

 

I dagens løb for amatører, et løb over 1400 meter, AMATØRLØB KLASSE 3,  viste oddstavlen et uhyre tæt løb. Knap så tæt blev det dog ikke. Efter de indvendige,  ELUSIVE ISLAND (USA) og KONG VALDEMAR, var hurtigst ude af boksene, overtog VESTIBULE(GB) snart føringen, og passerede Dyrehavsbakken 2-3 længder foran AVONSBEAR(SWE) og KONG VALDEMAR(SWE). Inde på opløbsstrækningen holdt VESTIBULE(GB) med Emma Markusson indtil flagstangen, hvor WARP CORE og Lea Olsen fangede parret, og kunne gå til en sikker 2 1/2 længdes sejr.

WARP CORE med Lea Olsen vinder løb nr. 3 på Klampenborg den 22. julli 2017.
FOTO: © Burt Seeger

Unnie Jacobsen (a) træner, og ejer sammen med  A Thomsen WARP CORE.

 

Femårige POUR TOI kunne i sin start nummer 27 endelig krydse mållinjen som vinder. Det skete i LEG FOUR CLASS FIVE over 1400 meter. POUR TOI med Fanny Olsson var med fremme hele løbet igennem. Efter at havde kæmpet med TOUAREG og Sara Slot midtvejs i opløbet kunne POUR TOI trække fra til en sikker 1 3/4  længdes sejr. Igen var der hård kamp om andenpladsen. Denne vandt SAVE OUR SOUL (SWE) med Jacob Johansen med et korthoved foran LOMAX (SWE) med Alessandro Guerrini.

POUR TOI med Fanny Olsson vinder løb nr. 4 på Klampenborg den 22. julli 2017.
FOTO: © Burt Seeger

Jeanette Sjørup Johnsen (a) træner POUR TOI, som ejes af Familien Sjørup Johnsen.

 

Med kun 14 dage tilbage til Dansk Derby 2017 var der desværre kun et enkelt 3-års løb på programmet, og så var det endda ikke over distance. Seks heste stillede til start i det 1800 meter IKEYVET 3-ÅRSLØB. Et ganske seværdigt løb, som blev en kamp mellem de to favoritter, Søren Jensen trænet DAUREHØJ CARLRAS (IRE) med Nicolaj Stott og SLICEOFLIFE (GB), fra Bent Olsen’s stald, og med Elione Chaves i bøjlerne. Sidstnævnte havde halsen foran da de ramte målstregen.

SLICEOFLIFE(GB) med Elione Shaves vinder løb nr. 5 på Klampenborg den 22. julli 2017.
FOTO: © Burt Seeger

Sejren var SLICEOFLIFE (GB) ‘s fjerde sejr i år.

 

 

I det 1600 meter BENNY JENSEN MEMORIAL kunne favoritten KARMASTRIKESBACK med Per-Anders Gråberg tage en forholdsvis sikker sejr, 1 3/4 længde, foran LORD OF DUBLIN (IRE) med Carlos Lopez og CAPTAIN MORGAN med Jan-Erik Neuroth. HONGKONG STAR (SWE) med Marcos Robaldo havde ellers forsøgt at overrumle resten af feltet, ved hurtigt at stikke af da løbet var ca. 200 meter gammelt. Parret havde hurtigt en 4-5 længders føring. Taktikken var lige ved at lykkedes. HONGKONG STAR (SWE) holdt ved længe, og først ud for vindercirklen, fangede KARMASTRIKESBACK denne.  Også LORD OF DUBLIN (IRE) og CAPTAIN MORGAN gik forbi og HONGKONG STAR (SWE) sluttede med en fortjent fjerdeplads.

KARMASTRIKESBACK med Per-Anders Gråberg vinder løb nr. 6 på Klampenborg den 22. julli 2017.
FOTO: © Burt Seeger

Sejren var 360 North Horse Racing Ab anden i dag.

 

 

I dagens sidste  løb, LEG FOUR CLASS FOUR over 1600 meter, var Racing Club Fyn hesten FRANKTHETANK (IRE) favorit. Det var også tæt på, at FRANKTHETANK (IRE) kunne udskifte andenpladsen fra sidste start med en sejr, men denne blev slået af PULL IN CARLRAS med Carlos Lopez med en hals.

PULL IN CARLRAS med Carlos Lopez vinder løb nr. 7 på Klampenborg den 22. julli 2017.
FOTO: © Burt Seeger

Stald Søholm ejer vinderen og Inge-Mette Dejgaard står for træningen

 

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *