Kim Andersen stopper

Kim Andersen. FOTO:Stefan Olsson/Svensk Galopp.

I flg. Galopsport.dk stopper Kim Andersen med øjeblikelig virkning sin jockeykarriere. Kim Andersen skal have foretaget en hofteoperation på grund af en skade, han pådrog sig på derbydagen.

Kim Andersen red sit sidste løb på Jägersro i lørdags, hvor han red Classic World til en tredjeplads.

Kim Andersen påbegyndte sin uddannelse hos Frantz Nutz i første halvdel af 80erne.  Kim Andersen viste tidligt flair for faget. I 1984 vandt han Ekstrabladets “Gyldne Hjem”, da han red Bølle Bob til sejr i finaleridtet.

Det er blevet til adskillige championater, godt over 2.000 sejre, heraf både klassiske samt i derbys i både Danmark, Sverige og Norge. En flot karriere over næsten 30 år.

Galop News ønsker det bedste fremover.

Af: Kurt René Madsen


Ét svar til “Kim Andersen stopper”

  1. Ivan Nyby Avatar
    Ivan Nyby

    Kim Andersen stopper som den bedste danske jockey gennem tiderne her i skandinavien.Hvorfor er han det? fordi han har alle rekorderne.Som den eneste sammen med Janos Tandari (svensk licens) vundet samtlige klassiske løb i Norge, Sverige og Danmark ialt 34 klassiske løb. Ole Larsen 31. Flest vinder på en sæsson 151. 18 championater på Klampenborg. Skandinavisk jockey champion 7 gange, Svensk og Norsk champion. 7 gange redet flere end 100 vinder på en sæsson. Mark Larsen og Nicolas Cordry 1 gang hver.
    Hvordan mon fremtiden bliver med et så guldrandet CV?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *