FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp
Træner Rune Haugen
FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp

Niels Petersen FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp
Træner Niels Petersen
FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp

Med kun to løbsdage tilbage på Øvrevoll er kampen, mellem Rune Haugen og Niels Petersen, om trænerchampionatet uhyre tæt.

Rune Haugen fører med blot 3.455 kr efter Niels Petersen havde en flot løbsdag sidste fredag, og reducerede Rune Haugen ’s forspring med ca. 85.000 kr.

I morgen eftermiddag fortsætter ”kampen”. Allerede i eftermiddagens første løb, 2-ÅRS NOVISELØP over 1600 meter med 36.750 kr. i førstepræmie har Niels Petersen to deltagere, Lady Louise (DEN) og FERDINO (GB),  til start. Her er der stor chance for en fuldtræffer med FERDINO (GB) med første jockeyen.

 

Rune Haugens første deltagere finder vi i eftermiddagens tredje løb ØVREVOLL HESTESPORT CUP AMATØRLØP over 2400 meter hvor ARES (FR) med Philip Scott Sønsteby og INTRICATE TALENT (USA) med Marius Borgen Andersen skal forsøge at slutte i pengerækken.

 

I JAUNTY JACK LØP over 2400 meter står Rune Haugen med en stor mulighed for gevinst med COLOURIST (GB) med Jacob Johansen. MR LUMBERJACK (GB), der har Manuel Santos i sadlen, kommer også fra Rune Haugen. Niels Petersen har to med i samme løb, MARMALA (FR) og PROUD CASH FLOW (USA).

 

Vi skal herefter frem til sjette løb, JUST GREAT LØP et sprintopgør over 1100 meter, hvor Niels Petersen har MINK’S CHANEL (DEN) og Rune Haugen  HIDDEN FIRE JR (IRE) og Celia (IRE).

 

I HØSTFINALE – GRUNNDIVISJON over 1600 meter  starter Niels Petersen  MISS KITTY GREY (IRE) og Rune Haugen COURT CIRCULAR (GB).

 

 

Galop News følger naturligvis den uhyre spændende kamp om championatet, samtidigt med at vi bringer nyheder om de danske hestes præstationer i morgen på Øvrevoll. Både Lone Bager, John Nielsen(a) og Jan Bødker Sørensen(a) har flere heste til start.

 

Af: Kurt Rene Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *