Omkring sidste weekend var der storløb i både Danmark, Sverige og på den anden side af Atlanten i USA.
Efter Klampenborg havde haft løb om lørdagen, var der Preakness Stakes i USA natten til søndagen, årets største dag på Jydsk Væddeløbsbane, der kulminerede med Jydsk Derby, om søndagen, og storløb på Jägersro i mandags. En weekend med masser af muligheder for at opleve denne fantastiske sport.
Stadigvæk mulighed for Triple Crown i USA
Natten til søndag den 20. maj, dansk tid, afgjordes det andet “ben” i Triple Crown, Preakness Stakes, på Pimlico-banen i Baltimore, Maryland. Hvor vejret på Kentucky Derby dagen havde været elendigt, blev det dobbelt slemt på Preakness-dagen, med regn, storm og tåge, og en sjaskvåd bane. Justify, med Mike Smith, og trænet af Bob Baffert, sejrede, dog ikke så sikkert som i derbyet, men dog nok til at håbet om en Triple Crown vinder i år lever. I USA er “Triple Crown of Thoroughbred Racing”, en titel, der tildeles den treårige fuldblodshest, der vinder Kentucky Derby, Preakness Stakes og Belmont Stakes. Disse løb løbes årligt i maj og begyndelsen af juni hvert år.
For at kunne kalde sig Triple Crown vinder skal Justify vinde det 150. Belmont Stakes på Belmont Park i New York, den 9. juni 2018. Løbet er over 1 1⁄2-mile (2,400 m) løb, og kendt som “test of the champion”. Vi bringer referat på Galop News International fra Belmont Stakes.
“JYLLANDSLØBSDAGEN” (søndag den 20. maj)
Her var “Årets 2-åring” KING DAVID fra Marc Stotts stald kæmpefavorit. Han indfriede til fulde, de forhåbninger, der var til ham, og sejrede overlegent efter et perfekt ridt af Oliver Wilson. Dagen viste en klar tildens, da de syv af dagens ni løb, blev vundet af heste fra banens trænere. Det er et virkelig fint hestemateriale, som er i træning i “Jyllands hovedstad”. Det bliver spændende at følge KING DAVID.
PRAMM’s og British aften på Jägersro
Det var Per-Anders Gråberg’s store aften i mandags på Jägersro. Han var øverst på pallen fire gange. En af disse var efter aftenens hovedløb PRAMMS MEMORIAL (L) med 700.000 kr i førstepræmie. Ja det er ikke en trykfejl. Fantastisk beløb i et Listed-løb i Skandinavien. På ryggen af VICTOR KALEJS (USA), trænet af Roy Arne Kvisla, sejrede parret sikkert med 1 3/4 længde foran favoritten BE MY ACADEMY med Jacob Johansen. VICTOR KALEJS (USA) stod til over 19 gange pengene i vinderspillet.
Der var V64 spil denne aften, og udbetalingen for 6-rigtige var på:716.316 kr

Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
-2
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar