Buzzbird og Iago Serry vinder foran Duke Derby | Jägersro 131127 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galop
Buzzbird og Iago Serry vinder foran Duke Derby | Jägersro 131127 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galop

Lærlingen Iago Serry stjal billedet i dag på Jägersro og vandt tre ud af dagens seks løb.

Ikke alene vandt lærlingen Iago Serry tre sejre i forbindelse med dagens Lunch-løb på Jägersro, men den ene af sejrene kom overraskende i dagens hovedløb SKÅNELANDLÖPNING over 1730 meter med 400.000 kr. i samlet præmiesum.

 

Den Bent Olsen trænet HONGKONG STAR med Jacob Johansen var kæmpefavorit i spillet skarpt forfulgt af DUKE DERBY (IRE) fra Niels Petersens stald. Unge Iago Serry havde ridtet på BUZZBIRD (USA) fra Fredrik Reuterskiøld, som var feltets mindst betroede i spillet.

HONGKONG STAR sluttede fjerde i mål. Det så umiddelbart ud, som om hans chancer blev ødelagt ved udgangen af svinget, da DUKE DERBY (IRE) byttede spor, og det blev herefter en duel mellem DUKE DERBY (IRE) og BUZZBIRD (USA), som BUZZBIRD (USA) trak sig sejrigt ud af til stor jubel for Iago Serry.

Vinderen ejes af Fourfold, Reuterskiöld F, J-E-M, Racing F.

I det 1200 meter ST ANDREW SPRINT havde Iago Serry ridtet på den Vanja Sandrup trænet SPYKES BAY (USA), og i dette løb stillede han til start i sadlen på favoritten. Parret indfriede forventningerne, og sejrede efter kamp med ½ længde foran THE PENNY HORSE (IRE). Vinderen ejes af Lars Malm og Susanne og Paul Tengquist.

 

Spykes Bay og Iago Serry vinder foran The Penny Horse og Cave Man | Jägersro 131127 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Spykes Bay og Iago Serry vinder foran The Penny Horse og Cave Man | Jägersro 131127 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

EXQUEST (DEN) fra Bent Olsen med Jacob Johansen i bøjlerne tog de sidste penge med en femteplads, og FLOWER SPRING (USA) fra Flemming Poulsen sluttede på sjettepladsen.

Iago Serry  vandt sin tredje sejr i dagens sidste løb det 1000 meter  MANIETTELÖPNING.  Iago Serry red VERCAM (IRE) fra Bodil Hallencreutz  stald til en sikker 1 længdes sejr foran Birgitte Nielsen trænet CAIPIRINHA (DEN) med Marc Stott. Vinderen ejes af Stall Måkläppen.

 

Vercam og Iago Serry vinder foran Caipirinha og Lake Awoonga | Jägersro 131127 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Vercam og Iago Serry vinder foran Caipirinha og Lake Awoonga | Jägersro 131127 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

I dagens andet storløb MANOUSTIELÖPNING over sprinterdistancen 1200 meter sluttede GOLDSTEP (IRE) fra Bent Olsen på andenpladsen slået med en ½ længde af SPOONINTHEMOON (USA) med Oliver Wilson. Fredrik Reuterskiøld vandt hermed dagens to storløb.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *