Racing Arena Aalborg havde to løb på programmet mandag aften. Lea Olsen var involveret i begge løbs afgørelse, og sluttede henholdsvis første og anden.

I Salute Handicap for klasse 3 over 2000 meter var der syv heste til start. EAST MEETS WEST (IRE) startede uden for totoen.

Der blev virkelig kamp om de to første pladser. JACKSON FIVE med Linda Bro førte, da de gik ind i opløbet, men blev udfordret af en stærk afsluttende REDFORD med Lea Olsen. JACKSON FIVE holdt indtil ca. 20 meter fra mål, hvor REDFORD gik forbi til en kneben sejr. Kun et hoved skilte de to. Favoritten BORODINO sluttede femte.

Keld Chr. Karlsen træner og ejer vinderen af aftens første galopløb. Peter Knudsen er opdrætter.

REDFORD  med Lea Olsen vinder løb nr. 7 på Racing Arena Aalborg den 21. august 2017.
FOTO: FOTO: © Hesselborg foto

 

Resultat (tre første):

Nr.

Prg.

Hest

Jockey

Kg(Hcp)

Tid

Odds

1

7   REDFORD  Lea Olsen  67(75)  2.11,9  5,90

2

 4  JACKSON FIVE  Linda Bro  55(64)  2.12,0  (47)

3

 6  THE OTHER LADY (GB)  Amanda Harbjerg  62(70)  2.12,3  (52)

 

 

Aftenens andet galopløb var over distancen 1500 meter. Her var der afbud fra HONGKONG EMPRESS, og MINUTY PRESTIGE startede uden for totoen. FIRST BID (GB) var favorit.

 

Favoritten sprang godt af og lagde sig i front foran CARLA PONTI. Ovre på langsiden ved staldene var feltet brækket over i to. FIRST BID (GB) med Lise Ullerup Hansen førte an foran CARLA PONTI med Sabina Gammelgård og MINUTY PRESTIGE med Lisa Lindbjerg med tre længder ned til de øvrige tre. CARLA PONTI overtog føringen gennem opløbssvinget, og ramte opløbet med FIRST BID (GB) indvendigt og med MINUTY PRESTIGE udvendigt for sig.  FIRST BID (GB) var den første, der faldt fra, og PARBOLD HILL (GB) med Amanda Harbjerg rykkede frem indvendigt ved rails. Udvendigt kom TEMPLE QUEEN (GB) og Lea Olsen strygende. Parret havde ligget sidst ovre på den fjerne langside. CARLA PONTI holdt dog hele vejen, og kunne sejre foran TEMPLE QUEEN (GB), med MINUTY PRESTIGE tredje.

Sejren var CARLA PONTI‘s første i år. Birgitte Nielsen træner vinderen, der ejes af Karen Frost, som også har opdrættet den.

CARLA PONTI  med  Sabina Gammelgård vinder løb nr. 9 på Racing Arena Aalborg den 21. august 2017.
FOTO: © Hesselborg foto

 

Resultat (tre første):

Nr.

Prg.

Hest

Jockey

Kg(Hcp)

Tid

Odds

1

 5  CARLA PONTI  Sabina Gammelgård  60(62)  1.34,6  3,45

2

 2  TEMPLE QUEEN (GB)  Lea Olsen  64(64)  1.34,7  (37)

3

 1  MINUTY PRESTIGE  Lisa Lindbjerg  60(60)   1.34,7  ****

**** uden for totalisatoren

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *