I dag blev kampen om ARK Champion Cup 2012 afgjort på Täby Galopp da Lea Olsen sluttede et enkelt point foran Fanny Olsson.

 

AZZAH(IRE) med Lea Olsen i vindercirklen sammen med træneren Lone Bager og sønnen Anders Bager. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

Inden løbet i dag, det 1600 meter KLASS 4 FINAL ARK CHAMPION CUP på Täby, førte Lea Olsen med 76 point foran Fanny Olsson med 69. For de fem første placeringer i dag blev der tildelt 30-18-12-6-4 point. Lea Olsen skulle have redet YAMMOS (IRE) i dag, men denne var slettet. Kravet til Fanny Olsson var derfor, hvis hun skulle slå Lea Olsen, minimum en tredjeplads. Det blev i den henseende et spændende løb. Vinder af løbet blev RICH AND FAMOUS med Elin Borén med hele 9 1/2 længde. Fanny Olsson på THE WINDTESTER (GB) sluttede fjerde i mål, 1/2 længde fra den tredjeplads, som ville have resulteret i, at hun sejrede i kampen om championatet. Nu sluttede Fanny Olsson på 75 point.

Lea Olsen vandt bl.a. to gange på Lone Bager trænet AZZAH(IRE), begge gange på Göteborg Væddeløbsbane.

Lea Olsen vil modtage en statuette samt en rejsecheck med en værdi på 15.000 kr.

Af: Kurt René Madsen

 

 

 

 

 

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *